Midt i Smålandsfarvandet, på den lille privatejede ø Vejrø, troner et hvidt, sekskantet fyrtårn på øens nordøstlige spids. Vejrø Fyr har siden 1846 ledt søfarende trygt gennem farvandet og har en fascinerende historie præget af teknologiske fremskridt og de mennesker, der har passet det gennem årene.

Fra vippefyr til moderne teknologi

Inden opførelsen af det nuværende fyr stod et simpelt vippefyr med en tønde fyldt med kul på stedet. I 1846 blev det erstattet af det nuværende 14 m. høje fyr, der i dag har en flammehøjde på 19 m.. Oprindeligt var fyret udstyret med et roterende spejlapparat, men i 1909 blev det ombygget og hævet, og samtidig blev der installeret et moderne linseapparat med en glødenetsbrænder. Dette sikrede en klar og effektiv belysning af farvandet.

I 1980 blev fyret automatiseret, og driften blev overvåget fra Fornæs Fyr, hvilket betød, at den daglige bemanding ikke længere var nødvendig. Fyrbygningen, der tidligere husede fyrpersonalet, er dog stadig beboet den dag i dag.

Et liv som fyrpasser

Livet som fyrpasser på Vejrø var ikke for de rejsesvage. En historisk beretning fra 1909 viser, hvordan fyrpasser Niels Carl Axel Thaarup blev beordret til at overtage posten på Vejrø Fyr. Hans rejse fra Bovbjerg Fyr var en prøvelse i sig selv: togskift i Slagelse og Maribo, en nat på Maribo Station, videre med jernbane til Bandholm, dampskib til Fejø og endelig postbåd til Vejrø. Alt dette for at sikre, at fyrets lys fortsatte med at blinke i natten.

Trods de barske vilkår blev Thaarup på øen i mere end 30 år og endte som overfyrpasser – et vidnesbyrd om den dedikation, der kendetegnede fyrfolket.

Svært tilgængeligt, men værd at opleve

I dag er Vejrø Fyr ikke det letteste sted at besøge. Der er ingen færgeforbindelse, så medmindre du har egen båd eller fly, må du tage kontakt til øens hotel, der kan arrangere transport fra Kragenæs. Øen byder dog på naturskønne omgivelser og et strejf af dansk fyrhistorie, der gør det hele umagen værd.

Vejrø Fyr står som et vidnesbyrd om søfartens udvikling, fyrpersonalets hårde arbejde og den teknologiske modernisering, der har gjort bemanding overflødig. Et ikon i Smålandsfarvandet – stille, men stadig vejledende.