Vandre- og cykelture
Øen er 6 km2 skabt til gå og cykelture. Lyø By ligger kun knap 700 m fra Lyø Havn. På informationstavlen ved servicebygningerne på Lyø Lystbådehavn, kan man se ruteforslag. Delstrækninger langs strandene på øens vestside og langs Revkrog på nordsiden er ikke egnet til cykel.
Cykeludlejning
Man kan leje cykler på Havnen. Her er også anhængere til de mindste børn. Man betaler med Mobilepay eller kontant i postkassen inden.
Stendiger
De fleste stendiger på Lyø er fredet, både i Lyø By og rundt på markerne i det åbne land. Stendigerne i byen er meget velplejede, mens dem på markerne rummer muligheden for biodiversitet og har en vigtig kulturhistorisk værdi.
Strande
Ved havnen i bugten er en god strand med sandbund, uden sten og lavt vand. Stranden for enden af Søndenvej er en stenet bund. Stranden ved østsiden af Revet ved Skurekrog er dejlig – men må kun benyttes udenfor fuglenes yngleperiode (1. marts til 15. juli).
Vandsport
Lyøs kyster indbyder til kajak, SUP og lignende.
Find Haletudsen
Dette er stationer, der er ubemandede, som derved giver familier frihed til at bruge dem, når det passer.
De findes her:
Station 1. I Sprøjtehuset, overfor Lyø Købmandsgård, Bygade 13. Man kan vælge mellem 3 aktiviteter; 1. Kystsafari – 2. Vandhullets vandvittige væsner – 3. Fra korn til brød.
Stationen er der fra juni til september, samt i skolernes ferier.
Pris er 2 pr. person. Mobilepay eller kontant ved Station 1.
Fiskeri
På Lyø er der gode fiskesteder, uanset vindretning.
Lyø Trille
Her er dybt vand helt tæt på land, og derfor kan man fange havørred, samt chance for store kysttorsk. Waders er ikke nødvendige. På den østlige side af spidsen er der muslingerev, der holder jagende fisk. HUSK at tage hensyn til ynglefuglene og fra 1. marts til 15. juli er der adgang forbudt.
Lyø, Klokkesten
Godt havørredstræk, da dybt vand. Waders en fordel. Varierende bundforhold med spredte ålegræsbælter og sten.
Lyøs sydside
Godt havørredsfiskeri langs hele klinten, da dybt vand. Waders fer en fordel.
Husk at havørred er fredet i saltvand i perioden 16/11 – 15/1. Mindstemål 40 cm.
Husk fisketegn.
Fuglereservat
Det Sydfynske Øhav er internationalt fuglebeskyttelsesområde. Det blev tilbage i 1996 udlagt som vildreservat af Miljø- og Energiministeriet, og derfor er der jagtforbud og færdselsreguleringer på nogle steder, hvor fuglene yngler eller søger føde.
Revet på Lyø er fuglereservat. Her er der færdselsforbud i yngletiden fra 1. marts til 15. juli. Man må derfor ikke forstyrre ynglefuglene i denne periode, og det er forbudt at færdes tættere end 50 m omkring området i samme periode. På Revet yngler der havterner, og deres reder er direkte på jorden. Disse er umulige at få øje på, og nærmer man sig, skræmmer man de voksne fugle væk – derved tør de ikke komme tilbage før folk er væk, og hvis det er køligt forår, kan ungerne dø af kulde. Er det derimod varmt, kan ungerne nå at dø af varme og tørst. Mågerne er også en fare for ungerne. Får de øje på reden, æder de ungerne.
Fugletårn
I fuglereservatets sydlige grænse ved Vestersjo er der placeret et fugletårn. Her kan man sidde og observere fuglelivet ved søen. Man kan også nyde havudsigten mod Horne Land og Nordals.
Klokkestenen
En flere tusinde år gammelt dyssekammer. Den giver klare toner fra sig, når man slår på den. Klokkestenen har mange historier knyttet til sig, bla. at hvis den afgiver esin lyd, får man et ønske opfyldt. Stenen ligger flot gemt mellem store træer tæt på vandet, hvor der er sandklitter og stenet strand. Der er stier man kan gå op gennem markerne.
Gadekær
Der er 5 gadekær i Lyø By.
Gadekærene blev før i tiden brugt til vanding af husdyr og afvaskning af landbrugsmaskiner og trækdyr. Både før i tiden og nu fungerer de som reservoir til slukning af ildebrande, da der ingen brandhaner er på Lyø. Nogle af gadekærene var før i tiden mergelgrave (en mergelgrav er en fordybning opstået ved udgravning af mergel, som er en lertype med stort kalk indhold).
I dag er gadekærene samlingssted for grå ænder, blishøns, svaner og frøer. Ænderne kan ses i haverne i byen og de kender fodringstiderne ved Købmandsgården.
Lyø Kirke
Ligger på Lyø Bygade 3.
Er en sengotisk langhusbygning med et lavt tårn mod vest, bygget af rå kampesten i 1600 tallet. Det formodes at kirken har afløst en kirke opført i bindingsværk. Gennem tiden er der sket forandringer, fx. i 1640erne blev tårnet nedskåret og kamtakgavle opsat. Bjælkeloftet er også erstattet af gipset loft. Omkring kirken er en cirkelrund kirkegård, omkranset af et stendige.
Galleri udstilling og salg
Gå ind og se Tina´s billeder. Tina kommer oprindeligt fra Berlin, men opholder sig meget på Lyø.
Tinas galleri ligger på Revvej 5.
Bål og madpakkehytten ved Damgården
Gæster er velkomne til at komme og nyde sin madpakke i Bålhytten. Brænde koster ca 25 kr. Man kan ikke booke hytten på forhånd.
Lokalhistorisk Udstilling
Det er muligt at se Lyøs Lokalhistorisk forenings udstilling. Det er på Lyø-Kultur og Besøgscenter, indgang fra Roestoftevej. Udenfor sommersæsonen kontakt evt formanden for Lyø Lokalhistoriske forening.
Lyø Mølle
Den vingeløse møller. Denne hollanske mølle med kampestenfod er bygget i 1876. Dens møllehat af træ drejer vingerne med vinden. Tidligere stod der en stubmølle samme sted. Denne blev bygget i 1821, men måtte lade livet i 1876. Den gamle stubmølle havde en træfod, og det var hele møllehuset der drejede for at få vingerne op mod vinden.
Tilbage i 1970érne støttede Kulturministeriet et renoveringsprojekt af møllehuset, og dette projekt var opstarten til Lyø ø-lejr. I dag er møllen privat ejet og været brugt som bolig.
Wind Telephone Lyø
Måske Europas første vind telefon. Den kom til Lyø i 2018. Her fra kan man måske tale med de afdøde! For at finde den, skal man følge skiltningen på Søndenvej.
Link
Hestevognskørsel
Turene arrangeres for mellem 4 til 50 personer.
Kontakt til Mogens tlf. 29453945
Mail: mogens.lyoe@strynet.dk
Mindestenen
Stenen blev rejst d. 6. maj i 1923. Den er til minde om Valdemar Sejrs tilfangetagelse og ophold på Lyø. Stenen kom godt 700 år efter, da det var tilbage i 1223. Han og hans søn var fanget i 3 år af Grev Henrik Schwerin og blev købt fri ved at afstå nogle nordjyske besiddelser. Stenen står i Lyø By, næste lige når du komme ind i byen fra havnen.
Lyø Ølejr
Lejren har forskellige danse og musik uger. Lejret er placeret på Lyøs sydlige del. Ca. 40 min. går tur fra færgen.
Link
Ø-Olympiaden
Her mødes beboere fra danske småøer til drabelige dyster og samvær. Dette arrangement står Lyø for ca. hvert 4. år.
Lyø Kurser & Seminar
Afholder forskellige kurser og seminarer året rundt.
Link
Lyø i Ø-passet
I Ø-passet er der inspiration til at besøge 39 danske øer. Dette pas gør det sjovt for børn og barnlige sjæle at læse om øerne, samt samle skrabe silhuetter af de danske øer i det. I havnen eller på færgen kan du finde en plade med øens silhuet og en speciel pen, som du gnider ø-silhuetten ind i passet.
Ø-passets hjemmeside:
Link