Arkitekturen

Museet er bygget over flere etaper. Den Kongelige Malerisamling hang oprindeligt på Christiansborg Slot. Herfra blev malerierne reddet ved slotsbranden i 1884. Samlingen blev dermed hjemløs, hvorpå der blev behovet for en ny bygning. Derfor blev der udskrevet en arkitektkonkurrence i 1888, hvor arkitekterne Vilhelm Dahlerup og Georg E.W. Møller vandt. Møller stod særligt for de tekniske løsninger herunder de betondæk, der findes bag facaderne.

Den historicistiske museumsbygning blev opført fra 1889-1896, på resterne af Peucklers Bastion. Den symmetriske facades midtparti ligner en romersk triumfbue, hvor resten er inspireret af italiensk renæssance. Museet er udført i *ægte* materialer, dvs. mursten, granit og faksekalksten.  Vestibulen var præget af en monumentaltrappe i marmor, smykket med skulpturer. Oprindeligt var stueetagen beregnet til afstøbningssamlingen og 1. salen til malerisamlingen. Det varede ikke længe, før afstøbningerne blev forvist fra bygningen på grund af pladsmangel.

Allerede i 1920’erne fremkom de første udvidelsesplaner. Først i 1969 – 1970 stod kgl. bygningsinspektør Nils Koppel for en drastisk ombygning af det indre. Dette skaffede ti nye lokaler og mere plads ved at sløjfe den monumentale hovedtrappe. Her placerede han en moderne, pladsbesparende trappe i forhallen og gennembrød væggen til festsalen mod parken. Samtidig blev dekorationsmalerierne og forgyldningen i vestibulens loft malet over, og de to lysgårde blev inddraget til lokaler.