Rundtidanmark_flag

Slotsholmen

slotsholmen-kort

Slotsholmen er en ø centralt midt København.
Øen hedder Slotsholmen efter de borge og slotte, der har ligget på øen siden Biskop Absalon i 1167 opførte den første borg på det sted, hvor Christiansborg Slot ligger i dag.

Slotsholmen omtales ofte som Magtens Ø, fordi den siden har middelalderen har været hjemsted for Danmarks centraladministration.
Den dag i dag rummer den stadig statens vigtigste centrale institutioner og navnet *Slotsholmen* anvendes ofte som metonym for statsmagten.

På Slotsholmen ligger Christiansborg Slot. Her holder Folketinget, Statsministeriet, Højesteret og Kongehuset til.
På Slotsholmen ligger også de centrale ministerier, Børsen og en lang række kulturinstitutioner og museer, blandt andet Det Kongelige Bibliotek, Rigsarkivet, Tøjhusmuseet, Teatermuseet, Thorvaldsens Museum og Dansk Jødisk Museum.

Slotsholmen ligger på eller uden for den tidligere kystlinje, og består derfor en stor del af kunstig opfyldning.
Dette vides da gaden på Sjællandssiden mod nordvest hedder Gammel Strand.

Man kan komme til Slotholmen over ikke mindre end 9 broer.

Fra Christianshavn (Amager) kan man bruge Knippelsbro.
Fra Sjælland kan man bruge:
– Bryghusbroen 
– Prinsens Bro 
– Marmorbroen 
– Stormbroen 
– Højbro 
– Holmens Bro 
– Børsbroen 
– Christian IV’s Bro

Slotsholmen afgrænses af Inderhavnen, Slotsholmskanalen og Frederiksholms Kanal.

Man kan komme direkte til Slotsholmen på gående, cyklende, bil, bus og Havnebussen.

Metroen kører til Gammel Strand, hvorpå man kan gå over Højbro og ind på Slotsholmen.

Spise
Kayak Bar

Adresse: Børskaj 12. 1221 København K
Link

Meyers i Tårnet
Adresse: Prins Jørgens Gård 1. 1218 København
Link

Den Sorte Diamant
Café og butik med byens bedste udsigt.
Adresse: Søren Kierkegaards Plads 1. 1221 København K
Link

Overnatning & Indkøb
Umiddelbart findes der ikke nogen indkøbs- eller overnatningsmuligheder på Slotsholmen.

Transport på Slotsholmen

Vandretur
Det nemmeste er, at vandre Slotsholmen rundt. Mange steder er det nemmest, da man kan lave mange smutveje gennem porte eller lignende.

Cykler
Der er cykelstier mange steder, mest ment til transport for Københavnerne. Skal man stoppe op mange steder, er det smartest at gøre det udenfor myldretiden.

Busser
Der kører flere busser på Slotsholmen, som kører hen over øen, og videre til brokvarterne eller Christianshavn og Amager.

Biler
Der er få parkeringspladser rundt på Slotsholmen, men de kan være svære at få fat på!

Christiansborg Slotskirke
Kirken hører til de dele af Christiansborg Slot, der står til rådighed for Kongehuset. 
Kirken anvendes til kirkelige ceremonier for kongefamiliens medlemmer.
Folketinget anvender også kirken til gudstjeneste ved Folketingets åbning.

Den oprindelige slotskirke blev bygget 1738-42, hvor Christiansborg Slot også blev opført.
I 1794 brændte den, men heldigvis kunne store dele af ydermurene og skillevæggene genbruges i den nuværende kirke.
Kirkens nuværende udformning er opført i 1813-26 i klassicistisk stil af arkitekten C.F. Hansen.
Kirken er det sidste, der er tilbage af det andet Christiansborg Slot, resten gik tabt ved en brand i 1884.
Slotskirken brændte i 1992, da den blev ramt af en nødraket under karnevalet.
Kirken åbnede efter genopbygning og restaurering i 1997.
Adresse: Christiansborg Slotsplads. 1218 København K
Link

Besøg Christiansborg Slot
Man kan besøge Christiansborg Slot.
Det huser De Kongelige Repræsentationslokaler
– Riddersalen og Dronningens Gobeliner
– De Kongelige Stalde
– Det Kongelige Festkøkken
– Christiansborg Slotskirke og ruinerne under slottet.

Slottet kan besøges på egen hånd, på rundvisning eller deltag i et af vores særarrangementer. 
Link

Statuer
Rytterstatue af Kong Christian IX
Statuen blev opstillet i 1928.
Adresse: Christiansborg Ridebane 25. 1218 København

Rytterstatue af Frederik 7. – Grundlovens giver.
Statuen blev opstillet i 1865. 

De Kongelige Stalde
Siden 1740 har der været heste i staldene på Christiansborg.
Ridebaneanlægget og de to staldfløjsbygninger er det eneste af Christian 6.s pompøse barokslot, der har overlevet begge slotsbrande.
Når Dronningen holder nytårskure eller lignende på Christiansborg Slot, sættes de smukke hvide heste for på kareten i prægtigt gallaseletøj, hvorpå de kører afsted med Dronningen.
Staldens fineste køretøj er guldkareten, denne er bygget i 1840 og belagt med 24-karats bladguld.
Den ældste karet i staldene er enkedronning Juliane Maries statskaret fra 1778.

Besøg hestene i De Kongelige Stalde
Det er muligt at besøge Kongehusets hvide heste og kareter.
Dog er de på sommergræs om sommeren., hvor man i stedet kan opleve en udstilling om de kongelige heste.
Link

Rundvisninger på Christiansborg Slot
Det er muligt at komme på daglige rundvisninger på Christiansborg Slot.
Her fortælles om slottets historie, funktion, arkitektur og udsmykning.
Link

Udendørs rundvisning
Udefra kastes der lys over De Kongelige Repræsentationslokaler, Statsministeriet, Folketinget og Højesteret.
På rundvisningen hører man om det tætte samspil mellem disse instanser, der skal være uafhængige af hinanden og samtidig holde hinanden i skak.
Link

Tårnet
Heroppefra kan du se Københavns gader, bygninger og detaljer, fra en anden vinkel end fra gadeplan.
Er vejret klart, kan du se helt til Sverige.
Udsigtspunktet fra Tårnet på Christiansborg Slot er 44 m over byen.
Tårnet tilhører Folketinget, og alle er velkomne til at besøge Tårnet. 
Christiansborgs Slots Tårn er 106 m., og dermed Københavns højeste tårn.
Adresse: Christiansborg Slotsplads. 1218 København
Link

Museums
Thorvaldsens Museum
Adresse: Bertel Thorvaldsens Plads 2. 1213 København K
Link

Dansk Jødisk Museum
Dette museum har til formål at dokumentere de danske jøders ca. 350 år lange historie.
Adresse: Proviantpassagen 6. 1218 København
Link

Krigsmuseet
På Krigsmuseet kommer du helt tæt på Danmarks krige og krigshistorie.
Adresse: Tøjhusgade 3. 1220 København
Link

Teatermuseet i Hofteatret
Museet beskæftiger sig med dansk teaterhistorie.
Adresse: Christiansborg Ridebane 18. 1218 København
Link

Børsen
Her er arrangementer som Seminarer, konferencer, gallaer, udstillinger mm.
Adresse: 1217 København K.
Link

Marked
Thorvaldsens Plads Antikmarked
Adresse: Bertel Thorvaldsens Plads 2. 1213 København
Link

Det Kgl. Biblioteks kulturhus i København  / Den Sorte Diamant
Her er udstillinger, talks og andre kulturarrangementer.
Adresse: Søren Kierkegaards Plads 1. 1221 København K
Link

Det Kongelige Biblioteks Have / Bibliotekshaven
Haven ligger på Slotsholmen, mellem Christiansborg Slot og Det Kgl. Bibliotek.
I umiddelbar nærhed finder du Finansministeriet og Christian 4.s gamle børsbygning.
Det er en lille oase midt i byen.
Kun det lave bassin i midten af haven røber, at der en gang lå en havn på dette sted.
I dag er haven præget af blomstrende bede og store skyggefulde træer.
Stilheden brydes dog midlertidigt, når den nye vandskulptur midt i det centrale bassin ved hvert timeslag dagen igennem udspyr kaskader af vand.
Adresse: Proviantpassagen 1. 1218 København
Link

Søren Kierkegaards Plads 
Denne plads ligger langs havnefronten mellem Det Kongelige Bibliotek, hvis hovedindgang vender mod pladsen, Tøjhusmuseet, Christians IV´s Bryghus og Frederikholms Kanal.
Pladsen er opkaldt efter teologen og filosoffen Søren Kierkegaard.
Pladsen blev anlagt i 1999, samtidigt med Den Sorte Diamant.
Adresse: Christians Brygge 17. 1219 København K
Link

Christian IV Bryghus
I Christian 4.s gamle bryghus står mere end 350 kongelige skulpturer fra perioden 1500- til 1700-tallet.
Skulpturerne har stået i de kongelige haver, pladser og slotte.
Her har de stået og kastet glans over kongemagten, indtil tidens tand truede med at udrydde dem. 
De er nu blevet indsamlet og rykket ind i Bryghusets rustikke hvælvinger.
Besøg skulptursamlingen på en omvisning eller lej Bryghuset til events.
Adresse: Frederiksholms Kanal 29. 1220 København
Link

Det Kongelige Biblioteks Have / Bibliotekshaven
Et haveanlæg på Slotholmen.
Haven blev indviet i 1920, hvor Tøjhushavnen havde ligget.
I 1863-64 blev Christian 4.s gamle krigshavn, Tøjhushavnen, set på efter at have ligget ubenyttet hen i en årrække.
I årene efter skød en række militære værkstedsbygninger op på denne havns område.
I 1898-1906 opførtes Det Kongelige Bibliotek og biblioteket flyttede fra sine lokaler i Frederik 3.s gamle biblioteksbygning til den nye bygning.
I 1920 anlagde havearkitekten Jens Peder Andersen og arkitekterne Thorvald Jørgensen og Johannes Magdahl Nielsen et haveanlæg foran biblioteket på det område, hvor krigshavnen tidligere havde ligget.
Et lille bassin midt i haven minder den dag i dag om havnen.
Endvidere er der i muren for enden af haven indmuret et par gamle fortøjringsringe fra krigshavnen.

Det Kongelige Bibliotek /  Den Sorte Diamant
Dette er en del af Danmarks nationalbibliotek.
Biblioteket ligger på Slotsholmen helt ud til Københavns Havn, hvor tilbygningen Den Sorte Diamant udgør fronten.
Det er et af verdens største biblioteker.
Bygningen er fra 1999.
Den er tegnet af arkitektfirmaet Schmidt Hammer Lassen, har 450 lokaler og 800 døre, der kræver nøgler.
Facaden består af 2.500 kvadratmeter sort granit fra Zimbabwe (Absolute Black). Dette er tilskåret og poleret i Italien. Stenene vejer 75 kg stykket.
Glasvæggene mod læsesalene er fremstillet i Tyskland, de er 6 meter høje, 2,40 meter brede og 16 mm tykke. Hver enkelt glasskive vejer 576 kg.

To etager over den stærkt trafikerede Christians Brygge forbinder Kierkebybroen Den Sorte Diamant med den gamle biblioteksbygning Holm.
Højere oppe i Diamanten findes en række specialcentre og læsesale.
Publikumsfaciliteterne som læsesale er samlet i midten af Diamanten omkring det høje, lyse atrium, der er i hele bygningens højde.
Ud mod bygningens sider ligger kontorer og administration.
Bibliotekets direktion har sæde øverst i bygningen.
Diamantklubben er Det Kongelige Biblioteks kulturklub. 

Christiansborgs historie
Vores Folketing holder til på Christiansborg Slot, samt i de omkringliggende bygninger på Slotsholmen midt i København.
Slottet er den 5. bygning på grunden siden 1100-tallet, der har været dramatik med nedrivninger, brande og kærlighedsaffærer her.

De 5 bygninger på Christiansborggrunden i tidens løb: 
– Absalons borg
– Københavns Slot
– Det første Christiansborg
– Det andet Christiansborg
– Det tredje Christiansborg
 
Frederik 7. skrev Danmarks første Grundlov under på Christiansborg d. 5. juni 1849.
Dette symboliserer folkestyrets historie, og foran Christiansborg på Slotspladsen er der rytterstatuen af Frederik 7.

Slottets historie er over 800 år, og det danske parlament har brugt bygningerne siden 1849. Dengang var der to kamre Landstinget og Folketinget, tilsammen kaldet Rigsdagen.
Christiansborg Slot har stået som nu siden 1928 – men fra samme sted har konger og dronninger regeret i århundeder.
I dag bruger de kongelige stadig slottet til officielle arrangementer, som fx. gallaminddagen og offentlig audiens.

I dag holder alle 3 statsmagter til på Christiansborg: 
– Folketinget (den lovgivende magt)
– Statsministeriet (den udøvende magt)
– Højesteret (den dømmende magt)  

Dansk Jødisk Museum
Dette er et dansk selvejende museum på Slotsholmen.
Det har til formål at dokumentere de danske jøders ca. 350 år lange historie.
Museet blev indviet i 2004 og har til huse i Christian 4.s Galejhus fra 1622.
Bygningen er en del af Det Kongelige Biblioteks gamle bygning.
Museets udstillingslokaler er i lighed med Jüdisches Museum Berlin designet af den kendte polsk-tyske arkitekt Daniel Libeskind.
Initiativet til museet blev taget i 1984, da Det mosaiske Troessamfund fejrede sit 300-års jubilæum.

Dansk Jødisk Museums samling består af kunst, genstande og arkivalier, der illustrerer de danske jøders bidrag til dansk kultur, kunst og erhvervsliv samt trossamfundenes særpræg.
Museet er statsanerkendt af Kulturarvsstyrelsen med virkning fra 2011 og finansieres desuden af driftstilskud fra Københavns Kommune, bidrag fra fonde og private samt entréindtægter.

Krigsmuseet
Indtil 2018 gik museet under navnet Tøjhusmuseet.
Det er et kulturhistorisk specialmuseum for dansk våben- og krigshistorie.
Museet er i Christian 4.s Tøjhus fra 1604.
Tøjhusmuseet blev oprettet i 1928/37.

Museet er en del af Nationalmuseet. Tøjhusmuseet har en samling på flere tusind håndvåben og flere end hundrede kanoner.
Hertil kommer en stor samling køretøjer med kampvogne, jeeps, lastbiler, motorcykler og flyvemaskiner. 
Søværnet er bla. repræsenteret af skibsmodeller og tableauer af søslag.
Museet har desuden en meget stor samling uniformer fra både Danmark som udlandet.
Endelig har museet også store mængder af andre genstande beregnet til brug i krig.

Krigsmuseet har været under Kulturministeriets ressortområde siden 1960.
Inden da var museet under Krigsministeriet og Forsvarsministeriet.
I 2004 blev museet lagt sammen med et andet forsvarshistorisk museum i København, Orlogsmuseet, som lå på Christianshavn og formidlede Søetatens og Søværnets historie fra 1500 og frem.
Disse blev tilsammen kaldt Statens Forsvarshistoriske Museum.
Fra 2014 blev Tøjhusmuseet (sammen med Orlogsmuseet) lagt ind under Nationalmuseet.
Orlogsmuseet lukkede ved udgangen af 2015, hvorefter dets samlinger blev flyttet til Krigsmuseet.

Teatermuseet i Hofteatret
Teatermuseet i Hofteatret ligger ved Christiansborgs ridebane.
Museet beskæftiger sig med dansk teaterhistorie.
Teatermuseet blev grundlagt i 1912 af en privat kreds af teaterinteresserede.
Under Robert Neiiendams ledelse flyttede det i 1922 ind i det gamle Hofteater.

Museet søger at dokumentere historien om det professionelle teater gennem indsamling af billeder, breve, kostumer, rekvisitter og modeller af teaterbygninger og scenografier.
Hofteatret er selv en del af museumsudstillingen, da publikum har fri adgang til at gå rundt i hele teaterbygningen.

Teatersalen bruges også til forskellige arrangementer som oplæsning, foredrag, koncerter og mindre gæsteskuespil.
Fjernsynsprogrammet Det Nye Talkshow – med Anders Lund Madsen blev sendt live fra Hofteatret.
I foråret 2011 opførte Grønnegårds Teatret stykket Ludvig på Hofteatret.

Christian IV Bryghus
Christian 4.s Bryghus bliver også kaldet Kongens Bryghus.
Dette er en historisk bygning der ligger ved Frederiksholms Kanal mellem Staldmestergården og Søren Kierkegaards Plads.
Bygningen blev oprindelig opført som bastion og indgik i Københavns forsvarsanlæg.
I 1618 blev den indrettet som bryggeri og fungerede som sådan frem til 1767, hvor den brændte.
Efter genopførelsen blev den anvendt som magasinbygning, senest for Tøjhusmuseet frem til 1998.

Bastion
Bryghuset blev opført omkring 1608 under Christian 4. som en bastion, der indgik i Københavns forsvarsanlæg.
Kystlinjen ved Slotsholmen var et svagt punkt i byens forsvar, og derfor lod kongen bygge en kraftig hjørnebastion på det sted, hvor bryghuset ligger i dag.
De vældige mure, en åben platform øverst oppe samt brystværn og skydeskår skulle holde fjenden på afstand.

Efter Christianshavn blev anlagt af mistede bygningen imidlertid sin betydning som militært anlæg.
I 1618 blev der indrettet bryggeri i den tidligere bastion, hvor der skulle brygges øl til militæret.
Til det formål fik huset tilført et højt tagværk med spidse gavle og skifertag over den kraftige underbygning.

Huset tjente som bryghus de følgende 150 år.
Bygningen blev hærget af en ildebrand i 1632 og blev bygget op igen 1635-36.
I 1659 blev den udsat for et stormangreb af svenskerne under Stormen på København.
Disse ulykker medførte måske, at bryghuset blev forpagtet til Peter Klovman, en borger i byen.
Han fik eneret til at forsyne hofholdningen, Kastellet og flåden med øl og havde ret til at brygge flere forskellige overgærede ølsorter.
Dette var ikke til det københavnske bryggerlaugs udelte tilfredshed, der klagede flere gange over hans stigende omsætning, som ødelagde deres forretning.
I 1701 førte det til, at han ikke måtte handle med øltappere og kroersker.
Hans efterfølger Joris Klovman lå også i konstant diskussion med bryggerlauget.
Til sidst opgav de dygtige forpagtere, og det blev bryggerlauget, der blev forpagter af bryghuset i 1739 for den årlige sum af 3000 rigsdaler.

Magasin
I maj 1767 brændte bryghuset igen.
Dette medførte, at bryggeriet blev nedlagt og flyttet til en ny bygning på den anden side af Frederiksholms Kanal.
I de efterfølgende år blev bryghuset genopført og fik sit nuværende udseende.
Herefter tjente den i mere end 200 år som magasinbygning, først for Københavns Bryggerlaug og Søetaten, siden for Landetaten og senest for Tøjhusmuseet helt frem til 1998.
Siden da har huset stået tomt.

Lapidarium
I årene op til 2013 gennemførte Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme med støtte fra TrygFonden en brandsikring af det 8.000 etagekvadratmeter store bryghus, for at gøre det muligt at åbne bygningen for offentligheden.
Fra 2013 til 2014 blev bryghuset med støtte fra Almenfonden indrettet som lapidarium (Kongernes Lapidarium), hvor styrelsens samling af gamle skulpturer fra statens slotte og haver, som tidligere stod på lukkede magasiner, bliver opbevaret og fremvist.

Bryghuset er på ca. 8.200 m² fordelt på syv etager.
Facaden er beklædt med munkesten. Stueetagen er i sten med murede hvælv og har karakter af et fæstningsværk.
Over den er et stenloft og over det igen findes der fem lofter udført i træ.
Af udseende minder de sidste om andre pakhuse.

Børsen
Bygningen blev opført af Christian IV som handelsbygning.
Den fungerede op i 1800-taller som varebørs.
Bygningen rummede indtil 1974 Københavns Fondsbørs.
Bygningen er nederlandsk renæssance.
I dag ejes bygningen af Dansk Erhverv, og er kontorbygning og hovedkontor for landets største erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer.
Bygningen blev bygget fra 1619 til 1623.
Dog stod den østlige gavl var dog først færdig i 1640.
Stueetagen blev i starten brugt som markedsplads med handelsboder.
I 1855 blev bygningen købt af Grosserer-Societetet.
I 1918 angreb anarkistiske arbejdsløse Børsen i det som er blevet kaldt Stormen på Børsen.
Indtil 1974 rummede bygningen Københavns Fondsbørs. 

Broerne til Slotsholmen
Der er ni broer til Slotsholmen, hvoraf kun den ene går til Amager.

– Bryghusbroen, en klapbro
Den fører Christians Brygge over den yderste ende af Frederiksholms Kanal i umiddelbar nærhed af Christian 4.s Bryghus.
Broen blev opført i 1935 og fik sit nuværende navn i 1963. 
Oprindeligt førte den også jernbanesporet fra Københavns havnebane over kanalen.
Sporene blev fjernet i 1972. Broen er ca. 32 m lang med et klapfag på 11 m og et sidefag på 8 m.

– Prinsens Bro, også kaldet Tøjhusbroen
Den forbinder Tøjhusgade med Ny Kongensgade over Frederiksholms Kanal.
Den første bro på stedet blev opført i 1682.

– Marmorbroen, er en buebro
Den er i forlængelse af Ny Vestergade/Dantes Plads og fører over Frederiksholms Kanal til Christiansborg Ridebane mellem to pavilloner.
Den blev opført i årene 1739-1745 med Nicolai Eigtved som hovedarkitekt.
Den var oprindelig slottets hovedindgang og skulle derfor gøre indtryk på slottets besøgende.
Broen er beklædt i sandsten med medaillonudsmykninger af billedhuggeren Louis-Augustin le Clerc og er belagt med norsk marmor.
Marmorbroen kostede 50.600 af de 2.700.000 rigsdaler, det kostede at bygge hele Christiansborg Slot.
Hvor den lander på Slotsholmen er den flankeret af to pavilloner smykket med skulpturarbejder, som skal give indgangspartiet en arkitektonisk helhed.
Ved indgangen var en gitterport i jern for at markere, at dette var hovedindgangen.
Porten blev fjernet i 1830’erne, da den begyndte at ruste.
Broen har været renoveret adskillige gange.
Den seneste gennemgribende restaurering foregik i perioden 1970-95 ved arkitekt Erik Hansen.

– Stormbroen, er en lille buebro opført i sten
Der forbinder Stormgade (mod Tietgensgade) med Vindebrogade (mod Christiansborg Slotsplads).
Den er opkaldt efter Stormen på København i 1659.
De svenske styrker satte deres hovedangreb ind ved netop her, hvor byvolden lå.
Det var her, at det endelig lykkedes at slå svenskerne.
De efterlod sig 2.000 døde soldater foran volden ved Stormgade.
Det menes, at broen oprindeligt blev opført i 1681, men på broens sider er teksten *Opført MDCLX* mejslet ind i broens stenfundament.
Den nuværende bro er opført i 1918 efter et projekt af Martin Nyrop fra 1898.
Afstanden mellem broen og Nybrogade svarer omtrent til længden på havnerundfartens både, hvilket betyder, at de har svært ved at passere under broen, når de sejler ad Frederiksholms Kanal ind til Gammel Strand. 
Skipperne må manøvrere for at få drejet deres både 90° efter Stormbroen.

– Højbro, er en buebro i støbejern
Den forbinder Højbro Plads med Slotsholmen.
I den gamle kystlinje, der fulgte Fortunstræde til Kongens Nytorv, var der en lille vig, hvor Højbro Plads nu ligger.
Det gamle stednavn Gammelbodehavn (mellem Kulturministeriet og Højbro) fortæller, at her lå byens ældste handelsboder.
På dette sted, har der været en bro helt tilbage til middelalderen.
Den nuværende bro blev bygget i 1878 og er tegnet af Vilhelm Dahlerup.
Murerarbejdet er udført af Christian Peter Wienberg.
Holmens Bro og Børsbroen var også oprindeligt udformet af Dahlerup, men Højbro er nu den eneste tilbageværende af hans broer.
Den blev udvidet til sin nuværende bredde i 1960’erne.
Ved Højbro blev der på bunden af Slotsholmskanalen i 1992 placeret en bronzeskulpturgruppe af Suste Bonnén med forbillede i folkevisen om Agnete og Havmanden.
I 2010 blev der målt 2.500 køretøjer og 3.200 cykler.

– Holmens Bro, er en buebro i granit
Den forbinder Christiansborg Slotsplads med Holmens Kanal.
Den nuværende bro blev opført i 1951, til afløsning for Vilhelm Dahlerups bro fra 1878.

– Børsbroen, er en buebro
Den går fra Havnegade til et kryds med Børsgade udfor Børsen, som den er opkaldt efter.
Den nuværende bro er fra 1933 og erstattede den oprindelige bro fra 1880, der lå mellem Havnegade og arealet ved siden af Børsen, der dengang var en del af den nu forsvundne Christiansgade.
Den oprindelige bro var ligesom Højbro og Børsbroen tegnet af Vilhelm Dahlerup og blev benyttet til at føre jernbanesporet fra Københavns havnebane over Slotsholmskanalen. 

– Christian IV’s Bro
Den fører over den yderste ende af Slotsholmskanalen og forbinder Christians Brygge med Niels Juels Gade.
Broen blev indviet i 1961, og gjorde det muligt at føre trafikken langs med havnen ad Christians Brygge, under Knippelsbro og ad Niels Juels Gade videre til Kongens Nytorv.
I 2014 blev der målt 14.500 køretøjer og 2.300 cyklister.
Københavns Kommune gennemførte i 2015 en renovering af broens over- og underside.
Foruden en fornyelse af kørebanen, etablerede man nyt fortov og cykelsti.

– Knippelsbro, er en klapbro
Den forbinder Slotsholmen med Christianshavn ved at føre Børsgade over Christians Brygge og Inderhavnen til Torvegade.
Den første bro på stedet blev opført under Christian 4. i 1618-20.
Den blev kaldt for *Knippensbro* efter Hans Knip, der i 1641 blev den første bropasser, men skiftede senere til det nuværende navn.
Den nuværende bro blev opført i 1937 med Kaj Gottlob som arkitekt og blev fredet i 2007.
Den er alene om at forbinde Indre By med Christianshavn, hvorfor den har en ret stor trafikmængde med årsdøgnstrafik i 2014 på 22.200 køretøjer og 35.000 cyklister.

– Bryghusbroen bro
I 2016 blev der opført en midlertidig fodgængerbro uden navn ved Bryghuspladsen, tidligere Bryghusgade.
Årsagen var, at byggeriet af BLOX henover Christians Brygge havde spærret adgangen til Bryghusbroen, når man kom ad Frederiksholms Kanal.
Den 30 meter lange bro blev opført af Realdania.

– Røde Bro (nedlagt)
Efter opførelsen af Prinsens Bro og Stormbroen blev der bygget en bro ud for Knabrostræde over til Slotsholmen.
Broen hed Røde Bro, men blev bare kaldt *den nye bro*, og den har givet navn til Nybrogade.
Broen blev revet ned i 1726.

Fotos Slotsholmen

Kontakt

Kristina Møller
Tlf. 20924059
RundtiDanmark@RundtiDanmark.dk

Bliv inspireret til et Ø-besøg med Nyhedsbrevet