Historie og navnets oprindelse

Skt. Kjelds Plads fik sit navn i 1930’erne efter Sankt Kjeld, en domprovst i Viborg, der døde i 1150 og blev kåret som helgen i 1189. Navnet hænger sammen med Sankt Kjelds Gade og områdets katolske tilknytning, da der i 1904 blev opført et kloster tæt ved Sankt Augustins Kirke.

Arkitektur omkring pladsen

Pladsen er omgivet af markante bygninger. På hjørnet af Bryggervangen ligger Kirstineberg Altanhus fra 1934, tegnet af arkitekt Thor Beenfeldt. Ejendommen er kendt for sine usædvanligt store altaner på op til tre meter.
Et andet vartegn er Sankt Kjelds Gård fra 1972, opført som kontorbygning for blandt andre Danmarks Statistik. Bygningen kaldes i folkemunde “Strygejernet” på grund af sin kileform – og mindre flatterende “Østre Fængsel” på grund af de små vinduer. I dag huser bygningen offentlige myndigheder, herunder Danmarks Meteorologiske Institut, og rummer kunstværker af Mikkel Carl under titlen De vises sten.

Klimatilpasning og bynatur

I de senere år har pladsen gennemgået en markant forvandling. Den tidligere asfalterede rundkørsel er blevet omdannet til et grønt byrum, hvor klimatilpasning og natur går hånd i hånd. Projektet, udført af SLA, har fjernet 9.000 m² asfalt og erstattet det med 586 nye træer, 3.000 m² stauder, 500 m² naturgræs og tusindvis af forårsløg.

Pladsen fungerer i dag som en avanceret skybrudssikring. Et netværk af grønne regnbede, kanaler og underjordiske rør leder regnvandet væk og beskytter områdets kældre mod oversvømmelser. Bedene er inspireret af naturområder som Amager Fælled og Utterslev Mose, hvilket skaber biotoper med høj biodiversitet og lavt vedligeholdelsesbehov.

Et socialt og grønt byrum

Udover sin funktion som klimasikring er Skt. Kjelds Plads blevet et socialt samlingspunkt på Østerbro. Stier, bænke og væltede træstammer inviterer til ophold, leg og møder i det grønne midt i byen. Projektet viser, hvordan naturen kan integreres i det urbane miljø og samtidig løfte både livskvalitet og modstandskraft over for klimaforandringer.