Historie og baggrund

Kildevældskirken ligger på hjørnet mellem Vognmandsmarken og Bryggervangen på Østerbro. Kirken blev opført i 1933 efter tegning af arkitekt Paul Staffeldt Matthiesen (1891-1979) for at imødekomme det stigende befolkningstal i kvarteret efter 1. Verdenskrig. Beboerne hørte tidligere til Taksigelseskirkens og Sions Kirkes sogne, men med etableringen af Kildevældskirken fik området sit eget sogn. Navnet stammer fra ejendommen Kildevæld, der også har givet navn til Kildevældsgade og Kildevældsparken.

Kirkebygningen

Kildevældskirken er en traditionel korskirke med korsarme, kor i vest og tårn i øst, bygget i blank mur med synlige, røde teglsten og tegltag. Kirken har en omvendt orientering sammenlignet med mange danske kirker, idet indgangen ligger i øst. Bygningen er opført i historicistisk stil med inspiration fra sengotiske landsbykirker på Sjælland. Gotiske stiltræk ses i spidsbuede vinduer, støttepiller, trappeformede gavle og dekorative murnicher.

Det indre rum

Indenfor præges kirken af krydshvælvede lofter og et flisebelagt kalkstensgulv. Gulvet hæver sig ved korsskæringen og koret, mens tårnets bund rummer indgangen. Over den østlige del af skibet findes et indbygget orgelpulpitur. Krypten under kirken huser menighedslokaler og et ligkapel.

Inventar og udsmykning

Inventaret stammer fra kirkens opførelsestid. Altertavlen, malet af Oscar Matthiesen i 1930, skildrer Jesus og den samaritanske kvinde. Døbefonten i granit har romanske stiltræk med cylindrisk kumme og tovsnoning, mens de enkle bænke og prædikestol i mørkt egetræ har traditionelt udformede fag og arkader med udskårne relieffer, der fortæller historier om Paulus’ liv.

Arkitektonisk betydning

Kildevældskirken er et eksempel på 1930’ernes historicistiske kirkebyggeri, hvor middelalderlige klosterkirker inspirerede både ydre og indre detaljer. Kirken står som et markant element i kvarteret og vidner om Østerbros udvikling i første halvdel af 1900-tallet.