Steen Steensen Blicher //

Steen Steensen Blicher født i 1782 i Vium i sin fars præstegård – døde i 1848 i Spentrup.
Han var en dansk præst og forfatter, søn af Niels Blicher. Efter at have taget sin embedseksamen fra pastoralseminariet i 1809, virkede Blicher som præst i Thorning og Spentrup. Han er mest kendt for sine digte, noveller og oversættelser af internationale værker.

Blichers liv omfattede en tid med politiske omvæltninger, herunder ophævelsen af Stavnsbåndet og indførelsen af Folkeskolen. Han stod også for almuens ret til politisk indflydelse.

Blicher voksede op som enebarn, da hans søskende døde kort efter fødslen. Dette og hans nære forhold til sin far, som også lærte ham om naturen og jagt, påvirkede ham dybt. Efter at have taget sin studentereksamen i 1799, begyndte han sine studier i København.

I 1809 tog han sin embedseksamen og giftede sig samme år med Ernestine Juliane Blicher. Efter en kort periode som adjunkt ved latinskolen i Randers blev han forpagter hos sin far i Randlev Præstegård. Økonomiske problemer, især som følge af statsbankerotten i 1813, førte til at han søgte embede som præst.

Han blev ansat ved Thorning og Lysgård Kirke i 1819 og forlod dette embede i 1825 for en bedre aflønnet stilling i Spentrup Sogn. I 1826 var han med til at starte tidsskriftet Nordlyset, som dog måtte indstilles tre år senere pga. økonomiske vanskeligheder.

Blicher engagerede sig i politiske spørgsmål og var en fortaler for almindelige danskeres rettigheder og den nationale bevægelse. Han arrangerede det første Himmelbjergmøde i 1839, men blev senere udelukket fra sin egen initiativkomité.

Blichers helbred var skrøbeligt, og han led af periodiske kriser. Hans liv blev også præget af personlige konflikter, herunder en mistanke om utroskab mod hans hustru i 1827. Hans politiske engagement og personlige strabadser afspejles ofte i hans litterære værker, der fokuserer på menneskelig ulykke og skæbne.

Han døde i Spentrup i 1848 efter at være blevet afskediget fra sit præsteembede året før. Blicher efterlod sig en stor familie, herunder flere børn. Hans forfatterskab, især hans noveller, har fortsat at blive hyldet som en af ​​de mest betydningsfulde i dansk litteratur.

Blandt hans noveller fremhæves ofte de fire store Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog, Sildig Opvaagnen, Hosekræmmeren og Præsten i Vejlbye.