Etableringen af kirkegården

Vejrø Kirkegård blev anlagt i 1890, da Claus Jacobsen udstykkede en del af sin ejendom ”Blæsenborg” til formålet. Kort tid senere, i 1893, blev grunden overdraget til Fejø Kirke – blot 13 dage før Jacobsen selv gik bort og blev den første registrerede begravelse på kirkegården.

Et hvilested for øens beboere

I kirkegårdens aktive periode blev flere af øens beboere begravet her. Blandt de registrerede gravpladser tilhører 11 medlemmer af familien Klausen, som blev begravet til venstre på kirkegården, mens øvrige ø-beboere blev placeret til højre.

En kirke uden kirke

Da Vejrø ikke havde en egentlig kirke, blev kirkelige handlinger som barnedåb, gudstjenester og begravelser afholdt i øens skole, som lå ved kirkegården. Dette var en praktisk løsning, da transport til Fejø Kirke eller Kragenæs kunne være besværlig, især i dårligt vejr.

Kirkegårdens lukning og fredning

I 1983 blev kirkegården officielt taget ud af brug, og i 2003 blev den fredet. Selvom gravstenene over tid er blevet fjernet, er stedet fortsat velholdt, og minderne om de afdøde lever videre.

Et symbolsk minde

På kirkegården står en marmorplade monteret på en træramme af drivtømmer. Inskriptionen lyder: “Fjernt for øjet, nær ved hjertet”. Tidens tand har udvisket navn og dato, men ordene står tilbage som en rammende beskrivelse af kirkegårdens betydning.

Vejrø Kirkegård er i dag et fredfyldt sted, der vidner om øens historie og de mennesker, der engang boede her.