Strynø

Købmand – Majtræspladsen
Adresse: Stjernegade 2. Strynø
v/ Woitek Zochowski
Tlf.: 62 51 52 53

Strynø Gl. Mejeri
Restaurant
Adresse: Nørrevej 6. Strynø
Link

Strynø Kro – Det gode madsted
Adresse: Stjernegade 4. Strynø
Link

Mad på Sønderly
Adresse: Kærvej 6. Strynø
Link

Café Kabyssen
Adresse: Strynø Brovej 12. Strynø
Link

StrynØfrugthave
Salg af most & frugt
Adresse: Korsvejen 9. Strynø
Link

Offentlige toiletter
– ved brandstationen i Strynø By
– Ved havnen

Grillplads
Ved havnen er det muligt at tænde op i grillen på grillpladsen.

Vandreture
Foreningen Langelands Sti-venner og Turist- og Erhvervsforeningen Langeland udgivet 29 vandreture. En af dem er ovre på Strynø.
Link

Strynø Turguide – guidede tur på Strynø
Book en guidet tur rundt på Strynø.
Link

Cykelleje
På Strynø havn står der en masse cykler klar til udlejning. Voksen-, børnecykler, samt cykeltrailere. Beløbet det koster lægges i den lille boks der hænger ved cykelstativerne, eller der overføres på Mobilepay: 33329. Cyklerne kan lejes for en dag og skal sættes i stativet på havnen hver aften.
Medbring selv cykelhjelm.

Cykelture
Strynø er oplagt at cykle rundt på. Du kan bla. cykle til Øhavets Smakkecenter / Bådmuseet, Strynø Mølle, Strynø Kirke mm.
VisitFyn har lavet en rute:
Link

Badestrand
– østsiden, ved havnen er der en børnevenlig badestrand med badebro.
Der er også ophængt badestiger på sydmolen.
– vestsiden, ved Møllebroen, for enden af Kærvej og Korsvejen.

Idrætsplads
Midt på Nørrevej er der øens Idrætsplads, hvor der bla. er fodboldmål.

Strynø Skole
Skolen er fra 1905. Den er fra 0. til 4. klasse. Derefter må børnene tage i skole i Rudkøbing. I 1998 blev skolen fredet, og blev i 2014 renoveret. Skolen er også øens Kulturhus.

Strynø Lokalhistoriske Arkiv
Strynø Skole
Adresse: Nørrevej 1. Strynø
Link

Kys Frøen – Strynø
Hos *Kys Frøen* er et tilbud om oplevelser i naturen eller kulturhistorien. Her udbydes forskellige aktiviteter, som man kan vælge imellem. Der kan lånes nødvendigt udstyr – GPS til skattejagten, lydoptageren til fuglefløjtene, net til efterforskningen i vandhullet, mm.
Adresse: Strynø Brovej 12. Strynø
Link

Strynø Kirke
Kirken er fra 1867, og har plads til 280 siddende gæaster. Våbenhuset er eneste levn fra den oprindelige kirke i 1589. Den er bygget på samme grund og med rester fra den gamle kirke fra 1500-tallet. Kirken består af kirkeskib med tresidet afsluttet kor og vesttårn med forhal. Altertavlen er fra 1881, malet af J. E. C. Rasmussen.  Døbefonten af sandsten er fra 1936 og prædikestolen er fra 1618 i Renæssancen.
Der hænger 3 kirkeskibe i  kirken; *Trefoldigheden* fra 1790, *Strynø* fra 1869 og *Nielsens Minde* fra 1880. Kirkegårdens gravsteder er de såkaldte *ø-gravsteder* – som på andre sydfynske småøer. Strynø har sin egen bosiddende præst.
Link

Øhavets Smakkecenter
På Strynø er dette, med en natur/kulturhistorisk udstilling. Her udlejes smakkejoller. Her er joller, pramme og andre mindre både udstillet, disse har været brugt i det Sydfynske Øhav. Udstillingen er fra 1993, og museet samarbejder med Langelands Museum. 
Adresse: Strynø Brovej 12. Strynø
Link

Fuglene – Lyden af Øhavet
Ved Øhavets Smakkecenter kan man lære om ynglende- og rastende kystfugle.
Link

Smakkejoller
En smakkejolle er *bare* en jolle med sejl. Det kræver dog lidt at kunne sejle dem, få evt. lidt instruktion inden du begiver dig ud i dem. Disse joller var før i tiden et populært fartøj omkring i det Sydfynske Øhav. Det er muligt at komme på guidede ture i en smakkejolle, eller de kan lejes, hvorpå du selv kan tage ud i dem. Det er også muligt at leje kajakker og SUPs.
Link

Strynø Mølle
Denne blev taget i brug i 1835, og var oprindelig til at male mel med. Møllen blev anbragt hvor den er pga. vindforholdene, samt fordi det var let at transporteret over vandet til de andre øer i øhavet derfra. Bla. Birkholm. Møllen var oprindeligt stråtækt, men blev senere til tjærepap. Ved stormfloden i 1872 og 1904 blev Møllegården sat under vand og gården blev flyttet til Møllevejen. Det er stadig den gamle møllers familie ejer møllen.

Møllebro
Udfor møllen er der lavet en bred bro, som hedder Møllebroen. Dette er overfartstedet til Strynø Kalv. På møllebroen er der et skur på stolper, her opbevares post og varer til Strynø Kalv i sikkerhed for højvande.

Majtræet / Majstang
Hvert år pinsedag fejres Majtræet med en mindre festlighed. Denne tradition er tilbage fra 1868, hvor Strynø Majtræsforening blev stiftet. Ved århundredeskiftet valgte strynboerne en jordgravet sokkel, hvortil majtræet blev boltet fast. Majtræet tages hvert år ned mandagen to uger før det skal rejses igen. Majtræsforeningen er vært ved en forfriskning til alle og *pudsningen* af majtræet udbydes til den lavest bydende.
Aftenen før selve majtræsfesten samles majtræsforeningens bestyrelse med koner, hvor der bindes kranse og topbuket. Rejsningen af majtræet foregik om søndagen indtil engang i 1970’erne, hvor det blev flyttet til om lørdagen.

Strynø Gl. Mejeri
Microbryggeri
Adresse: Nørrevej 6. Strynø
Link

Sauna på Strynø
På havnen står (tit) en mobil sauna tønde. Den kan også være flyttet til andre steder omkring på Strynø. Denne er et hyggeligt samlingspunkt for øen.

Natur
I dag er der grønne frøer i hvert vandhul eller dam på Strynø. Disse kvækker livligt både nat og dag. Det lyder som gøgens kukken, eller som når man puster i en tom flaske. De grønne frøer spiser alt, der er levende, som de kan sluge, hvilket vil sige, også andre frøer. De kan fanges inde i Strynø By, samt overfor Trylleskoven og ved dammen på Brovejen. Sidstnævnte var oprindeligt et vandingshul til kreaturer. Her findes også vandsalamander. Der er i alt kun 8-9 bestande på ca. 2000 dyr i Danmark.
Alle padder er fredet i Danmark, så hvis de fanges, skal de sættes ud igen!

Strynø Kalv
Denne er 45 ha. og privatejet. Den ligger vest for Strynø. Strynø Kalv var fast beboet indtil 1969. En nordlige del af øen er fredet for at bevare klokkefrøen og er et fuglereservat.
Man kan komme til øen i egen båd, eller gennem Øhavets Smakkecenter på Strynø. Der var en cementmole indtil i midt 1960érne. Denne blev brugt til udskibning af landbrugsvarer fra øens landbrugsejendomme som eneste anløbsbro.
I dag det meste af øen i naturtilstand, med nogen husdyrgræsning.

Fuglereservater
Der er flere områder i Det Sydfynske Øhav som er ynglefuglereservater.  Disse områder er der færdselsforbud i yngletiden, oftest fra 1. marts – 15. juli. Dette gælder for den nordlige del af Strynø Kalv.

Pga. det rige fugleliv er Det Sydfynske Øhav udpeget som internationalt fuglebeskyttelsesområde, i henhold til såvel EU – fuglebeskyttelsesdirektivet som Ramsar – konventionen. Tilbage i 1996 blev det Sydfynske Øhav af Miljø- og Energiministeriet udlagt som vildtreservat.
Dette betyder jagtforbud og færdselsreguleringer på mange af de steder, hvor fuglene søger føde eller yngler. Dette skyldes, at man ikke må forstyrre yngle fuglende, og det er forbudt at færdes tættere end 50 m. i disse områder. Danmark har dermed en forpligtelse til at passe på naturområdet, samt til at beskytte områdets fugleliv. 

Der er især rig mulighed for at se kystfugle i Det Sydfynske Øhav. Der skelnes mellem de ynglende- og rastende kystfugle.

Rastende fugle
Året rundt er der mange tusind fugle i Det Sydfynske Øhav. Disse raster eller skifter fjerdragt. Man skal tage hensyn til dem og forstyrre mindst muligt.

Ynglende fugle
I foråret er der et stort antal ynglende fugle. Det kan være terner, som yngler tæt i kolonier helt nede på jorden. Disse er ikke nemme at se, skal man passe på ikke at træde på dem. HUSK de voksne fugle tør ikke nærme sig reden hvis der er fremmede, og hvis det er køligt er der risiko for at ungerne dør af kulde, og omvendt er det varmt, kan de dø af tørst og varme. En anden risiko er at mågerne får øje på rederne med unger, og æder dem.

I det høje græs lægger edderfugle grønne æg og grågåsen helt hvide æg. Disse fugle skal passe på at mågerne ser de blottede æg, for så spiser de dem. Derfor er det en god idé at dække æggene til med græs eller dun. Forældrene finder dem igen.

Udover fugle er der bla. hare og rådyr.

På Strynø er der flg. afgrøder: hvede, rug, raps, byg, havre og ærter.

Strandmalurt
Ved Strynø Mølle vokser der strandmalurt. Dette er en grå-grøn kraftig duftende plante, som kan bruges til kryddersnaps.

Historie
Øen er en langstrakt bakke. Den fik sin nuværende afgrænsning ved landsænkningen gennem de sidste 5-6000 år.

Der findes kun få spor af beboelse efter den yngre stenalder afslutning, og først efter senmiddelalderen blev øen igen beboet. Dengang var der ingen adgang til gavntræ eller brændsel, samt andre nødvendigheder på Strynø. Men med mere udviklede landbrug og fiskeri, blev det igen realistisk at bo på Strynø.

Strynø er nævnt i Kong Valdemars Jordebog som Stryn, og da den var under kronen uden faste beboere, blev den anvendt til opdrætning af heste.

Strynø By er anlagt på øens højeste punkt. Tilbage i 1588 var der 30 gårde på øen, og i 1750 var antallet vokset til 50 fæstegårde.

Det var formentlig befolkningens udnyttelse af ålegræs fra omkring 1600, der gjorde det muligt at drive landbruget mere intensivt. 

Grevskabets Langeland købte i omkring 1750 Strynø og Strynø Kalv. På det tidspunkt var der fæstegårdene på 15-20 tønder land, ca. 10 husmandssteder og fiskerhuse. På det tidspunkt lå gårdene så tæt, at man kunne hoppe fra gård til gård ad tagryggen.

Da stavnsbåndet blev indført i 1788 lå alle gårdene der hvor Strynø By ligger i dag. Fra 1810 skete der en forandring, og man flyttede gårdene ud på markerne.

I 1805 kom de Strynø og Strynø Kalv igen under Kronen. Den voksende befolkning etablerede sig som husmænd, bla. på ledige grundestykker i og rundt om Strynø By.

Ved udskiftningen – nyfordelingen af landbrugsjorden, som startede i 1810, anvendte man en blandet stjerne- og blokudskiftning til hhv. de større og de mindre gårde. Fra Strynø By udgik stjerneudskiftningen og optog det meste af øens midterste del. Blokudskiftningen blev udlagt omkring 2 parallelle veje i nord og syd.

På den nordvestligste del af Strynø fik de 21 husmænd med jord deres lodder.

Husene i Strynø By stammer overvejende fra 1860 til 1910. Det var først sømænd, siden skippere og fiskere der etablerede sig efter gårdenes udflytning.

I omkring år 1900 boede der ca. 800 beboere på Strynø. Det var mange til fhv. lidt jord. Strynø boerne gødede med tang, og fik derfor et højt udbytte af jorden. Mange af beboerne var dog også til søs, da Strynø havde en udpræget søfartstradition. Med tiden fik de unge dog svært ved at finde arbejde på øen, og en del drog derfor til Ærø, for at arbejde med hjemmehørende skibe derovre.

Smakkejoller
En smakkejolle er *bare* en jolle med sejl. Disse joller var før i tiden et populært fartøj omkring i det Sydfynske Øhav.

Husmandsvejen
På denne vej slog husmændene sig ned i forbindelse med udskiftningen. Stien fører helt ud til vestkysten af Strynø, og herfra er der udsigt til de små holme Vogterholm og Bondeholm. I gamle dage blev der avlet græs til hø og dyr kom herud til sommerafgræsning.

I stranddiget ud til havet (forland) lidt nord for Strynø Mølle kan se konturerne af højryggede agre. Dette var almindeligt tilbage i ca. 1800. Disse marker blev pløjet sammen til højbede med ca. 12 m. imellem hver top. Stranddigerne er kommet til senere, for at beskytte markerne mod oversvømmelse.