Viborg er en af Danmarks ældste byer. Byen ligger centralt i Midtjylland ved Hærvejen og er opdelt af de naturskønne søer, Søndersø og Nørresø. Byens navn, der historisk er stavet på forskellige måder som Wiborg, Wibjerg, Wibiærgh osv., og det henviser til et helligt sted på en bakke, hvilket indikerer dens religiøse betydning og høje beliggenhed.

Hele Viborg Kommune huser 97.731 indbyggere (2023) og er Danmarks næststørste arealmæssigt, kun overgået af Ringkøbing-Skjern Kommune. Siden 2007 har byen været sæde for den centrale forvaltning i Region Midtjylland.

Viborgs historie

Viborgs historie kan spores tilbage til slutningen af 900-tallet og begyndelsen af 1000-tallet, hvor den første bydannelse fandt sted. Denne periode var præget af vikingetidsgårde, der blev opdelt i mindre parceller langs gaderne. Viborg blev et bispedømme omkring 1060 og begyndte opførelsen af sin ikoniske Viborg domkirke i begyndelsen af 1100-tallet.

I middelalderen var Viborg en vigtig politisk og religiøs center, men oplevede også en række katastrofer, herunder store brande i 1501, 1567 og den ødelæggende brand i 1726, som næsten ødelagde hele den østlige del af byen. På trods af disse tilbageslag voksede Viborg igen i 1830’erne med etableringen af institutioner som Stænderforsamlingen for Nørrejylland og garnisonen.

Byen fungerer som et vigtigt transportknudepunkt med tog- og busforbindelser fra Viborg Station. Adskillige primærruter forbinder Viborg med andre byer som Randers, Holstebro og Aarhus. Gågader som Sct. Mathias Gade og dens sidegader afspejler byens historiske charme, og Viborg Flyveplads ligger også i nærheden.

Viborg var også tidligere hovedtingsted i Nørrejylland og havde en vigtig rolle i hyldning af konger. Selvom landstinget blev nedlagt i 1806, er Viborgs historiske betydning stadig synlig gennem institutioner som den nuværende Vestre Landsret, der har hovedsæde i byen.