- De to pavilloner, der flankerer indgangsporten til Christiansborg Slots Ridebane -

De to symmetrisk placerede pavilloner, der flankerer indgangen til Christiansborg Slots Ridebane, er fremragende eksempler på rokokoarkitektur i København. De blev tegnet af hofbygmester Nicolai Eigtved og opført mellem 1739 og 1745 som en del af det første Christiansborg Slot under Christian VI’s regering.

Saksisk sandsten og kongelig elegance

Pavillonerne er beklædt med saksisk sandsten – samme materiale som blev brugt på det oprindelige slot. Sandstenen blev malet grå, som ønsket af Christian VI, for at give hele anlægget et ensartet udtryk. Sammen med Marmorbroen, som fører over Frederiksholms Kanal, udgør pavillonerne en harmonisk overgang til ridebanen og symboliserer forbindelsen mellem byen og slottets inderste gård.

Tagudsmykning og kongeligt monogram

Tagene på pavillonerne er karakteristisk indadbuede og bærer monogrammerne for Christian VI og dronning Sofie Magdalene. De fire figurer, der kroner pavillonerne, symboliserer de kongelige dyder og tilføjer anlægget en både kunstnerisk og symbolsk dimension.

Le Clercs figurer og rokokoens præg

Den franske billedhugger Louis-Augustin Le Clerc stod for udsmykningen af pavillonerne og udformede blandt andet fire medaljoner med portrætter af to damer og to herrer – et typisk træk i rokokostilen. Disse detaljer understreger pavillonernes dekorative rolle i det samlede slotsanlæg og viser kongemagtens engagement i kunst og æstetik.

Et levn fra enevældens storhedstid

Eigtveds pavilloner er blandt de få bevarede elementer fra det første Christiansborg Slot, der brændte i 1794. I dag udgør de en vigtig del af Slotsholmens arkitektoniske landskab og vidner om 1700-tallets hofkultur, hvor kunst, magt og byplanlægning smeltede sammen i storladne anlæg.

Pavillonerne kan stadig opleves ved indgangen fra Marmorbroen og giver et storslået førstehåndsindtryk af det historiske kompleks omkring Christiansborg Slot.