Ved den nordlige ende af Overgaden Oven Vandet på Christianshavn ligger Søkvæsthuset – et markant bygningskompleks med en lang og sammensat historie. Bygningen blev opført i midten af 1700-tallet og har gennem tiden huset alt fra forladte børn og søfolk til kriminelle og kendte kulturpersonligheder.

Et opfostringshus for fattige drenge

Søkvæsthuset blev opført i 1754-55 på kong Frederik 5.’s initiativ som Det Kongelige Opfostringshus. Her skulle flere hundrede drenge – nogle blot fem år gamle og ofte forældreløse – opdrages og oplæres i manufakturarbejde og søfartens færdigheder. Facaden bar inskriptionen: “Frederik den Femte, Danmarks Konge og Fader for flittige og trængende Børn.” Arkitekten bag var Johan Christian Conradi, og byggeriet fandt sted på opfyldt havbund.

Søfolk, syge og straffede

I 1776 flyttede opfostringshuset til Store Kongensgade, og bygningen blev herefter indrettet som søkvæsthus – et hospital for søværnet. Her blev både syge søfolk og ældre, fattige tidligere ansatte i flåden indlagt. For at holde beboerne beskæftiget, lavede man bla. håndværksarbejde og garnproduktion. I løbet af 1800-tallet fik huset karakter af både hospital, plejehjem, fængsel og tvangsarbejdsanstalt – og rummede en broget beboersammensætning af mænd og kvinder i hver sin fløj.

Heiberg-parret og kulturens indtog

Trods de barske funktioner boede her også enkelte mere velstillede, heriblandt Johan Ludvig og Johanne Louise Heiberg, der i 1800-tallet fik bolig i havefløjen. Her skrev Johanne Louise Heiberg den folkekære vaudeville “En søndag på Amager”. Et relief ved gårdfacaden mindes parret.

Fra kaserne til museum

Efter 1860 blev Søkvæsthuset brugt som kaserne for søofficerer og underofficersskole. Senere rykkede Søværnets viceadmiral, Marinens Bibliotek og administrationen af lodsvæsenet ind. I sidebygningen fra 1780’erne åbnede Orlogsmuseet i 1989. Det blev i 2015 en del af Danmarks Krigsmuseum, og herefter overgik Søkvæsthuset til privat eje.