Natur
Strandengsvegetation.
På Musholm er bla. Strandmandstro, som er fredet. Denne vokser i nogle få eksemplarer. Disse blev brugt til dekorationer og er derfor forsvundet fra flere af vore kyster. da de blev indsamlet kommercielt. På Musholms nordlige del vokser der strandbede. De dyrkede sukkerroer nedstammer fra strandbeden.
Strandkål har meget kraftig vækst og kødfulde blade og stængler. De kan dyrkes stort set som asparges, så planten dækkes med jord og de blege skud høstes. Denne er blevet dyrket i køkkenhaver fra midt 1800-tallet. Strandkål er også blevet samlet som grønfoder til dyr.
Kaniner
I 1992-93 havde de vilde kaniner på Musholm gnavet vegetationen fuldstændigt ned. Derefter blev en stor del af bestanden skudt bort. Det var ca. 3500 kaniner. Der er stadig kaniner tilbage på Musholm.
Fugle
Musholm og Nordholm er ynglested for mange ande-, vade- og mågefugle. Andre fugle på Musholm er gravand, toppet skallesluger, edderfugl, strandskade, rødben, klyde, stor præstekrave, hættemåge, sølvmåge, stormmåge, havterne og dværgterne samt digesvale og tejst. Der yngler også nogen par tejster på øen, disse bruger de tidligere digesvalehuller. Tejsterne er større end digesvalerne, og derfor er deres huller også større. Hvis de er i brug er der ekskrementer nedenunder indgangshullet.
Man ved at flg. dyr har været på Musholm:
1682: På Musholm græssede 14 kvæg.
1703: Pastor Kiøning havde sat heste ud på Musholm.
1907: Der er et stort ålefiskeri ved Musholm.
1960: Mullerupgård har 80-100 hun får på Musholm.
Musholm har givet navn til Musholm Bugt. Øen ligger i farvandet mellem Halsskov og Reersø.
Musholm har en høj del, hvor det højeste punkt er 9 m over havets overflade, samt 2 flade områder. Mod syd er der en klint, som slides ned af havet, hvorpå der lægges sandrevler til mod øst og nord.
Sydøst på Musholm ligger Sønderland, hvor der er små vandhuller og mosejord. Her og på Musholms nordlige del kan det tydeligt ses, at det flade land er dannet af sandrevler. Nordøst på Musholm er et undersøisk stenrev ca. 1 km ud i vandet.
Dette slutter med Nordholm, en 0,015 km² stor ø, der er dannet fuldstændigt af havet. I syd er der også en 1 km lang undersøisk stenrev, kaldet Landløse Rev.