Lyø

Købmanden
Bredt udvalg af dagligvarer.
Adresse: Lyø Bygade 13.
Tlf.: 62 61 87 08
Link

Pølsevognen på Havnen
Åbent i sommerperioden, hvor der bla. kan købes lidt fastfood, is, drikke mm.

Hlý på Lyø – *Den gamle Skole*
Restaurant, madhus, spisested, beværtning og bar!
Adresse: Roestoftevej
Link

Oase Lyø – Cafe, bar, galleri, restaurant
Åbent fra 1. april til 1. okt.
Adresse: Revvej 5.
Link til menu

Boder langs vejene
Dørsalg af hjemmelavede /dyrkede produkter som friske grøntsager og marmelade mv.

Vandre- og cykelture
Øen er 6 km2 skabt til gå og cykelture. Lyø By ligger kun knap 700 m fra Lyø Havn. På informationstavlen ved servicebygningerne på Lyø Lystbådehavn, kan man se ruteforslag. Delstrækninger langs strandene på øens vestside og langs Revkrog på nordsiden er ikke egnet til cykel.

Cykeludlejning
Man kan leje cykler på Havnen. Her er også anhængere til de mindste børn. Man betaler med Mobilepay eller kontant i postkassen inden.

Stendiger
De fleste stendiger på Lyø er fredet, både i Lyø By og rundt på markerne i det åbne land. Stendigerne i byen er meget velplejede, mens dem på markerne rummer muligheden for biodiversitet og har en vigtig kulturhistorisk værdi.

Strande
Ved havnen i bugten er en god strand med sandbund, uden sten og lavt vand. Stranden for enden af Søndenvej er en stenet bund.  Stranden ved østsiden af Revet ved Skurekrog er dejlig – men må kun benyttes udenfor fuglenes yngleperiode (1. marts til 15. juli).

Vandsport
Lyøs kyster indbyder til kajak, SUP og lignende.

Find Haletudsen
Dette er stationer, der er ubemandede, som derved giver familier frihed til at bruge dem, når det passer.
De findes her:
Station 1. I Sprøjtehuset, overfor Lyø Købmandsgård, Bygade 13. Man kan vælge mellem 3 aktiviteter; 1. Kystsafari – 2. Vandhullets vandvittige væsner – 3. Fra korn til brød.
Stationen er der fra juni til september, samt i skolernes ferier.
Pris er 2 pr. person. Mobilepay eller kontant ved Station 1.

Fiskeri
På Lyø er der gode fiskesteder, uanset vindretning.

Lyø Trille
Her er dybt vand helt tæt på land, og derfor kan man fange havørred, samt chance for store kysttorsk. Waders er ikke nødvendige. På den østlige side af spidsen er der muslingerev, der holder jagende fisk. HUSK at tage hensyn til ynglefuglene og fra 1. marts til 15. juli er der adgang forbudt. 

Lyø, Klokkesten
Godt havørredstræk, da dybt vand. Waders en fordel. Varierende bundforhold med spredte ålegræsbælter og sten.

Lyøs sydside
Godt havørredsfiskeri langs hele klinten, da dybt vand. Waders fer en fordel.

Husk at havørred er fredet i saltvand i perioden 16/11 – 15/1. Mindstemål 40 cm.
Husk fisketegn. 

Fuglereservat
Det Sydfynske Øhav er internationalt fuglebeskyttelsesområde. Det blev tilbage i 1996 udlagt som vildreservat af Miljø- og Energiministeriet, og derfor er der jagtforbud og færdselsreguleringer på nogle steder, hvor fuglene yngler eller søger føde.

Revet på Lyø er fuglereservat. Her er der færdselsforbud i yngletiden fra 1. marts til 15. juli. Man må derfor ikke forstyrre ynglefuglene i denne periode, og det er forbudt at færdes tættere end 50 m omkring området i samme periode. På Revet yngler der havterner, og deres reder er direkte på jorden. Disse er umulige at få øje på, og nærmer man sig, skræmmer man de voksne fugle væk – derved tør de ikke komme tilbage før folk er væk, og hvis det er køligt forår, kan ungerne dø af kulde. Er det derimod varmt, kan ungerne nå at dø af varme og tørst. Mågerne er også en fare for ungerne. Får de øje på reden, æder de ungerne.

Fugletårn
I fuglereservatets sydlige grænse ved Vestersjo er der placeret et fugletårn. Her kan man sidde og observere fuglelivet ved søen. Man kan også nyde havudsigten mod Horne Land og Nordals.

Lokalhistorisk Udstilling
Det er muligt at se Lyøs Lokalhistorisk forenings udstilling. Det er på Lyø-Kultur og Besøgscenter, indgang fra Roestoftevej. Udenfor sommersæsonen kontakt evt formanden for Lyø Lokalhistoriske forening.

Lyø Mølle 
Den vingeløse møller. Denne hollanske mølle med kampestenfod er bygget i 1876. Dens møllehat af træ drejer vingerne med vinden. Tidligere stod der en stubmølle samme sted. Denne blev bygget i 1821, men måtte lade livet i 1876. Den gamle stubmølle havde en træfod, og det var hele møllehuset der drejede for at få vingerne op mod vinden.
Tilbage i 1970érne støttede Kulturministeriet et renoveringsprojekt af møllehuset, og dette projekt var opstarten til Lyø ø-lejr. I dag er møllen privat ejet og været brugt som bolig.

Wind Telephone Lyø
Måske Europas første vind telefon. Den kom til Lyø i 2018. Her fra kan man måske tale med de afdøde! For at finde den, skal man følge skiltningen på Søndenvej.
Link

Hestevognskørsel
Turene arrangeres for mellem 4 til 50 personer.
Kontakt til Mogens tlf. 29453945
Mail: mogens.lyoe@strynet.dk 

Mindestenen
Stenen blev rejst d. 6. maj i 1923. Den er til minde om Valdemar Sejrs tilfangetagelse og ophold på Lyø. Stenen kom godt 700 år efter, da det var tilbage i 1223. Han og hans søn var fanget i 3 år af Grev Henrik Schwerin og blev købt fri ved at afstå nogle nordjyske besiddelser. Stenen står i Lyø By, næste lige når du komme ind i byen fra havnen.

Lyø Ølejr
Lejren har forskellige danse og musik uger. Lejret er placeret på Lyøs sydlige del. Ca. 40 min. går tur fra færgen.
Link

Ø-Olympiaden
Her mødes beboere fra danske småøer til drabelige dyster og samvær. Dette arrangement står Lyø for ca. hvert 4. år.

Lyø Kurser & Seminar
Afholder forskellige kurser og seminarer året rundt.
Link

Lyø i Ø-passet
I Ø-passet er der inspiration til at besøge 39 danske øer. Dette pas gør det sjovt for børn og barnlige sjæle at læse om øerne, samt samle skrabe silhuetter af de danske øer i det. I havnen eller på færgen kan du finde en plade med øens silhuet og en speciel pen, som du gnider ø-silhuetten ind i passet.
Ø-passets hjemmeside:
Link

Natur
På Lyø veksler naturen meget. På trods af at øen ikke er større rummer den mange naturtyper; moser, bakker, kildevel (sted hvor grundvandet trænger frem i jordoverfladen), søer, eg- og bøgeskov, strandeng, fugtig eng, tunneldal (fra istiden), flade rev og dejlige strande.
Kysten på Lyø er flad mod nord, og på nordvest siden afgrænses øen af Revet. Dette er en flad trekantet odde skabt af vind og havstrømme. Mod nordøst ligger en krumodde, der kaldes *Det ny Land*. På Lyøs østside er der stejle ler skrænter. På Lyø er der mange kulturspor i landskabet, som levende hegn og en masse vejtræer.
Øen har et rigt dyre- og fugleliv. Her lever bla. rådyr, ræve, fasaner og harer.

Nogle områder i Det Sydfynske Øhav er sårbare naturområder, hvilket gør at man skal undgå at færdes i fuglenes ynglesæson fra 1. marts til 15. juli. Dette gælder bal. *Det nye Land*, krumodden på Lyøs nordøstlige kyst.

Skov
Skoven på Lyø ligger i en smuk tunneldal, vest for Østersjo, på den østlige side. Skoven ejes af Fyns statsskovdistrikt. Skoven består af 6,8 ha skov, der blev plantet i 1990 på de flade arealer overfor dalen og lidt ned af siderne. De stejle dalsider og bunden består af 13,1 ha græsningsjord og mose. Sydsidens arealer af åen tilhørte Damgården før 1989, og bygningerne er sidenhen frasolgt. Arealerne på nordsiden er erhvervet ved mageskifte. Til distriktets arealer hører en andel i græsningen på Lyø Trille.

Man kan gå på afmærket rute hele vejen rundt om Lyø. Stien passerer gennem Naturstyrelsens arealer. Man kan selv vælge om man vil gå i kanten af skoven med udsigt over tunneldalen, eller på kirkestien i sydsiden af skoven. Skoven er ikke statsskove hvor fri teltning er tilladt, her henvises til lejrpladsen ved Lyø Camping.

Revet
Strøm aflejringer har dannet dette område mod nord. Før i tiden blev området brugt til råstofudvinding, men idag bruges det til afgræsning for kreaturer. Her trives specielle planter der kan leve på sandede grund og manglende næringsstoffer. I området er der også brakvandssøer, hvilket gør at der er et fantastisk fugleliv.

Historie
Der er gamle stendysser på Lyø. Dette tyder på at der har været mennesker på øen i lang tid tilbage. 

Jagten på Lyø
Tilbage i 1223 følte grev Henrik af Schwerin sig forurettet af Valdemar Sejr. Derfor overfaldt han ham natten mellem 6.-7. maj i 1223 på Lyø. Her var kongen på jagt med sin unge søn med samme navn. Henrik førte dem til først sin borg i Lenzen, og senere til Dannenberg ved Elben. Dette gav stor bestyrelse i Danmark, og Albert af Orlamünde valgtes til rigsforstander og der blev skrevet til paven for hjælp. Der blev indledt lange forhandlinger om fangernes løsladelse.
Der var lange forhandlinger, som flere gange røg i vasken. I 1225 kom der et forlig, hvor Valdemar skulle afstå alle de tyske og vendiske lande (undtagen Rügen) og i løsepenge udrede 45.000 mark sølv, samt mange mindre ydelser.

I Valdemar Sejrs Jordebog nævnes hjort, rådyr, dådyr og heste. I 1500 tallet uddødede hele Lyøs befolkning af epidemier og plyndringer. Herefter blev Lyø genbefolket af 24 familier. Disse havde gjort oprør mod deres godsejer og fået beskeden; enten forsvinder i til Lyø eller bliver henrettet!
Flere af de 24 fæstegårde er sidenhen blevet delt, der er kommet husmandssteder til og øvrige enkelthuse. Men strukturen i bebyggelsen på Lyø stammer fra de 24 indvandrerfamilierne gårde.

Lyø By
I Lyø By er der mange bindingsværkslænger. De har ofte hvide mure, og kan gemme sig bag skyggefulde træer, frugthaver og kraftige pilehegn. Alle byens træer og tætte haver, gør det svært at få et overblik over byen.
Selve Lyø By ligger centralt på Lyø. Ejendommene blev aldrig flyttet ud på jordlodderne, som det skete mange andre steder under landbrugsreformen i 1700 tallet. Derfor findes ø-idyllen stadig på charmerende vis, den er Faaborg-Midtfyns Kommunes bedst bevarede kirkelandsby, da en lang række kulturhistoriske og arkitetoniske træk i landsbyen er bevaret.

De traditionelle broderier på Lyø
I Danmark er der 3 egne, hvor deres broderier er i særlig høj kvalitet. Ved Roskilde, Falster og på Lyø. Her blomstrede broderitraditionen til slutningen af 1800-tallet. På de store gårde begyndte pigerne i en ung alder at lære håndværket fra de ældre piger, mødre og kvinder, samt sy-piger med særlig dygtighed. Pigerne skulle lære de forskellige sting og teknikker. Pigerne skulle lære at kopiere motiver, og om brugen af symboler, og de forskellige farvers betydning og brug.

Ved konfirmationsalderen var pigerne ofte så gode, at broderiet udmøntede sig i en såkaldt navneklud, hvor der med symboler, initialer og bestemt farvebrug fortalte pigernes slægt historie. Formålet med pigernes broderiarbejde, var hendes fremstilling af det brudeudstyr, som også var en væsentlig del af hendes medgift ved brylluppet. Derved kunne pigen og familien vise deres stand samt pigens formåen som kommende kone og husmor.

I dag findes der i mange Lyø-boers hjem stadig en dragkiste eller kommode med velbevarede tekstiler og broderier.

Fornyligt har en gruppe kvinder på Lyø genoplivet den gamle tradition. Dette førte til genskabte motiver fra originale Lyø broderier.