Hjelm

Natur
Hjelm er en moræneknold, der er skabt under den seneste istid. Øen har stejle skrænter på 20-30 m. Omkring dem, er der et fladt område, med bla. strandenge og – volde, der udgør ca. halvdelen af Hjelms areal. Hjelms strande og strandvoldene er ret brede og består af ral (sten der bruges til fremstilling af beton) med et tyndt lag jord på en del af området.

Planter
Indtil midt 1960érne var Hjelm drevet som landbrug, hvor der var et mindre areal mod nord, hvor der var plantet sitkagran ( et nåletræ med en kegleformet vækst og en slank top). Selvom Hjelm er lille, har den en stor botanisk, geologisk og ornitologisk værdi. Rundt på strandengene vokser alle de hjemmehørende tidligt blomstrende overdrevsarter. Især engelskgræs er dominerende og få steder den liggende hejre. Sankthansurten ses senere på året.

Tæt på strandene vokser bla. strandkål, bidende stenurt, strandmandstro og strandarve. På nord og nordvest er der et system af krumodder. Her er der ikke så kraftig plantevækst, men bla. vokser her bakkenellike, marehalm, hjælme, dansk kokleare, liden klokke, samt planter som sodaurt og klæbrig brandbæger lidt længere ude. Sydvest på Hjelm ligger et større system af strandvolde. Her er der en anden botanik da området er tilholdssted for måger. Disse er i tusindtal og præger landskabet og floraen med guano (fuglegødning). Mågerne har skabt flere arter såsom nælder, der ikke er naturligt hjemhørende på strandenge.

Landbrugsaktiviteterne ophørte i 1960érne og efter at Hjelm blev en øet ø, er den blevet invaderet af en del plantevækst. Dette er bla. hunderose, tjørn, brombær og hyld. Ved husene ses vintergæk, havetulipan, solbær og stikkelsbær. Hjelms træer regnes også for at stamme fra efterkommere af planter indslæbt med den tidligere beboelse. Dette er ca. 2 ha store plantager af sitkagran og hvidgran. Andre steder vokser også surkirsebær, storbladet lind, syren og vortebirk mfl.

På Hjelms klinter vokser der tætte krat. Enkelte steder trænger der lidt lys igennem, og her kan man finde sankthansurt, røllike, hundetunge, nikkende limurt mfl.

Fugle
På Hjelm yngler og raster der flere fuglearter. Disse fouragerer på havet og strandene omkring Hjelm. De kan finde ro til at bygge reder og yngle i klitterne, samt på strandengene, da der ingen naturlige fjender her. Mange almindelige og udbredte fuglearter, som måger og vadefugle, samt sangfugle har fundet sig til rette i krattene på øens skrænter. Mågerne er meget dominerende, især på den sydvestlige del af Hjelm lever der en masse måger. Bla. sølvmåge, stormmåge, sildemåge og svartbag.

Hjelm er også stop for trækfuglene, bla. en del rødhals, og de sjældnere arter som sort glente, aftenfalk, hvidvinget måge, rødstrubet piber og karmindompap. Dansk Ornitologisk Forening foretager jævnligt optællinger på øen. Der er i alt registreret 124 fuglearter på og omkring Hjelm. Der findes bla. store kolonier af sølv-, silde,- og stormmåger, samt et mindre antal edderfugle. Ydermere er der havterner, strandskader og lappedykkere, og de sjældne arter som tejst og toppet skalleslugere.
Kilde: Dansk Ornitologisk Forening, status 2010.
Yngletiden, fra 15. marts – 15. juli, er det IKKE tilladt at færdes i yngleområderne.

Historie
På Hjelm er der fundet spor af mennesker fra stenalderen. Men man lærer først om øen efter mordet på Erik Klipping i 1286. Dog er Hjelm nok bedst kendt som tilholdssted for Marsk Stig og *de fredløses krig* i perioden 1287-1306. Dette skete efter kongemordet i Finderup lade, hvorefter han søgte tilflugt på Hjelm. Her byggede Marsk Stig en borg på øen og døde på Hjelm i 1293. I denne fredløses tid, blev der udført plyndringstogter fra Hjelm mod mange danske byer. Her var det den norske kong Erik Præstehader der leverede tropper og flådestyrker. Sammen med den norske konge Erik Præstehader, Jens Grand, ærkebiskop i Lund og hertug Valdemar af Slesvig var Marsk Stig i ledtog. Deres formål var at gøre hertug Valdemar til Konge af Danmark.

Hjelm blev befæstet med hele tre borganlæg: Fyrbakken, Kastelsbakken og den mindre Skådebakken. Disse var bygget træ, og de dannede en trekant på den sydlige del af øens ca. 40 m høje morænebakke.
Borgene var beskyttet af voldgrave og palisader. Disse voldsteder er senest undersøgt arkæologisk i 1999 og 2000. Udover at være base for en flåde, var der også falskmøntneri på Hjelm. Dengang havde de danske mønter, med et sølvindhold på ca. 10 %, hvor resten var kobber. Mønterne på Hjelm var i rent kobber. Disse mønter dyppede de i en ammoniakholdig opløsning, fx. urin, hvorpå der blev dannet et tyndt skinnende lag, så de lignede sølvmønter.

I dag kan disse falske mønter ses på flere museer, bla. i Ebeltoft og Nationalmuseet i København.

Alt dette skete som en del af en strid om magten i Danmark.