Det Kongelige Biblioteks Have / Bibliotekshaven
Et haveanlæg på Slotholmen.
Haven blev indviet i 1920, hvor Tøjhushavnen havde ligget.
I 1863-64 blev Christian 4.s gamle krigshavn, Tøjhushavnen, set på efter at have ligget ubenyttet hen i en årrække.
I årene efter skød en række militære værkstedsbygninger op på denne havns område.
I 1898-1906 opførtes Det Kongelige Bibliotek og biblioteket flyttede fra sine lokaler i Frederik 3.s gamle biblioteksbygning til den nye bygning.
I 1920 anlagde havearkitekten Jens Peder Andersen og arkitekterne Thorvald Jørgensen og Johannes Magdahl Nielsen et haveanlæg foran biblioteket på det område, hvor krigshavnen tidligere havde ligget.
Et lille bassin midt i haven minder den dag i dag om havnen.
Endvidere er der i muren for enden af haven indmuret et par gamle fortøjringsringe fra krigshavnen.
Det Kongelige Bibliotek / Den Sorte Diamant
Dette er en del af Danmarks nationalbibliotek.
Biblioteket ligger på Slotsholmen helt ud til Københavns Havn, hvor tilbygningen Den Sorte Diamant udgør fronten.
Det er et af verdens største biblioteker.
Bygningen er fra 1999.
Den er tegnet af arkitektfirmaet Schmidt Hammer Lassen, har 450 lokaler og 800 døre, der kræver nøgler.
Facaden består af 2.500 kvadratmeter sort granit fra Zimbabwe (Absolute Black). Dette er tilskåret og poleret i Italien. Stenene vejer 75 kg stykket.
Glasvæggene mod læsesalene er fremstillet i Tyskland, de er 6 meter høje, 2,40 meter brede og 16 mm tykke. Hver enkelt glasskive vejer 576 kg.
To etager over den stærkt trafikerede Christians Brygge forbinder Kierkebybroen Den Sorte Diamant med den gamle biblioteksbygning Holm.
Højere oppe i Diamanten findes en række specialcentre og læsesale.
Publikumsfaciliteterne som læsesale er samlet i midten af Diamanten omkring det høje, lyse atrium, der er i hele bygningens højde.
Ud mod bygningens sider ligger kontorer og administration.
Bibliotekets direktion har sæde øverst i bygningen.
Diamantklubben er Det Kongelige Biblioteks kulturklub.
Christiansborgs historie
Vores Folketing holder til på Christiansborg Slot, samt i de omkringliggende bygninger på Slotsholmen midt i København.
Slottet er den 5. bygning på grunden siden 1100-tallet, der har været dramatik med nedrivninger, brande og kærlighedsaffærer her.
Frederik 7. skrev Danmarks første Grundlov under på Christiansborg d. 5. juni 1849.
Dette symboliserer folkestyrets historie, og foran Christiansborg på Slotspladsen er der rytterstatuen af Frederik 7.
Slottets historie er over 800 år, og det danske parlament har brugt bygningerne siden 1849. Dengang var der to kamre Landstinget og Folketinget, tilsammen kaldet Rigsdagen.
Christiansborg Slot har stået som nu siden 1928 – men fra samme sted har konger og dronninger regeret i århundeder.
I dag bruger de kongelige stadig slottet til officielle arrangementer, som fx. gallaminddagen og offentlig audiens.
I dag holder alle 3 statsmagter til på Christiansborg:
– Folketinget (den lovgivende magt)
– Statsministeriet (den udøvende magt)
– Højesteret (den dømmende magt)
Dansk Jødisk Museums samling består af kunst, genstande og arkivalier, der illustrerer de danske jøders bidrag til dansk kultur, kunst og erhvervsliv samt trossamfundenes særpræg.
Museet er statsanerkendt af Kulturarvsstyrelsen med virkning fra 2011 og finansieres desuden af driftstilskud fra Københavns Kommune, bidrag fra fonde og private samt entréindtægter.
Krigsmuseet
Indtil 2018 gik museet under navnet Tøjhusmuseet.
Det er et kulturhistorisk specialmuseum for dansk våben- og krigshistorie.
Museet er i Christian 4.s Tøjhus fra 1604.
Tøjhusmuseet blev oprettet i 1928/37.
Museet er en del af Nationalmuseet. Tøjhusmuseet har en samling på flere tusind håndvåben og flere end hundrede kanoner.
Hertil kommer en stor samling køretøjer med kampvogne, jeeps, lastbiler, motorcykler og flyvemaskiner.
Søværnet er bla. repræsenteret af skibsmodeller og tableauer af søslag.
Museet har desuden en meget stor samling uniformer fra både Danmark som udlandet.
Endelig har museet også store mængder af andre genstande beregnet til brug i krig.
Krigsmuseet har været under Kulturministeriets ressortområde siden 1960.
Inden da var museet under Krigsministeriet og Forsvarsministeriet.
I 2004 blev museet lagt sammen med et andet forsvarshistorisk museum i København, Orlogsmuseet, som lå på Christianshavn og formidlede Søetatens og Søværnets historie fra 1500 og frem.
Disse blev tilsammen kaldt Statens Forsvarshistoriske Museum.
Fra 2014 blev Tøjhusmuseet (sammen med Orlogsmuseet) lagt ind under Nationalmuseet.
Orlogsmuseet lukkede ved udgangen af 2015, hvorefter dets samlinger blev flyttet til Krigsmuseet.
Teatermuseet i Hofteatret
Teatermuseet i Hofteatret ligger ved Christiansborgs ridebane.
Museet beskæftiger sig med dansk teaterhistorie.
Teatermuseet blev grundlagt i 1912 af en privat kreds af teaterinteresserede.
Under Robert Neiiendams ledelse flyttede det i 1922 ind i det gamle Hofteater.
Museet søger at dokumentere historien om det professionelle teater gennem indsamling af billeder, breve, kostumer, rekvisitter og modeller af teaterbygninger og scenografier.
Hofteatret er selv en del af museumsudstillingen, da publikum har fri adgang til at gå rundt i hele teaterbygningen.
Teatersalen bruges også til forskellige arrangementer som oplæsning, foredrag, koncerter og mindre gæsteskuespil.
Fjernsynsprogrammet Det Nye Talkshow – med Anders Lund Madsen blev sendt live fra Hofteatret.
I foråret 2011 opførte Grønnegårds Teatret stykket Ludvig på Hofteatret.
Christian IV Bryghus
Christian 4.s Bryghus bliver også kaldet Kongens Bryghus.
Dette er en historisk bygning der ligger ved Frederiksholms Kanal mellem Staldmestergården og Søren Kierkegaards Plads.
Bygningen blev oprindelig opført som bastion og indgik i Københavns forsvarsanlæg.
I 1618 blev den indrettet som bryggeri og fungerede som sådan frem til 1767, hvor den brændte.
Efter genopførelsen blev den anvendt som magasinbygning, senest for Tøjhusmuseet frem til 1998.
Bastion
Bryghuset blev opført omkring 1608 under Christian 4. som en bastion, der indgik i Københavns forsvarsanlæg.
Kystlinjen ved Slotsholmen var et svagt punkt i byens forsvar, og derfor lod kongen bygge en kraftig hjørnebastion på det sted, hvor bryghuset ligger i dag.
De vældige mure, en åben platform øverst oppe samt brystværn og skydeskår skulle holde fjenden på afstand.
Efter Christianshavn blev anlagt af mistede bygningen imidlertid sin betydning som militært anlæg.
I 1618 blev der indrettet bryggeri i den tidligere bastion, hvor der skulle brygges øl til militæret.
Til det formål fik huset tilført et højt tagværk med spidse gavle og skifertag over den kraftige underbygning.
Huset tjente som bryghus de følgende 150 år.
Bygningen blev hærget af en ildebrand i 1632 og blev bygget op igen 1635-36.
I 1659 blev den udsat for et stormangreb af svenskerne under Stormen på København.
Disse ulykker medførte måske, at bryghuset blev forpagtet til Peter Klovman, en borger i byen.
Han fik eneret til at forsyne hofholdningen, Kastellet og flåden med øl og havde ret til at brygge flere forskellige overgærede ølsorter.
Dette var ikke til det københavnske bryggerlaugs udelte tilfredshed, der klagede flere gange over hans stigende omsætning, som ødelagde deres forretning.
I 1701 førte det til, at han ikke måtte handle med øltappere og kroersker.
Hans efterfølger Joris Klovman lå også i konstant diskussion med bryggerlauget.
Til sidst opgav de dygtige forpagtere, og det blev bryggerlauget, der blev forpagter af bryghuset i 1739 for den årlige sum af 3000 rigsdaler.
Magasin
I maj 1767 brændte bryghuset igen.
Dette medførte, at bryggeriet blev nedlagt og flyttet til en ny bygning på den anden side af Frederiksholms Kanal.
I de efterfølgende år blev bryghuset genopført og fik sit nuværende udseende.
Herefter tjente den i mere end 200 år som magasinbygning, først for Københavns Bryggerlaug og Søetaten, siden for Landetaten og senest for Tøjhusmuseet helt frem til 1998.
Siden da har huset stået tomt.
Lapidarium
I årene op til 2013 gennemførte Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme med støtte fra TrygFonden en brandsikring af det 8.000 etagekvadratmeter store bryghus, for at gøre det muligt at åbne bygningen for offentligheden.
Fra 2013 til 2014 blev bryghuset med støtte fra Almenfonden indrettet som lapidarium (Kongernes Lapidarium), hvor styrelsens samling af gamle skulpturer fra statens slotte og haver, som tidligere stod på lukkede magasiner, bliver opbevaret og fremvist.
Bryghuset er på ca. 8.200 m² fordelt på syv etager.
Facaden er beklædt med munkesten. Stueetagen er i sten med murede hvælv og har karakter af et fæstningsværk.
Over den er et stenloft og over det igen findes der fem lofter udført i træ.
Af udseende minder de sidste om andre pakhuse.
Børsen
Bygningen blev opført af Christian IV som handelsbygning.
Den fungerede op i 1800-taller som varebørs.
Bygningen rummede indtil 1974 Københavns Fondsbørs.
Bygningen er nederlandsk renæssance.
I dag ejes bygningen af Dansk Erhverv, og er kontorbygning og hovedkontor for landets største erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer.
Bygningen blev bygget fra 1619 til 1623.
Dog stod den østlige gavl var dog først færdig i 1640.
Stueetagen blev i starten brugt som markedsplads med handelsboder.
I 1855 blev bygningen købt af Grosserer-Societetet.
I 1918 angreb anarkistiske arbejdsløse Børsen i det som er blevet kaldt Stormen på Børsen.
Indtil 1974 rummede bygningen Københavns Fondsbørs.
Broerne til Slotsholmen
Der er ni broer til Slotsholmen, hvoraf kun den ene går til Amager.
– Bryghusbroen, en klapbro
Den fører Christians Brygge over den yderste ende af Frederiksholms Kanal i umiddelbar nærhed af Christian 4.s Bryghus.
Broen blev opført i 1935 og fik sit nuværende navn i 1963.
Oprindeligt førte den også jernbanesporet fra Københavns havnebane over kanalen.
Sporene blev fjernet i 1972. Broen er ca. 32 m lang med et klapfag på 11 m og et sidefag på 8 m.
– Prinsens Bro, også kaldet Tøjhusbroen
Den forbinder Tøjhusgade med Ny Kongensgade over Frederiksholms Kanal.
Den første bro på stedet blev opført i 1682.
– Marmorbroen, er en buebro
Den er i forlængelse af Ny Vestergade/Dantes Plads og fører over Frederiksholms Kanal til Christiansborg Ridebane mellem to pavilloner.
Den blev opført i årene 1739-1745 med Nicolai Eigtved som hovedarkitekt.
Den var oprindelig slottets hovedindgang og skulle derfor gøre indtryk på slottets besøgende.
Broen er beklædt i sandsten med medaillonudsmykninger af billedhuggeren Louis-Augustin le Clerc og er belagt med norsk marmor.
Marmorbroen kostede 50.600 af de 2.700.000 rigsdaler, det kostede at bygge hele Christiansborg Slot.
Hvor den lander på Slotsholmen er den flankeret af to pavilloner smykket med skulpturarbejder, som skal give indgangspartiet en arkitektonisk helhed.
Ved indgangen var en gitterport i jern for at markere, at dette var hovedindgangen.
Porten blev fjernet i 1830’erne, da den begyndte at ruste.
Broen har været renoveret adskillige gange.
Den seneste gennemgribende restaurering foregik i perioden 1970-95 ved arkitekt Erik Hansen.
– Stormbroen, er en lille buebro opført i sten
Der forbinder Stormgade (mod Tietgensgade) med Vindebrogade (mod Christiansborg Slotsplads).
Den er opkaldt efter Stormen på København i 1659.
De svenske styrker satte deres hovedangreb ind ved netop her, hvor byvolden lå.
Det var her, at det endelig lykkedes at slå svenskerne.
De efterlod sig 2.000 døde soldater foran volden ved Stormgade.
Det menes, at broen oprindeligt blev opført i 1681, men på broens sider er teksten *Opført MDCLX* mejslet ind i broens stenfundament.
Den nuværende bro er opført i 1918 efter et projekt af Martin Nyrop fra 1898.
Afstanden mellem broen og Nybrogade svarer omtrent til længden på havnerundfartens både, hvilket betyder, at de har svært ved at passere under broen, når de sejler ad Frederiksholms Kanal ind til Gammel Strand.
Skipperne må manøvrere for at få drejet deres både 90° efter Stormbroen.
– Højbro, er en buebro i støbejern
Den forbinder Højbro Plads med Slotsholmen.
I den gamle kystlinje, der fulgte Fortunstræde til Kongens Nytorv, var der en lille vig, hvor Højbro Plads nu ligger.
Det gamle stednavn Gammelbodehavn (mellem Kulturministeriet og Højbro) fortæller, at her lå byens ældste handelsboder.
På dette sted, har der været en bro helt tilbage til middelalderen.
Den nuværende bro blev bygget i 1878 og er tegnet af Vilhelm Dahlerup.
Murerarbejdet er udført af Christian Peter Wienberg.
Holmens Bro og Børsbroen var også oprindeligt udformet af Dahlerup, men Højbro er nu den eneste tilbageværende af hans broer.
Den blev udvidet til sin nuværende bredde i 1960’erne.
Ved Højbro blev der på bunden af Slotsholmskanalen i 1992 placeret en bronzeskulpturgruppe af Suste Bonnén med forbillede i folkevisen om Agnete og Havmanden.
I 2010 blev der målt 2.500 køretøjer og 3.200 cykler.
– Holmens Bro, er en buebro i granit
Den forbinder Christiansborg Slotsplads med Holmens Kanal.
Den nuværende bro blev opført i 1951, til afløsning for Vilhelm Dahlerups bro fra 1878.
– Børsbroen, er en buebro
Den går fra Havnegade til et kryds med Børsgade udfor Børsen, som den er opkaldt efter.
Den nuværende bro er fra 1933 og erstattede den oprindelige bro fra 1880, der lå mellem Havnegade og arealet ved siden af Børsen, der dengang var en del af den nu forsvundne Christiansgade.
Den oprindelige bro var ligesom Højbro og Børsbroen tegnet af Vilhelm Dahlerup og blev benyttet til at føre jernbanesporet fra Københavns havnebane over Slotsholmskanalen.
– Christian IV’s Bro
Den fører over den yderste ende af Slotsholmskanalen og forbinder Christians Brygge med Niels Juels Gade.
Broen blev indviet i 1961, og gjorde det muligt at føre trafikken langs med havnen ad Christians Brygge, under Knippelsbro og ad Niels Juels Gade videre til Kongens Nytorv.
I 2014 blev der målt 14.500 køretøjer og 2.300 cyklister.
Københavns Kommune gennemførte i 2015 en renovering af broens over- og underside.
Foruden en fornyelse af kørebanen, etablerede man nyt fortov og cykelsti.
– Knippelsbro, er en klapbro
Den forbinder Slotsholmen med Christianshavn ved at føre Børsgade over Christians Brygge og Inderhavnen til Torvegade.
Den første bro på stedet blev opført under Christian 4. i 1618-20.
Den blev kaldt for *Knippensbro* efter Hans Knip, der i 1641 blev den første bropasser, men skiftede senere til det nuværende navn.
Den nuværende bro blev opført i 1937 med Kaj Gottlob som arkitekt og blev fredet i 2007.
Den er alene om at forbinde Indre By med Christianshavn, hvorfor den har en ret stor trafikmængde med årsdøgnstrafik i 2014 på 22.200 køretøjer og 35.000 cyklister.
– Bryghusbroen bro
I 2016 blev der opført en midlertidig fodgængerbro uden navn ved Bryghuspladsen, tidligere Bryghusgade.
Årsagen var, at byggeriet af BLOX henover Christians Brygge havde spærret adgangen til Bryghusbroen, når man kom ad Frederiksholms Kanal.
Den 30 meter lange bro blev opført af Realdania.
– Røde Bro (nedlagt)
Efter opførelsen af Prinsens Bro og Stormbroen blev der bygget en bro ud for Knabrostræde over til Slotsholmen.
Broen hed Røde Bro, men blev bare kaldt *den nye bro*, og den har givet navn til Nybrogade.
Broen blev revet ned i 1726.