I den sydlige del af Viborg ligger Søndermarkskirken – en anderledes og moderne kirke, der skiller sig ud med sin runde form. Opført i 1980-81 repræsenterer kirken en ny måde at tænke kirkerum på, hvor fællesskab og nærvær er i centrum.

En rundkirke med en særlig tanke

Søndermarkskirken er en rundkirke, men formen var faktisk ikke planlagt fra starten. Den opstod som en praktisk løsning på grundens størrelse og placering tæt på trafikerede veje. Alligevel viste den runde form sig at være ideel, fordi den understøtter idéen om fællesskab.

I kirken foregår alle handlinger – som dåb, nadver og prædiken – i midten af rummet. Det betyder, at menigheden samles omkring det, der sker, i stedet for at sidde på afstand. Det giver en mere nær og fælles oplevelse.

Et kirkerum med symbolik

Indretningen i Søndermarkskirken er fyldt med symbolik. Døbefonten er formet som en muslingeskal – et gammelt kristent symbol på livets rejse fra dåb til død.

Alterudsmykningen forestiller Peters fiskedræt, hvor små både bevæger sig mod lyset. Samtidig spreder solstråler i rustfrit stål sig ud over vægge og loft og skaber en stemning af lys og håb i rummet.

Kirkerummet er dermed ikke kun funktionelt, men også visuelt og symbolsk gennemarbejdet.

Hærvejstæppet og lokale kræfter

Et særligt element i kirken er det såkaldte Hærvejstæppe – et omkring 10 m. langt broderet tæppe med motiver fra Hærvejen. Tæppet er skabt af lokale kvinder og binder kirken sammen med områdets historie og landskab.

Det vidner om et stærkt lokalt engagement, som også har præget kirkens historie.

Fra bydelens behov til færdig kirke

Ønsket om en kirke i området går helt tilbage til 1920’erne, hvor der blev afholdt kirkelige aktiviteter i forskellige lokaler. Først i 1981 stod den nuværende kirke færdig og blev indviet palmesøndag.

Kirken er dermed resultatet af mange års lokalt engagement og behovet for et samlingspunkt i bydelen.

Et moderne kirkerum i øjenhøjde

Søndermarkskirken adskiller sig fra de klassiske danske landsbykirker. Her er ingen lang kirkeskib eller traditionel opdeling – i stedet mødes man i et åbent og centralt rum.

Det gør kirken til et godt eksempel på moderne kirkearkitektur, hvor fokus er flyttet fra formelle rammer til fællesskab og nærvær. En rundkirke, hvor både arkitektur og indretning understøtter idéen om, at kirken er et sted for alle.