Bjørnø

Toiletter
Der findes offentlig toiletter lige ved landingsbroen.

Badestrande
Overalt er stranden smal og stenet, mest på nordøstsiden, her ligger markerne helt ud til kysten. På sydvestkysten er det modsat, her er der klinter. Det bedste badested er ved Digerne på Bjørnø´s nordvestspids.
Man kan også bade lige ved Landingsbroen, hvor færgen og lystbådene holder til.
1 km nordvest fra Bjørnø By ligger en naturistbadestrand.

Fiskeri
Det bedste fiskeri er ved Odden (sydspidsen), hele den sydvestlige del af øen samt nordvest spidsen. Ved sydspidsen er der et rev, her kan man vade ud, og her kan fiskes på begge sider af revet. Pladsen egner sig til fluefiskeri eller fiskeri med let grej. Oppe på nordvest spidsen er fiskeriet på dybt og strømfyldt vand, da det har indløb til Faaborg Fjord. På nordvestsidens lange kyst er der klintekyst, her er der store sten blandet med ålegræs og tangbælter.

Find Haletudser
En grejbænk, der findes hvis du går fra havnen og ind mod byen, på højre hånd. Her kan man låne redskaber til aktiviteter. Det kan bla bruges til at udforske plante- og dyrelivet under vand ved stranden, eller det kan medbringes til søen ved Milebjerg.
HUSK at sætte tingene på plads efter brug.

Flyveplads
Lige bag ved Henriksminde er en lille flyvebane.

Bjørnø Fyr
Det lille fyr er bygget i 1916. Fyret kan udsende 3 farver i mørket, disse fortæller de sejlende hvor de befinder sig. Fyrkarakteren er ISO WRG 4s.

Galleri Ena
Ligger lige når man ankommer til Bjørnø, og har en fin Bjørne statue ude foran.
Er åbent, når skiltet er ude.

Asgers guidede tur
Med næste 50 års Ø-erfaring har Asger en viden og fortæller gode historier om Bjørnø.
Ture kan bookes fra 1-20 personer. Turen er til fods.
Kontakt: Asger Anderskov Tlf: 52698739 jannieogasger@gmail.com

Bjørnø Vingård
I 2008 blev de første vinstokke plantet, der blev udvidet i 2011. Fra 2017 må vinen anprises som økologisk dyrket.
Der er salg direkte fra Bjørnø Vingård og fra Café Pileflet.
Bjørnø Vingård – Facebook Link

Bjørnø Beboerhus – Mødestedet i Øhavet
Kan bookes til arrangementer.
Link

Natur
Bjørnø er en højkuperet moræne ø. Højbjerg er det højeste punkt på 24 m, derefter kommer Milebjerg på 22 m og Robbersbanke på 17 m. Landskabet af Bjørnø er præget af bakkerne, sammen med de langsgående stengærder. Mod øst er det lidt anderledes, her flader øen lidt ud i et rev, hvor der er et par småholme. I nordvest er en lille strandeng.

Midt på øen ved sydvestkysten, ligger en tørvemos. Der er en lille bevoksning nord for mosen, men ingen skov på Bjørnø. Overalt er stranden smal og stenet, specielt på nordøstkysten, her ligger markerne helt ud til kysten, dog er det modsat på sydvestkysten.

De bedste bademuligheder er ved digerne på øens nordvest spids. Her er dybt vand helt ind til klintekysten og op til nordvest. Her kan man se færgerne fra Faaborg sejle forbi tæt på Bjørnø. Klinterne som er på den nordlige vestkyst er under stærkt erosion. Strækningen er 2 km lang. I klinterne yngler op til tusind digesvaler i reder de har gravet ind i skrænterne. Der er mere roligere i nordøst, hvilket er siden man kan se fra Fyn.

Bjørnø ligger med Fyn, Lyø og Avernakø rundt om sig, hvilket beskytter Bjørnø fra alle retninger undtagen fra sydvest. Herfra kan fhv. store bølger komme, hvilket har givet øen dens stejle klinter. Pga. dette aflejres materialer ved øens ender i form af krumodde. Mod øst er der skabt revet, der ved lavvande forbinder 2 småholme med Bjørnø.

De høje bakker på Bjørnø består af smeltevandsaflejringer, og resten er moræne. En gletscher fra sydøst har stødt mod den store klump dødis, der dækkede Fyn. De store bakker stammer fra hvor ismasserne har gnedet mod hinanden. Der er kun træer omkring byen. 

Flora
Ved Havrebjerg vokser krybhvene, strandkogleaks og tagrør. Ved fiskerhusene hen mod strandsøen på østsiden er der også strandkogleaks og tagrør. Rundt på Bjørnøs kyster vokser kvan, udspilet star, blågrøn gåsefod, strandsiv, smalbladet kællingetand, skarntyde, høj stenkløver og rynket rose. På Bjørnø Holme, de små holme på revet, vokser græs og marehalm.

Fuglelivet
Digesvalen er den mest almindelige fugl på Bjørnø. De har kolonier i klinterne, og der er flere end 1000 par. Ved mosen yngler hættemåger, stormmåger og sølvmåger langs kysterne. Der er stormmågekolonier og knopsvaner på Bjørnø Holme. Der er derudover de almindelige strandfugle som strandskade,
rødben, vibe, stor præstekrave, gravand, gråand og toppet skallesluger.

Dyrelivet
Der er indført lækatte på Bjørnø for at holde bestanden af mosegrise nede. På hårde vintre vandrer mår og ræve over isen. Flere slags tudser lever på Bjørnø, strandtudsen, den grønbrogede, samt skrubtudsen. Tidligere blev der fanget harer.

Historie
Man kan gå tilbage til 1200 tallet og finde noget om Bjørnø. Her blev den stavet Byørnø, hvilket stammer fra den danske biorn, der betyder Bjørn. Øen hvor der lever bjørne. Med al sandsynlighed voksede der skov før i tiden på Bjørnø.

Øen og byen var besidders hånd fra 1200 til 1900 tallet. Først kronen og derefter Holsteenhus. Landgildet betalte bønderne i ældre tid ved at yde svin, de græssede i skovene. Bønderne drev før i tiden også fiskeri. Husmændene gik sammen to og to, og gårdmændene fik hjælp af en karl eller ung knægt. De fiskede efter  torsk, ål, fladfisk og sild. Sammen ejede de joller, men hver mand  havde deres eget fiskegrej.

I 1837 blev jorden fordelt mellem de seks gårde og seks husmandssteder, og ved 1900 tallet købte bønderne sig fri. Landsbyens gårde blev aldrig flyttet ud, så de ligger stadig de oprindelige steder. Så strukturen af byen er en ret sjældne rektangulære, regulerede forteby. Frem til kommunalreformen i Faaborg Købstads Landdistrekt stemte man på Bjørnø om hvem der skulle udgøre rådet omkring administration, der bla. sørgede for øboernes skattefastsættelse. 

Bjørnø by består idag af 2 veje, og der er ingen gadelygter.

Smugleri
Tilbage i 1700 tallet var Bjørnø konstant oppe og toppes med myndighederne, da der blev lavet en masse smugleri på øen. Derfor ankom der i 1752 en toldbåd til Faaborg, men dens besætning blev smidt på porten af Bjørnøs mænd. Tolderne vendte senere tilbage, og udsatte kvinder og børn for grove ting. Beboerne på Bjørnø forlangte en retsat, og den medfødte en bod på 50 rigsdaler til beboerne, samt  at Bjørnø skulle være fri for toldvæsenets tiltale!
I 1808 var to engelske krigsskibe i kamp med en lille kanonbåd fra Faaborg. Søslaget stod på Knastegrunden (syd-vest for Bjørnø), og flere kanonkugler ramte klinten. Dem brugte øboerne senere til at male sennep med.