Tirpitz-stillingen er en tysk forsvarsstilling fra Anden Verdenskrig beliggende ved Blåvand ud til Vesterhavet. Den blev opført som en del af den omfattende Atlantvold, der skulle sikre tysk kontrol over Nordsøkysterne. Stillingen består af to store bunkere og fik navn efter slagskibet Tirpitz, som også lagde navn til de gigantiske kanoner, der var tiltænkt anlægget.

Opført til at beskytte Esbjerg

Stillingen blev påbegyndt i sommeren 1944 og skulle sammen med batteriet på Fanø beskytte indsejlingen til Esbjerg. Tirpitz-stillingen var planlagt til at rumme hele 13 bunkere – herunder to kanonbunkere, mandskabsrum, ammunitionsdepoter og ildledelsesfaciliteter. Kun de to kanonbunkere blev dog påbegyndt, og ved krigens afslutning i maj 1945 stod anlægget endnu ufærdigt.

Kanoner til slagskibe

Kanonbunkerne skulle udstyres med 38 cm kanoner i dobbeltaffutage – samme type som blev udviklet til Bismarck-klassens slagskibe. Hvert kanonrør vejede 111 tons og målte næsten 20 m. i længden. Dog blev de aldrig transporteret til Blåvand, da Vardes broer ikke kunne bære vægten. Ét af de fire kanonrør kan i dag ses på Museumscenter Hanstholm.