Rundtidanmark_flag

Middelgrundsfortet / Ungdomsøen

middelgrundsfortet-ungdomsoeen-kort

Middelgrundsfortet er opført i 1890-94.
Det var en del af Københavns Befæstning.
Den blev bygget med fyld fra udgravningen af Frihavnen (nordlige del af Københavns Havn).
Middelgrundsfortet var verdens største søfort.
Arealet af øen, inklusiv bølgebrydere, er på ca. 67.000 m², hvor selve landområdet udgør 50.000 m².
Den er formentlig verdens største menneskeskabte ø uden fast forbindelse til land.

Fakta om Middelgrundsfortet
– Købt i 2015 for 20 millioner.
– Fortet blev opført i 1890-1894 under Christian IX som en del af Københavns befæstning.

  • Verdens største kunstige/menneskeskabte ø, som ikke er landfast!
  • Areal 50.000 m² (70.000 m² inkl. bølgebryderanlæg).
  • 16.500 m² underjordisk bygningsmasse.
  • Omkring 2,5 kilometer gange og tuner i tre etager.
  • Vægt ca. 2,5 millioner tons.
  • Datidens etableringsomkostninger svarer til prisen for den nutidige etablering af Storebæltsbroen.
  • To fyrtårne.
  • Tæt på København (20-30 min fra Nyhavn/Metro) og stadig total isoleret.
  • 1,5 kilometer til nærmest kyst, når den nye Nordhavn er færdigbygget.

Transport

Spar Shipping sejler til Middelgrundsfortet.
Der er afgang fra: Nyhavn 71.
Link
Færgen der sejler til Middelgrunden hedder Langø, og har sejlet derover i sommermånederne siden 1984.

Ungdomsøens Havn
Det er bedst at ankomme i dagslys.
Efter mørkets frembrud er indsejlingen markeret med rød og grøn lanterne på h
enholdsvis østre og vestre molehoved.
Derudover er der på kajen placeret to hvide
 båker, der også er markeret med lys, som viser den anbefalede kurs til indsejling. 
Husk fendere, da havnen består af rå sten- og betonsider. 
Det er frit at bruge toilet- og badefaciliteter, når man træder i land. 
Disse faciliteter er tilgængelige hele døgnet.
 

Der er mulighed for opfyldning af vand samt mulighed for strøm.
Der er kun to eltavler på kajen, så
man skal tage hensyn til andre sejlere i havnen.
Det kan desuden være en fordel at medbringe lange kabler.

Spise

Der er ingen restaurant på fortet, men det er muligt at købe snacks og forfriskninger i kiosken.
Denne er i vestre indgangsparti.

Det er tilladt at grille
Medbring egen grill eller kontakt Ungdomsøens frivillige eller personale for leje af gasgrill og gas.
Det er også muligt at leje en bålpakke med 
bålfad og bålgrej til at lave mad over bål. 
Der er udendørs sejlerkøkken til fri afbenyttelse. 

Overnatning

Egen båd
Det er tilladt at overnatte i egen båd i havnen.
Det koster 40
kr pr person for unge på 25 år eller derunder og 60 kr pr person for voksne på 26 år eller derover. 
Dette gebyr tillægges havnegebyret på henholdsvis 0 
kr og 70 kr.  

Shelter / telt / sovesale
Ønsker du at overnatte i shelters eller sovesale, skal du kontakte personalet eller de frivillige på øen.
Det er også muligt at sove i telt på
Ungdomsøens lejrplads.
Har du ikke telt med, kan dette lejes i kiosken.
Det anbefales at booke overnatning på forhånd. Dette gøres via booking@ungdomsoen.dk.
Læs mere på Ungdomsøen website
Link

På Middelgrundfortet – Ungdomsøen foregår der en masse aktiviteter.
Der altid noget at lave.
Bare solopgang over Sverige eller solnedgang bag København er en oplevelse i sig selv.
Du kan også udforske øen med afsæt i Ungdomsøens aktiviteter.
Der er både til hjerne, sportsudøveren, den kreative sjæl og mange flere.

Vandretur / Rundvisninger
Man kan selv gå rundt på Middelgrundfortet, men man kan også få en rundvisning af en af de unge, der bor på øen.
De vil vise dig Ungdomsøen ud fra deres perspektiv, fortælle røverhistorier og fakta samt dele minder og drømme med jer.
Derfor er hver enkelt rundvisning helt unik, og selvom man har været på én rundvisning, er der ingen skam i at tage en ny næste gang, man besøger Ungdomsøen.
Særlige interesseområder kan der også tages hensyn til.
Fx. med fokus på det historiske aspekt, et byggeteknisk islæt eller hvad det er, der gør Ungdomsøen til Ungdomsøen – hvilke tanker, visioner og processer der ligger bag.
Rundvisninger koster fra 50 kr pr. person.

Nogen af aktiviteterne er:
– Stjerneløb
– Fotoløb
– Ø-Strategi
– Nerf Gun

Der tilbydes skræddersyet aktiviteter til netop din gruppe!
Henvend dig til booking@ungdomsoen.dk

Ungdomsøens aktiviteter:
Link

Historie
Søfortet er bygget på 6 m. vand.
Det blev bygget i årene 1890 – 1894 under Christians IX som en del af Københavns befæstning på den nordlige del af Middelgrunden.
Det ligger på det sted hvor Kongedybet og Hollænderdybet mødes i nord.
De to andre søforter, som skulle beskytte København mod angreb fra søsiden, var Trekroner Fort og Flakfortet.

Middelgrundsfortets opgave var at hindre bombardement af København.
Dette var ved at beskytte Københavns nordlige minespærring i Tragten og Hollænderdybet samt at hindre fjendtlige enheder i at trænge ind i stræder.

Opbygning
Middelgrundsfortets fundament er bygget af tømmersænkekasser og betonsænkekasser der er sikret af et kampestensglacis.  
Fortet bliver omkranset af en dækmole, som beskytter selve øen med den våde grav og forthavnen.
Ud mod forthavnen ligger fredskasernen.
Den er i to etager, og indeholder belægningsstuer, kabys, officersboliger og messer.
I den nederste etages forlængelse ligger fortets kasematter.
Det indeholdt bla. ammunitions- magasiner, krigskaserne, hospital, kraftværk, søminestation og kontorer.
Krigskasernen, der ligger i centrum af kasematterne, er beskyttet i vandret retning af 30 meter jord og i lodret retning af 13 meter jord.

Middelgrundsfortets areal er på 50.000 m², og 70.000 m² inkl. bølgebryderanlæg.
Her er 16.500 m² underjordisk bygningsmasse.
Ca. 2,5 km gange og tuner i tre etager.
Vægten på fortet er ca. 2,5 mill. tons.
Sammenligner man det med nutiden, svarede datidens etableringsomkostninger til prisen for den nutidige etablering af Storebæltsbroen.
Fortet har 2 fyrtårne.
Søfortet har ca. 1,5 km til nærmest kyst.

Skytset var opstillet i batterier på åbne betonfundamenter.
Disse var anbragt i cirkelform omkring en centertravers.
Alle batterierne var forbundet med en delvis overdækket ammunitionsgang, der stod i forbindelse med de underliggende ammunitionsmagasiner ved ammunitionselevatorer.
Fortets ildledercentral var opstillet omkring centertraversen, hvorpå der også var opsat et fyrtårn.

Armering
Fortet blev i 1895 armeret med:
– 5 stk. 30.5 cm. stålhaubits
– 12 stk. 17.0 cm. stålhaubits
– 6 stk. 120 mm hurtigskydende stålkanoner
– 7 stk. 47 mm hurtigskydende stål- kanoner
– 8 stk. 8 mm dobbeltløbet mitrailleuse i feltlavet

Under 1. Verdenskrig blev Middelgrundsfortet yderligere armeret med:
– 3 stk. 75 mm hurtigskydende stålkanoner
– en 75 mm hurtigskydende stålkanon i luftaffutage
en 47 mm hurtigskydende stålkanon i luftaffutage

Under Første Verdenskrig, var fortet bemandet med 733 mand.

Middelgrundsfortet blev nedlagt som søfort i 1962.
I perioden fra 1965 til 1968 blev fortet ombygget og indrettet til jord-til-luft-missil systemet HAWK (amerikansk luftværnsmissil). 
Raketbatteriet med Eskadrille 541 blev først opstillet på Flakfortet, og dernæst flyttet til Middelgrundsfortet i 1968/1969.
I 1984 blev eskadrillen inklusiv det mobile HAWK-udstyr flyttet ind på fastlandet, til Stevns ved Stevnsfortet.

Middelgrundsfortet kom til at spille en uheldig rolle i forbindelse med den tyske besættelse af Danmark den 9. april 1940.
Da det tyske skib med tropperne, der skulle besætte København, om morgenen kl. 4 nærmede sig Middelgrundsfortet sammen med en tysk isbryder, blev der fra fortet afgivet signal til skibene om at stoppe.
Da skibene fortsatte, ville man fra fortet afgive et varselsskud, men det var ikke muligt for kanonbesætningen at lade kanonen.
De tyske skibe kunne således uantastet fortsætte ind til Langelinie.
Episoden har givet anledning til mange myter om sabotage og forræderi.
Dette skyldtes at besætningen på fortet var helt ny i tjenesten og endnu ikke havde lært at betjene kanonen rigtigt.

Dette fik dog ingen ingen betydning for besættelsen af Danmark.
Der var på intet tidspunkt tale om andet end at afgive et varselsskud.
Hvis der skulle have været skudt virkningsskydning mod skibene, skulle der først indhentes tilladelse fra Marineministeriet.
Inden dette var sket, ville skibene for længst være uden for fortets rækkevidde.

Privat eje
Fortet blev overdraget til det statsejede Freja ejendomme i 1998, som overtager statens forladte ejendomme med henblik på at videresælge disse. 
I 2002 blev fortet solgt til en privat investor for 5 mio. kr. 
Denne investor ønskede i 2010 at sælge øen.

Middelgrundsfortet historie linje:
– 1890-1894, Middelgrundsfortet opføres som en del af Københavns befæstning
– 1895-1932, Middelgrundsfortet underlægges Hæren
– 1932-1965, Middelgrundsfortet underlægges Søværnet
– 1965-1984, Middelgrundsfortet underlægges Flyvevåbnet, der opsætter HAWK-B raketter (1968)
– 1984, Middelgrundsfortet underlægges atter Søværnet
– 1984, Middelgrundsfortet bliver registreret som bygningsfredet
– 1984-1985, Middelgrundsfortet fungerer som modtage- og flygtningecenter
– 1988, Middelgrundsfortet åbnes op for offentligheden
– 1992, Middelgrundsfortet overgår til Forsvarsministeriets Fæstnings- og Natursekretariat
– 1994, Middelgrundsfort bliver beskyttet som fortidsminde
– 1998, Middelgrundsfortet overgår til Statens Ejendomsselskab, Freja Ejendomme
– 2002, Middelgrundsfortet sælges til liberalt erhverv, og der drives i årene herefter event, hotel og restauration
– 2015, Middelgrundsfonden køber Middelgrundsfortet
– 2016-2019, Renovering af Ungdomsøen 
– 2019, Ungdomsøen åbner den 24 august

Ungdomsøen
Øen ansås for at være privat ejendom, og grundet øens forfaldne tilstand og deraf følgende fare for at komme til skade, var der ikke offentlig adgang til øen.
Fortet blev i 2014 sat til salg for 16,5 mill. kr. af ejeren Peter Bech
Dette var betydeligt mindre end de 75 mill. kr. som han forsøgte at sælge det til i 2010.
Det blev senere købt af Middelgrundsfonden, med økonomisk støtte fra Nordea-fonden og A.P. Møllerfonden.
Hensigten var oprette Ungdomsøen, hvoraf nogle aktiviteter åbnede i August 2019.
Visionen for fonden er i samarbejde med flere af de danske spejderkorps, at *give unge en unik oplevelse for selv at skabe og gennemføre aktiviteter, skabe nye fællesskaber på tværs af ungdomskulturer og igangsætte en større ungdomsbevægelse, der rækker ud over middelgrundsfortet*. 
Bestyrelsen for denne fond er udpeget af Det Danske Spejderkorps og KFUM-Spejderne – alle medlemmer har erfaring fra såvel erhvervs- som spejderlivet.

Ungdomsøen skriver selv:

UNGDOMSØEN ER DIN Ø
Ungdomsøen er en vild oplevelsesplatform og et udviklingscenter for hele Danmarks ungdom.
Det er en ø, hvor alle Danmarks unge kan arrangere vilde events, deltage i engagerende kurser og møde nye venner.
Ungdomsøen er en ramme, hvor unge bringer indholdet.
Du kan derfor selv skabe og gennemføre aktiviteter, og du kan mødes med andre og skabe nye fællesskaber på tværs af ungdomskulturer.

Ungdomsøen er åben året rundt!
Åben for dig der vil på besøg alene eller som en del af en gruppe og opleve alt hvad Ungdomsøen kan tilbyde.
Du kan både komme på endagstur eller blive nogle dage.
Afholde møder og events.  
Få en rundvisning og lave mad over bål.
Afvikle sine egne aktiviteter eller bruge Ungdomsøens eksisterende tilbud.
Mulighederne er uendelige!

Se ungdomsøens website:
Link

Deres Facebook side:
Link

Fotos Middelgrundsfortet

Bliv inspireret til et Ø-besøg med Nyhedsbrevet

Kontakt

Kristina Møller
Tlf. 20924059
RundtiDanmark@RundtiDanmark.dk