Rundtidanmark_flag

Livø

livoe-kort

Livø er en ø i Limfjorden og kaldes Limfjordens grønne paradis.
Øen ligger midt imellem Nykøbing Mors, Løgstør, Fjerritslev og Thisted.
Livø ligger i Vesthimmerlands Kommune.
Den ligger ca. 20 min. sejlads fra Rønbjerg Havn.
I 1977 blev Livø fredet.
Der bor ca. 6 personer på Livø, hvoraf 4 arbejder for Naturstyrelsen.
Øen er på ca. 320 ha.

Hvert år er der 3 ugers sommerhøjskole med politisk, kulturelt, læringsmæssigt og socialt fokus for folk i alle aldre fra hele landet.
En anden årligt tilbagevendende lejr er med ca. 200 psykisk udviklingshæmmedes i september.
Øen er kendt for den årlige Livø Jazzfestival.
Derudover afholdes der hvert år en karatelejr med Viborg Karate Skole som vært.

Livø udnyttes i dag efter aftale med Miljøministeriet til undervisnings- og fritidsformål.

Livøs website:
Link

Færgen til Livø sejler fra Rønbjerg Havn
Adresse: Livøvej 145. Ranum
Bestilling af færgebillet her:
Link

Sejlplan & priser:
Link

Praktisk info
– Hunde må ikke medtages til Livø, af hensyn til øens vildt.
– Man må ikke tage motorkørertøjer med.
– Rygning er forbudt i Livø by pga. brandfare
– Man kan parkerer sin bil ved Rønbjerg Havn.
– Det er muligt at få bragt sin bagage frem og tilbage fra Livø Havn til overnatningsstedet på Livø.

Livø Havn
På Livø er der en hyggelig lystbådehavn med plads til ca. 30 lystbåde.
Der er toiletter og bad findes ved selve havnen.
Link

Ved Livø Havn findes der en bålplads.
Den er der placeret bag læhegn vest for havnens toiletbygning.
Her findes der en grill, men man skal selv medbringe kul.
Ved Livø havn findes også bord- og bænkesæt.
Herfra er der også adgang til stranden, hvor man både kan fiske og bade.

Teltpladsen
Her er der gode toilet- og badeforhold, et lille kogerum og bålpladser. 
Det er ikke tilladt at slå telt op andre steder end på teltpladsen.
Man må gerne overnatte i skoven og på stranden i en sovepose eller i en hængekøje.
Man kan låne naturekspeditionsrygsæk med hængekøjer på bibliotekerne i Vesthimmerland. 
Book en plads her:
Link

Skolen
Overnatningsantal: 26 senge på 8 værelser
Link

Hus 1 – Tyskerstalden
Overnatningsantal: 45 senge på 11 værelser
Link

Hus 2 – Tyskerhuset
Overnatningsantal: 42 senge på 11 væresler
Link

Hus 3 – Helsehuset
Overnatningsantal: 52 senge på 9 værelser
Link

Hus 4 – Alumnehuset
Overnatningsantal: 60 senge på 11 værelser
Link

Munkebo
Overnatningsantal: 26 senge på 8 værelser
Link

Skolen
Overnatningsantal: 20 senge på 5 værelser
Link

Nonnebo
Overnatningsantal: 3 lejligheder – 15 senge.
Link

Tiedemandsminde 
2 Hotelværelser
Link

Lejrskoleophold
Ved feriecenteret kan lejes der feltlaboratorium/biologilokale. 
Aalborg Seminarium har udarbejdet et omfattende materiale til brug for lejrskoleophold.
Det kan frit udskrives og kopieres til undervisningsbrug, men må ikke anvendes kommercielt.
Link

Sommerhøjskole
Socialistisk Folkeoplysningsforbund arrangerer tre ugers sommerhøjskole på Livø hvert år.
Det er en blanding af højskoleferie og familieferie på Livø.
Link

Livø købmandscafe & butik
Her kan man købe lette frokost retter og hjemmelavede is.
Havneafgift samt teltplads afgift betales i købmandscafeen.
Livø købmand er samlingsstedet fpr feriecenteret, så den fungerer også som reception.
Link

Livø Kro
Kroen åbnes ved større arrangementer.
Kroens have er overdækket, og bruges til forskellige arrangementer på øen.
Kro og krohave har ialt plads til mere end 200 gæster.
Link

Forsamlingshuset – Kirken – Lunden
Her er der plads til ca. 150 spisende gæsster.
Udenfor er der kulørte lamper.
Link

Livø i Ø-passet
I Ø-passet er der inspiration til at besøge 39 danske øer.
Passet gør det sjovt at læse om øerne, samt samle skrabe silhuetter af de danske øer i det.
På færgen og på informations læhuset lige ved færgelejet, kan du finde en plade med øens silhuet og en speciel pen, som du gnider ø-silhuetten ind i passet.
I Ø-passet er der oplysninger om de 39 øer, sejltiden og afstanden, antal beboere, øens areal, samt en lille beskrivelse af øen.
I passet er en QR-kode. Brug mobilen til at scanne dig direkte til øens hjemmeside.
Find Ø-passet på Facebook og Ø-passets hjemmeside.
Link

Drikkevand & Toiletter
I Livø By er der et toilethus, hvor det også er muligt at få drikkevand.
Derudover er der drikkevand ved Feriecentrets teltplads.

Bålpladser
Ved Livø Havn findes der en bålplads.
Den er der placeret bag læhegn vest for havnens toiletbygning.
Her findes der en grill, men man skal selv medbringe kul.
Ved Livø havn findes også bord- og bænkesæt.
Herfra er der også adgang til stranden, hvor man både kan fiske og bade.

I Livø by er der 3 bålpladser
De ligger med ca. 100 meters afstand.
Man skal selv medbringe kul eller brænde.
Bålpladserne ligger få 100 m fra Livø Feriecenter, samt 50 m fra naturlegeplads, en madpakkehave, samt en boldbane.

Strand
Ved Livø Havn, samt rundt på øen kan man bade.
Stranden ved havnen har ok sandbund, hvor der andre steder er lidt sten.

Madpakkehus, Skov – og Naturlegeplads, samt boldplads
Midt i byen er der en skovlegeplads, boldplads samt et madpakkehave med overdækkede siddepladser.

Vandrerute
Der er en afmærket vandrerute på 6,3 km på Livø.
Man føres fra Livø by igennem forskellige naturtyper, bla. nåleskov, løvskov, eng, hede, mose.
Man kommer forbi hultræet eller troldetræet, som det ligeledes bliver kaldt.
Link

Vandretur i mørke
Når det bliver mørkt, kan man på egen hånd gå på jagt efter *Nattens øjne*.
Dette er en rute der kun er markeret med reflekser.
Så HUSK en kraftig lommelygte.
Den starter ved avlsgården, hvor det røde startskilt er.
Det første *røde-øje* findes ved at lyse rundt på træerne.
Når dette øje er fundet, går man hen til det, og derfra søger man efter det næste øje.
Ruten ender, når man finder to lysende øjne på et træ.
På turen rundt er der en god chance for at se nattens dyr, såsom rådyr eller dådyr.

Guidede ture
Naturstyrelsen kan arrangere vandreture på øen med guide eller naturvejleder.
De kan fortælle om fjorden, nåleskoven, den gamle ege-hasselskov eller den åbne hede.
Turlængden varierer fra 2-4 timer.

Vil I høre om øens historie, fortæller skipperen eller landmandens kone gerne om de første spor af mennesker på øen eller *Blodgildet i Roskilde*.
Dette fik indflydelse på Livøs historie.
Der fortælles bla. om den lille by, der tidligere fungerede som anstalt og hjem for såkaldt *moralsk åndssvage*.

Turene kan kombineres eller tilpasses jeres behov.
Mere information kontakt Naturstyrelsen Himmerland tlf. 7254 3000 eller direkte 2066 9792.
Der arrangeres hvert år et antal offentligt tilgængelige ture.

Den økologisk skolegård
Livø Avlsgård er også tilknyttet Økologisk Landsforenings ordning *Økologiske skolegårde*.
Dette giver skoleklasser mulighed for at besøge gården og få vejledning, indblik og praktiske opgaver vedrørende økologisk landbrug.

Friskfanget mad
På stranden kan du på lavt vand fiske efter fjordrejer.
De kan spises rå eller koges over bål eller i medbragt feltkogegrej som et Trangia-sæt.
Man kan også fange krabber og lave en krabbesuppe eller høste muslinger.
HUSK at muslinger skal stå i rent saltvand et døgn, inden man spiser dem.
Man kan også gå på jagt efter forsteninger og skaller.
Der er også søpindsvin.

Hultræet og dets fortællinger
Det er den slags skov, myter og sagn bliver født af.
Skoven her har fortællinger om trolde og hvide damer.
Der er bla. historier om hultræet, et stort egetræ med hul i midten, at det kan forebygge og kurere sygdomme, hvis man kravler igennem det.
Altid med hovedet først af respekt for troldene.
Ellers bliver de fornærmede.

Jomfrustenen
Jomfrustenen er en anden af skovens faste beboere.
Ved den kan man opleve en hvid dame komme svævende.
Det siges at det er en myrdet pige, der ligger begravet under stenen, som går igen.
Formentlig har den været en del af en hedensk kult.

Talerstolen
Ved den lille skovsø finder man Talerstolen.
Det er resterne af en kæmpeeg.
Egen kan være op mod 500 år gammel, og ved siden af er de 100 årige asketræer.
Skoven har forsynet øen og fastlandet med brænde, tømmer og kæppe, samt der har levet mange kreaturer og svin.
Derfor har egetræerne fået ar, men det giver karakter.  

Livøtrolden
Fra havnen til Livø by går man af Skippervej.
Det første man møder når man ankommer til byen er Livøtrolden.
Trolden har hævet en klippeblok over hovedet, dette er dog blot træ.

Historien er at han blev forelsket i en troldkvinde fra Rønbjerg.
Vandet var imellem dem, så de besluttede sig derfor at bygge en dæmning.
Da de begyndte på byggeriet, var der en tæt tåge.
Troldkvinden gav derfor op, og det fortvivlede Trolden.
Da Trolden stod på stranden, hørte han en tuden ude i tågen.
Han troede det var Troldkvinden der kaldte fra Rønbjerg.
I raseri bar han sten og jord til stranden, tågen lettede, og han opdagede at han havde bygget dæmningen mod syd, mod Ertebølle istedet for mod Rønbjerg.
Det var ikke troldkvindens tuden, men hornet fra færgen Hvalpsund–Sundsøre.
Således opstod Liv Tap.

Livø by
Husene i Livø by er mest hvidkalkede med røde tage.
Disse blev bygget dengang øen fungerede som åndssvageanstalt (1911-1961).
Der er dog også bygninger tilbage fra slutningen af 1800-tallet. Bla. Pavillon 1 og 2, som i dag er til overnatninger.
Dansk Bygningsarv har vurderet at bygningerne har bevaringsværdi, som høj.
Det er bla. pga. de fine detaljer på trapper, klinkegulve og paneler.
I hovedgade er der vejtræer og eltråde på stolper.
Der er en bygning med takkede gavle, som kaldes *kirken*. 
Denne blev i institutionstiden også benyttet som kirke og forsamlingshus.
På Livø findes også seks fængselsceller – disse er ikke længere er i brug.

Livø Avlsgård
Det er også muligt at besøge øens eneste gård, Livø Avlsgård.
Her kan du komme en tur i stalden og på markvandring, og få fortalt om driften af et økologisk landbrug i forhold til konventionelt landbrug.

Dette er en velholdt firlænget gård med lader af kampesten.
Der er på gårdspladsen lindetræer, der er mere end 100 år gamle.
Gården der ligger i den ydre nordende af byen er bygget i 1876.

I avlsgårdens længer er der kornsiloer og halmlade.
Om vinteren går nogen af dyrene (Angus kreaturer) på dybstrøelse i den renoverede gamle kostald.
Det er Naturstyrelsen der driver avlsgården, som et økologisk demonstrations landbrug.
På markerne er der kløvergræs og mange oprindelige korn arter og sorter.
De sælges til bageriet Aurion i Hjørring og i Irmas butikker.
Angus kreaturerne står for naturpleje på det meste af Livø og kødet afsættes til Friland og i Meyers kantiner.
Livø Avlsgård er også tilknyttet Økologisk Landsforenings ordning ”Økologiske skolegårde”, hvilket giver skoleklasser mulighed for at besøge gården og få vejledning, indblik og praktiske opgaver vedrørende økologisk landbrug.

Kystskrænterne og Louisehøj
På Livø er er det stejle kystskrænter overalt med undtagelse af mod øst og sydøst.
Højest er de på den nordvestlige del af øen, hvor dalstrøget Louisedal kløver kystskrænten.
Disse skrænter bliver angrebet fra to retninger.
Dels fra Limfjorden, der hvor bølger nedbryder bølger dem, og så skrider skrænterne pga. deres indhold af plastisk ler.
Derfor er det kun nøjsomme og hårdføre vækster der overlever.
Dette kan være slåen, ene, havtorn, hyld og pil.
Herfra kan kysten  nydes, da man har en smuk udsigt udover Livø Bredning til Blinderøn, Fur, Mors og Thy.
Her er også Livøs højeste punkt, Louisehøj, her er man omkring 43 m. over havet.

Udsigtstårne
Der et et udsigtstårn på vestsiden af øen.
Dette hæver sig over landskabet ved Krebsedammen.
Herfra er der en fin udsigt udover fredede Liv Tap, hvor sælerne holder til.
HUSK evt. at medbringe en kikkert.
Der er et andet udsigtstårn på den nordlige del af Livø.
Dette er lidt længere oppe end Louisehøj.

Strandvoldssletten
Er man interesseret i det botaniske, kan man tage n tur på strandoverdrevene nord og syd for havnen.
Her er bla. den meget smukke gule blomst strandhornskulpe, også kaldet strandvalmue.
Dette sted er et glimrende område, at indsamle planter til kryddersnapsen.

Mod syd går strandengene over i engdrag, hvor man kan finde sjældne planter som vårpotentil og strandlimurt.
Tæt ved stranden kan man finde forfaderen til alle vore dyrkede kålarter, den blålilla strandkål, der kan spises, men smager bittert og har en sej konsistens.
Nogen stor delikatesse er den ikke, medmindre man altså kan få fingrene i de tidlige unge forårsskud, der smager som en blanding mellem asparges og broccoli.

Hesselbjerg
På sydspidsen af Livø ligger den 10 m. høje bakke Hesselbjerg.
Denne havde før i tiden to toppe.
Fjorden har taget den ene – den havde en bronzealdergravhøj.
Fra toppen, af den som er tilbage, kan man se udover Liv Tap, og kigger man mod sydøst er der god udsigt til Vitskøl Klosters hvidkalkede mure.

Krumhøkerhuset
Øst for øens nordspids var der tidligere landingssted.
Her finder man rester af Krumhøkerhuset.
Dette var en kongelig privilegeret kro hvor der var tilhørende landhandel fra midten af 1800-tallet.
Denne betjente forbisejlende søfolk.
Kroen blev kaldt *De søfarendes kro*.
I dag er det kun fundamentet – syldstenene, der er tilbage.
Disse giver et indtryk af, hvor beskedne forholdene har været.
Huset målte 11 gange 5 m.
Steen Steensens Blicher datter Malvina var et par år krokone i Krumhøkerhuset.
Det var mens hendes mand, Rasmus Schade Berg, forpagtede øens teglværk.

Livø er en ø på ca. 320 ha med 7 helårsbeboere.
Fire af dem arbejder for Naturstyrelsen.
Øen er beliggende i Limfjorden og ligger ca. 20 minutters sejlads fra Rønbjerg Havn .
Øen er placeret midt imellem Nykøbing Mors, Løgstør, Fjerritslev og Thisted. Nordøst for øen ligger Løgstør Bredning, mens Livø Bredning er farvandet mellem det nordlige Mors, Fur og Himmerland.
Øen hører til Vesthimmerlands Kommune.

Siden 1976 har oplysningsforbundet SFOF hvert år afholdt Livøferie.
Tre ugers sommerhøjskole med politisk, kulturelt, læringsmæssigt og socialt fokus for folk i alle aldre fra hele landet.
En anden årligt tilbagevendende lejr er omkring 200 psykisk udviklingshæmmedes aktivitetsuge i september. Øen er kendt for den årlige Livø Jazzfestival. Hvert år afholdes desuden en karatelejr på Livø med Viborg Karate Skole som vært. På lejren ankommer også udlændinge såsom svenskere, belgiere, polakker og hollændere foruden en hel del danskere.

Jazzfestival
Hvert år i august afholdes der jazzfestival på øen.
Læs mere om LivøJazz her:
Link

Sommerhøjskole
Socialistisk Folkeoplysningsforbund arrangerer tre ugers sommerhøjskole på Livø hvert år.
Det er en blanding af højskoleferie og familieferie på Livø.
Link

Høstmarked
Sidste weekend i august inviterer Naturstyrelsen i samarbejde med Økologisk Landsforening til høstmarked på Livø Avlsgård.
Her er der diverse aktiviteter, udstillinger og smagsprøver på øens produkter. 
Man kan bla. smage på kornarter, lokal honning og bøffer fra gårdens Angus-besætning, og man kan købe friskkværnet mel med hjem.
Alt er økologisk. 
Der vil være guidede ture, hvor der fortælles om landbruget og skoven.
Det gamle savværk og rebslagningsmaskinen vil være i gang. Man kan også besøge det lille elværk.
Læs mere her om høstmarked:
Link

Sælsafari
Fra både Rønbjerg Havn og Fur arrangeres ”sælsafari” til farvandet ved Livø.
Hvis man har medbragt kano eller kajak, kan man sejle en tur rundt om øen og måske opleve, at sælerne følger nysgerrigt med.
Det er en god idé at medbringe kikkert.

Natur
På Livø er naturen varierende og der er de fleste danske naturtyper.
Her er gammel lysåben egeskov med hassel, andre typer blandingsskov, hede, strandenge, enebærkrat samt forskellige kyststrækninger.

Læs mere om Talerstolen, Jomfrustenen, Livøtrolden, Hultræet, Kystskrænterne, Louisehøj, Strandvoldssletten og Hesselbjerg under *Praktiske & Oplevelser*.

Dyrelivet
Livø er mest kendt for dådyr og sæler.
Man finder dådyrene oftest på de store åbne marker, hvor sælerne holder til på den fredede Liv Tap.  

Spættede sæler
Yderst på den fredede Livø Tap, hvor der ikke er adgang, er der en større sælkoloni.
De holder til på nogle små rev i farvandet mellem Livø og Mors. 
De hviler sig her, og i juli og august kan man se dem ligge og sole sig med deres unger. 
Når der er sæler er der oftest rigelige mængder fisk, blæksprutter og krebsdyr, hvilket man finder ved Livø.
Spættede sæler er den mest almindeligt sælart i Danmark.
De har altid levet i Danmark, og man har fundet knogler fra sælerne på køkkenmøddinger tilbage fra jægerstenalderen for 8.000 år siden. 
Sælerne er senere blevet betragtet som et skadedyr, og fra 1889 til 1927 var der sat skydepræmier på sælen.
Dette bevirkede, at ca. 37.000 blev nedlagt.
I 1977 blev den spættede sæl fredet.

Vildt
Der er en stor bestand af dåvildt, samt råvildt, hare, ræve, hare og mår.

Dådyr
Det menes at der har været dåvildt uafbrudt siden middelalderen på Livø.
I dag er omkring 100 dådyr, der lever frit på øen.
Om sommeren lever dådyrene adskilt.
Hundyrene, kaldes dåerne, føder deres kalve i de tætte krat, mest på den nordvestlige del af øen.
Her lever de sammen med kalvene en skjult tilværelse.
Handyrene, hjortene, lever ofte i en flok på de åbne marker syd og vest for skoven.
HUSK evt. en kikkert hvis man vil iagttage de flotte dyr.

Under sidste istid forsvandt dådyrene fra Europa.
De blev genindført til landet som jagtvildt omkring år 1100.
Her blev de udsat på en række øer, ligesom godser og klostre har holdt det i dyrehaver.

Det vides ikke hvor længe der har været dåvildt på Livø.
De har måske i perioder været næsten udryddet.
Sidst i 1800-tallet blev der udsat tre dåer og en hjort på øen af kammerherre Oppen-Schilden.
I dag stammer dåvildtet primært fra en udsætning i 1980’erne med dyr fra Jægersborg Dyrehave.

Råvildt
Der er også en pæn råvildtbestand på Livø.
Det er nemmere at få øje på dådyr end rådyr, da sidstnævnte er nemlig meget sky. 
Naturstyrelsen skyder hvert år et antal då- og rådyr for at holde bestanden på et acceptabelt niveau.

Harer
På Livø er der en masse harer.
Disse har været her i mange århundreder.
I Valdemar Sejrs Jordebog fra 1231 fortælles, at der var *et hus og harer* på øen.

Ræve
Der er også ræve på Livø.
På isvintre får bestanden ny blodtilførsel, når ræve fra fastlandet vandrer over isen. 

Tidligere har der været mosegrise på Livø.
I et forsøg på at bekæmpe dem, forsøgte man at udsætte husmår, lækatte og ildere, dog uden resultater.
I omkring 1880 var øen så plaget, at Oppen-Schilden indførte ræve og polarræve – dette hjalp heller ikke.
Først 11 år efter fik man bugt med gnaverne.
Det skete da vinteren havde ført en masse sne med sig. Hvorpå der efterfølgende kom tøbrud, og der trængte store mængder smeltevand ned i mosegrisenes underjordiske gange.
Efterfølgendeslog vejret hurtigt om igen til hård frost.
Derfor blev mosegrisene frosset inde.

Odderen besøger også Livøs søer en gang imellem.

Fugle
Der er også et stort antal fugle, der gæster og yngler på øen.
Især spætter og mejser lever i ege-hasselskoven med de mange gamle træer.
Der er også fugle som spætmejse, træløber, broget fluesnapper, natugle og skovsneppe.
Blandt ynglefuglene er gravand, toppet skallesluger, vandrikse, grønbenet rørhøne, strandskade og stor præstekrave.
Tidligere i Oppen-Schildens tid var der et fasaneri på Livø.
Der blev drevet jagt på disse, og der ikke mange tilbage idag.

Landbrug
Al landbrug på Livø drives økologisk.
Der laves flere eksperimenter med dyrkningen af de gamle kornsorter, samt glutenfrie afgrøder.
Der er en besætning på ca. 150 kvæg af racen Black Angus.
Disse står for naturplejen på Livø.
En tur rundt på Livø giver mindelser fra istid og stenalder med spor hele vejen op til nutiden.

Skov
Den urskovsagtige egeblandingsskov, er især er på den vestlige del af Nørreskoven.
Denne er helt tilbage fra stenalderen.
Her var landskabet præget af netop denne type skov.
Der er noget forunderligt over ege-hasselskoven.
Her står de lavstammede egetræer krogede og knudrede med kaprifolieranker og vedbend klatrende op af stammerne og omgivet af et vildnis af forskellige bregner.
Nogle af træerne er op til 300 år gamle.
Der gror også rundt omkring elm, ask og masser af hasseltræer.

Hultræet
Skoven er af den slags hvor myter og sagn bliver født.
Fortællinger om trolde og hvide damer er en del af skovens historie.
Der er den om hultræet.
Et stort egetræ med hul i midten, at det kan forebygge og kurere sygdomme, hvis man kravler igennem det.
Man skal altid have hoved først, af respekt for troldene – ellers bliver de fornærmede.

Blomster
Der er omkring 700 arter af blomsterplanter, hvor nogle af dem er sjældne på Livø. 
Der er tilstrækkelig fugtighed i skovene, pga. der er gennemskåret af bække og grøfter.
Her finder man mosebunke, sideskærm, vandkarse, bidende pileurt og akselblomstret star. 
I skovens bund er der hvide anemoner, dunet steffensurt, skov-springklap, hjertebladet lund-fladstjerne især fremhæves. 
Livøs østkyst nord og syd for havnen er præget af en strandvoldslette med strandoverdrev. 
Mod nord på Livø er der strandenge.
Disse består hovedsageligt af strandvolde af småsten, grus og sand, som er bevoksede med græsser, blomstrende planter og buske.
Der findes her den sjældne, smukke plante strandhornskulpe, der er i familie med valmue.
Der vokser også havtorn, Jomfru Marias sengehalm og porse, mens man i de lavere områder mellem voldene finder siv og græsser. 
Strandengene mod syd går over i engdrag.
Her finder man sjældne planter som vårpotentil og strandlimurt.
Tæt ved stranden kan man finde forfaderen til alle vore dyrkede kålarter, strandkålen, der står som store blålilla vækster.

Heden
Tilbage i slutningen af 1700-tallet var heden ca. fem gange større end i dag.
I dag er den kun på nordlige del af øen.
Dette viser formentlig, hvad overudnyttelse af skoven og senere af landbrugs- og græsningsarealer fører til. 
Der blev ryddet skov til fordel for marker, og efterhånden blev jorden så udpint, at markerne blev til hede og endte med at gå i lyng. 
Området nord for heden, der har enebærkrat, har formentlig også været lyng.
Lige nu er det på vej til at gå i egeskov. 
Enebærbusken er et pionertræ, hvilket gør det muligt for andre træer at vokse.
Men når de højere træer skyder i vejret, bliver enen skygget ihjel. 
Derfor har man kvæg på vintergræsning for at få lyngen bidt ned.
Samtidig æder kvæget også græs og selvsåede birke.
Disse græssende kreaturer holder sig fra enebærbusken pga. dens stikkende nåle. 
Dette gør enen godt, da konkurrenter bliver simpelthen holdt nede.
Flere steder kan man dog se egen vokse op midt i en enebærbusk, godt beskyttet mod nedbidning fra vildt og kreaturer. 
På heden finder man også dværgbuske som revling, tyttebær og blåbær.

Søer & moser
Der er på Livø mange kildevæld, og derfor er der flere mindre søer og moser med birk, el og rørskov. 
I egeblandingsskoven er der en dejlig skovsø, samt nordvest for Avlsgården er Ellesøen smukt indrammet af høje skræpper.
Her er der en god chance for at se den butsnudede frø. 
Der er mange vandhuller i området Kellervej – Mosevej – Hedevej.
Her er planter som vejbred-skeblad, gul iris, hjortetrøst, bredbladet dunhammer og flere star- og dueurtarter vokser.

Livøs årstider
Forår
Når det blir forår vågner mange dyr og planter op af vinterdvalen.
Trækfuglene kommer fra syd, bla. viber, gransanger og hvid vipstjert, hvorpå fuglesangen begynder at indtage skoven.
Forårsblomster som følfod, martsviol og guldstjerne titter frem, og hasseltræet begynder at skyde små lilla tråde ud af sine knopper. 
Råbukken har fået ny opsats, hvor den gnider det bløde hudlag kaldet basten, der omslutter opsatsen, af vha. små træer og buske.
Dåhjortenen taber i marts-april deres gevir.

I egeskoven blomstrer forårsbebuderen. Bla. de hvide anemoner i skovbunden suger mange af de næringsstoffer, der er blevet frigjort i vinterens løb.
Når løvtræerne springer ud, visner anemonerne, og jordstænglerne opbevarer næringen til næste år.
Hvid anemone er ofte at finde sammen med andre forårsblomstrende stauder som almindelig pimpinelle, feber-nellikerod, krat-fladbælg, kratviol, mosebunke og stor konval. 
Bøgen på Livø springer ud i slutningen af april.
Træer og buske som pil, birk, og tjørn springer også ud i april. 
Fuglene synger løs.
Hannerne tiltrækker en mage med sin sang, og for at opretholde deres territorium og jage andre hanner bort. 
Frøerne og tudserne er på frierfødder, og samles i vandhuller og søer for at parre sig.
Den butsnudede frø kvækker lystigt for at tiltrække hunner.
Tudserne lægger deres æg i lange kæder, og frøerne lægger deres i store geleklumper.

Eg, ahorn og ask springer derefter ud, samt forårsblomster som kodriver, majblomst, liljekonval og fladstjerne folder sig ud i skovbunden. 
Fra midt i maj og frem til Sankt Hans er fuglesangen på sit højeste.
I den gamle egeskov er der stor konkurrence om redehuler.
Det er fugle som musvitter og mejser. de kan nemlig ikke selv lave en rede.
Det kan den store flagspætte derimod.
Hvert år laver denne et nyt redehul, og andre fugle overtager dens tidligere hjem. 
Tudsernes og frøernes æg udklækkes nu, og det myldrer med små haletudser i vandhullerne.
Der ligger vandhullet Ellesøen der ligger lige nordvest for Avlsgården.
Rådyr-hunnen, råen, får lam i april-maj.
Hvis du finder et nyfødt rålam i skovbunden, må du ikke røre det – det er ikke forladt.

Sommer
Der er massere af dyreunger i skoven.
Dåerne føder i juni og juli deres kalve, hvor de har været drægtige i ca. 230 dage. 
Den første tid lever dåen og hendes kalv en beskyttet tilværelse i kystens tætte krat.
Senere færdes kalvene sammen med deres mødre og ungdyr i mindre flokke kaldet rudler, mens dåhjortene går i deres egne små flokke.

Rudlen af dåhjorte kan ses dagen igennem midt på de store marker, længst fra sti og veje. 
Der er massere af insekter på overdrev og heden, samt andre små dyr på varme og vindstille dage.
Insekterne kan være fluer, sommerfugle, plantelopper, græshopper og skolopendre.

Kornmarkerne begynder at blive gyldne. 
Der er sommerblomster på enge, overdrev og i grøftekanter, fx. cikorie, vejbred og kamille.
Det siges at der på Livø findes mere end 700 arter blomsterplanter. 

Sælerne føder deres unger. 
De dier hos deres mor i en måneds tid, her efter kan de klare sig selv. 
Fuglene er lidt mere stille nu, da de har travlt med at fodre deres unge.

Frugterne begynder at komme frem og modne på buske og træer.
Æbler og rønnebær, og hedelyngen blomstrer og farver den grønbrune hede smukt lilla. 
Rådyret kommer i brunst i slutningen af juli og begyndelsen af august.
Det er derfor muligt at komme tæt på, for dyrene er så optaget af parringen, at de ikke ænser dig, hvis du er stille.
Bukken jager hektisk efter råen.
Inden parringen går i gang, går råen rundt med bukken lige efter sig, så græsset bliver slidt helt ned i en ring – en *heksering*.
Parringen forløber over et par dage, og så skilles buk og rå igen.

Efterår
Det grønne falmer i flotte gule, orange og røde farver. 
Dåhjorten, som mistede sit gevir i det tidlige forår, har fået et nyt, og gnider det nu den døde og kløende hud af, der har omsluttet det voksende gevir. 
Skoven bugner af brombær, hyldebær, røn, hassel, slåen og andre syltefrugter, samt der er svampe.
Bla. den spiselige rørhat, judasøre og stor kæmpeparasolhat.

Der er stadig frugter, nødder og svampe alle steder.
Det er parringstid for dådyrene, der er i brunst fra midten af oktober og en måned frem.
Morgen og aften høres de ophidsede dåhjorte udstøde deres stødvise rallen. 
Generelt er der stille på Livø på denne tid.

Efterårsstormene begynder at tage fat og de sidste blade bliver blæst af træerne.
Vekselvarmedyr som firben, frøer og tudser går i hi.
Skoven får besøg af trækfugle fra de andre nordiske lande. 
Lækatten skifter sin sommerdragt fra brun til hvid vinterdragt. 
De ældste råbukke begynder at tabe deres opsats, jo ældre de er, jo tidligere kaster de den.
De yngste mister den først i januar måned.
Man kan være heldig at finde kastestængerne, som opsatsen hedder, når man finder den i skovbunden.

Vinter
Nåletræernes kogler er en vigtig næringskilde for mange pattedyr, fugle og insekter om vinteren, da det er småt med anden føde.
Koglernes små vingede frø er rige på protein.
Spætten kiler koglerne fast i et hul i en træstamme, grenkløft el. lign., så den kan hakke frøene ud – kaldes et spætteværksted. 
Skovskaden lever af det forråd af agern, bog og hasselnødder, den gemte i efteråret.
Fuglen kan huske flere hundrede gemmesteder og kan også finde frøene igen, selvom de er skjult under sne. 
Træerne forbereder sig på vinter og frostvejr, og deres vækst stopper.
Når vinteren strammer grebet, belejrer dåvildtet landmandens ensilagestakke.
Normalt fodrer Naturstyrelsen kun dyrene, hvis vinteren er særlig hård.

Dyrene har travlt med at holde varmen og finde føde, og er derfor meget stille.
Oppe i træernes kroner kvidrer småfugle. 
Dådyrene har deres gråbrune vinterpels.
Det er i december og januar, at Naturstyrelsen regulerer størrelsen af Livøs bestand af hjortevildt.

Februar er ofte den koldeste måned på året.
Safterne er begyndt at stige i træerne, og deres knopper vokser.
Musvitterne begynder lige så stille at kvidre.
Den store flagspætte trommer på tørre grene i skoven for at gøre hunnen opmærksom på, at det er parringstid og for at holde rivaler væk.
Er det en mild vinter, kan haren få sit første kuld unger i slutningen af februar, men hvis du ser en harekilling, må du ikke røre den.

Historie
Øen er en moræneø skubbet op af isen fra Løgstør Bredning i sidste istid.
I klinterne ud mod havet på den nordvestlige del af øen kan man studere de forskellige lag af materiale, der er skubbet ind over hinanden.
Iblandt materialet findes moler og plastisk ler, der giver udskridninger i skrænterne.
Den østlige og sydlige del af øen er lavland med en bred strandvold, der fortsætter sydover og ender i den fredede Livø tap.
Livø tap vokser stærkt, og den er en karakteristisk og noget utilgængelig retodde. 

Stort set al skov på Livø er omfattet af Miljøministeriets Naturskovsstrategi.
En del skal drives som plukhugst, mens andre områder, blandt andet er et stort kratområde på øens nordkyst, i alt 67 hektar, udlagt som urørt skov og anden biodiversitetsskov. 
Nåleskov skal afløses af løvskov, primært egeskov.
Øen er sammen med Løgstør Bredning udpeget som både EF-fuglebeskyttelsesområde og Ramsarområde.
Den nordlige del af øen er bevokset med skov, hovedsageligt med blandet skov domineret af eg. Nordligst findes hedebevoksning.
Arealerne fordeles med 1/3 økologisk landbrug, 1/3 skov og 1/3 hede, overdrev og strandenge.

Forpagteren af øens feriecenter er også havnefoged.
Øen er fredet i sin helhed og drives økologisk og har en meget afvekslende natur med mark, overdrev, eng, strandeng, hede, skov og meget mere.
Livø har ud over et fantastisk dyreliv en afmærket vandrerute, naturlegeplads, bålpladser, madpakkehus m.m.
Livø Feriecenter omfatter ud over havnen smukke gamle institutionsbygninger med 265 indendørs sengepladser samt en teltplads.

Geologi
Kystklinter mod nordvest, hæver sig 43 meter over havets overflade.
De er bygget op af store flager af smeltevandslag og morænelag fra den sidste istid.

Mellem lagene finder man lag af moler og plastisk ler fra tertiærtiden.
Disse har isen også har hentet fra fjordens bund.
Det plastiske ler medfører imponerende udskridninger og udflydninger på nordvestkysten.
Disse forskellige lag kan tydeligt ses fra stranden neden for skrænterne.

Limfjordens bølger nedbryder de stejle kystskrænter.
Denne ødelæggelse sker med fhv. stor fart hele vejen rundt, dog med undtagelse mod øst og sydøst.

I dag er der kun en top af Hesselbjerg i syd tilbage.
Man ved at der var to toppe i middelalderen.
Fjorden har taget den vestligste top, og på den var der en bronzealderhøj, som også er gået tabt.
Nedskridninger er så hyppige, at vegetationen ikke når at dække skrænterne særlig meget.
Kun i skreddalene, hvor områder er rutschet ned, er der dække af planter.
Her er det mest havtorn, hyld, slåen og enebær, der kan klare sig i dette klima.
Fra skråningerne sænker øen sig langsomt for at gå over i en strandslette i sydøst.

På Livøs læside, mod øst og sydøst er kystkrænten beskyttet af en 500 m. bred strandvoldslette.
Denne er opbygget siden istiden af aflejrede materialer med et stort indhold af sten.
Strandvoldssletten fortsætter mod sydøst ud i den 3,5 km lange odde, Liv Tap. 
På gamle kort, kan man se at Liv Tap er vokset ca. 2 km siden 1880.

Livøs oldtid
Der har boet mennesker på Livø siden stenalderen.
Man har fundet arkæologiske ting fra ca. 6000 år siden, fra en gammel boplads beboet af Ertebølle-folket.

Ertebølle-folket var kystkultur af jægere, fiskere og samlere.
De levede i slutningen af jægerstenalderen.
Ertebølle, som kulturen er opkaldt efter, ligger 10 km. fra Livø på Vesthimmerlands Limfjordskyst.

Fra den del af den efterfølgende bondestenalder, der er kendt som jættestuetiden, er der fundet stenøkser.
Man har også fundet flinteredskaber, rav og rester af en lerklinet hytte fra slutningen af denne periode. 
Dette tyder på, at grubekeramikere var bosat der i perioder.
Grubekeramikerne levede af at jage og fiske, men de drev også agerbrug.

Blodgildet i Roskilde
Kong Valdemar skænkede i 1157 Livø til cisterciensermunke.
Grunden for gaven var dog ganske blodig.
I 1157 fejrede kongerne Svend, Knud og Valdemar i kongsgården i Roskilde, at de var blevet enige om at dele Danmark imellem sig.
Men her forsøgte Svend at myrde de to andre konger.
Siden er festen blevet kendt som *blodgildet i Roskilde*.

Valdemar nåede at undslippe til Jylland, men Knud blev dræbt.
I Jylland fik Valdemar samlet en jysk hær, der kæmpede på Grathe Hede syd for Viborg mod Svend og hans støtter.
Valdemar vandt, blev konge over hele Danmark og fik siden tilnavnet *Valdemar den store*.

For at takke Gud for sin sejr, forærede han Vitskowel til cisterciensermunkene.
Heri fulgte ejerskabet til Livø.
Det imponerende Vitskøl Kloster, som munkene grundlagde, kan i dag ses fra øen mod øst-sydøst.

Frem til 1563 var Livø bestyret af abbederne i Vitskøl Kloster.
Kongen overtog nogle år efter reformationen klostret og godset.
Rigsråd og Landsdommer Bjørn Andersen købte 10 år efter godset Stenalt klostret og omdannede det til herregård.
Herregården fik navnet Bjørnsholm efter ham selv.

Rige fæstebønder
Fra slutningen af 1500-tallet og 300 år frem tilhørte Livø herregården Bjørnsholm.
Livø var delt mellem to fæstegårde på øen, Nørregård og Søndergård.

Det var indbringende at være fæstebonde på Livø.
Det ved man fra en folketælling i 1787.
Her var der 18 tjenestefolk fordelt på de to gårde, hvilket kræver en vis indkomst at have så mange ansat.

I Det Danske Atlas, København fra 1769 hedder det i 5. bind:
*Der findes en høj, kaldet Hesselbjerg.
Noget Hedeland ligger her udyrket, som tildels bruges til Græsning, saa at dette Land kunde nære flere Indbyggere end de tvende Familier, der findes.
Bygningerne består alene i tvende store Bøndergaarde og et lidet Capel*.

Det omtalte kapel var en foræring fra Frederik 4. og Dronning Louise i starten af 1700-tallet.
Kapellet var kun 3 m. bredt, men overdådigt udsmykket med en rigt dekoreret altertavle.
Altertavlen havde i midten Kristus på korset med Maria på den ene side og Johannes på den venstre side.

Til venstre for dem sås Adam og Eva ved kundskabens træ og til højre seks personer med foldede hænder under en sol, der formodentlig skulle forestille menigheden.
Ydermere var der en tavle med den danske kongerække, samt Frederik 4.’s stamtale foruden et lille våbenhus med to indmurede hjerneskaller, formentlig jordiske rester af helgener, såkaldte relikvier.
Kapellet eksisterer desværre ikke længere.

Tragiske skæbner
Bjørnholm og Livø blev i 1809 købt af den Johan Casper de Mylius.
Han blev kaldte *Godsslagter*, da han udnyttede landets finansielle krise til at opkøbe godser med spekulation for øje.
Han slog de to fæstegårde sammen og oprettede Ladegården Livøgaard.
Han måtte dog efter nogen år afstå Livø til staten, fordi han skyldte penge i skat.

Godsejer Peter Schrøder overtog i 1857 Livø.
Han byggede en lille kro på øens nordside med tilknyttet landhandel.
Kroværten var den krumryggede høker Anders Kristian Hansen, og derfor blev kroen kaldt *Krumhøkerhuset*.
Han hentede franske teglværksbrændere til Livø for at udnytte de vestlige lerskrænter til at producere teglsten.
Der kom svenske stenhuggere til, for at udhugge de mange kampesten på øen til brosten.
Alt gik dog galt.
Der kom en storm over Livø, da en million teglsten stod klar til at blive afskibet fra stranden.
Desværre havnede stenene i Limfjorden.
Senere fik han en ordre på at levere egetømmer til Aalborgs pontonbro.
Det blev isvinter, og folk kørte over isen fra fastlandet og hugge hans tømmer.
Det smukke kapel blev misrøgtet, og Godsejer Schrøder og Livø gik fallit.
Ladegården hus nedbrændte samtidigt.
Livø havde en hård tid.

Ritmesteren & Kammerherre
I 1872 købte Ritmester og kammerherre Oppen-Schilden Livø.
Han opførte en firlænget gård med kampestenslader.
Det er i dag Avlsgården.
Ritmesteren fik også bygget en havn og genopførte teglværket.
Derudover blev  der opført en smedje, snedkerværksted, bryggers, bagehus, dampmejeri, ovne og tørrelader.
I landsbyen blev der plads til over 70 medarbejdere.
Bygningerne Pavillon 1 og 2 samt Skipperhuset er fra denne tid.
Efter Oppen-Schildens død i 1896, kom der skiftende ejere frem til 1911.
Herefter kom der et kontroversielt kapitel i øens historie.

Den Kellerske Åndssvageanstalt
Professor Keller købte i 1911 Livø.
De næste 50 år anvendt blev øen anvendt som internat for åndssvage og ofte kriminelle mænd.
I de 50 år, var Livø mere eller mindre et selvstændigt samfund, og var stort set selvforsynende.

Udover de omkring 100 indsatte, kaldet *alumner*, boede der også ca. 100 personer, som var plejere, håndværkere og deres familier.
Livø havde også sin egen skole.

Dissee *Alumner* blev beskæftiget med arbejde i landbruget, skoven, gartneriet, mejeriet, skrædderstuen, væveriet, samt køkkenet.
Ydermere var det almindeligt, at familierne havde en alumne til hjælp i husholdningen.

Alumnerne kunne bevæge sig frit rundt på øen.
Der var overraskende lidt kriminalitet, dog var der nogle forsøg på overfald eller voldtægt af plejepersonalet.

Disse hændelser blev som regel behandlet internt uden brug af politi.
På øen havde man seks fængselsceller, hvor den formastelige kunne køle af i nogle dage.
Plejepersonalet benyttede sig aldrig af korporlige afstraffelser, men det skete dog alumnerne imellem.
Som da en af gutterne stak skrædderen ned, fordi han var forelsket i hans kone.
Morderen blev efterfølgende frosset ud af de andre alumner og blev en dag fundet i opholdsstuen slået ned med en knogle fra en ko, hvilket resulterede i kraniebrud og døvstumhed.

En pendant til Livø-anstalten åbnede i 1922 på Sprogø.
Her var det for kvinder der var *kriminelle eller moralsk åndssvage* som blev isoleret på en ø.

Alternativet for de åndssvage var en lukket institution, så professor Kellers anstalt var et noget bedre sted.
Dengang var det ikke ualmindeligt at lukke evnesvage inde i små rum.
På Livø var der trods alt lys, luft, ordentlig mad og mulighed for at bevæge sig rundt.
Af alumnerne blev Livø alligevel kaldt for *djævleøen*.

Professor Keller blev kendt langt ud over landets grænser.
Fra udlandet kom der gæster for at se på professorens åndssvageanstalter.
Keller fortalte hvordan man på hans anstalter havde en plejer for hver tredje indsatte.
Sammenlignet med Tyskland, hvor man havde en for hver syvende.

Mange normalt begavede mænd, blev også interneret på øen.
Det var fx. utilpassede unge mænd, der havde svært ved det *normale* liv, blev kaldt *moralsk åndssvaghed*, som fx.  at fastholde et arbejde, en bopæl, vagabondering, de kunne ende på Livø på ubestemt tid og uden dom.

Dengang mente man at, *moralsk åndssvaghed* var arveligt.
Derfor ville man undgå, at alumnerne blandede deres gener med resten af befolkningen.
I 1929 blev tvangssterilisation vedtaget ved lov.
Det blev derfor almindeligt at kræve, at de indsatte undergik dette indgreb, inden de blev udsat igen.
Desværre var mange ofte fejlanbragte mænd.
En del prøvede desperate flugtforsøg over isen eller på primitive tømmerflåder, hvor adskillige druknede.

Under 2. verdenskrig var der sommerlejr på Livø.
Det var dog i virkeligheden en træningslejr for sabotører.
Det lykkedes at holde lejren hemmelig for tyskerne igennem hele krigen.

Staten overtog De Kellerske Anstalter i 1959.
Der havde man ændret holdning til udviklingshæmmede.
Man mente, at samfundet skulle give plads til disse, så anstalten på Livø blev derfor lukket i 1961.
På de 50 år, anstalten eksisterede, nåede 700 mænd at blive interneret på Livø. 

Besættelse og fredning
Fra 1961 og 19 år frem var der bla. ungdomsskole for evnesvage unge mænd, ø-lejr og landbrugsskole på Livø.
I en kort periode i 1971 var Livø besat af en gruppe kunstnere, bla. af Bjørn Nørgaard, Per Kirkeby og Erik Nyborg.
De ankom med et stort hollandsk skib medbringende køer, grise, høns og såsæd.
Politiet mødte op klædt i kampuniformer.
Besætterne sejlede derefter videre til Løgstør og lejede en gård.
Her forsøgte de sig med gartneri uden videre held.

Miljøministeriet og Nordjyllands Amtskommune/Løgstør Kommune indtraf i 1974 en aftale, om udnyttelse af øen til undervisnings- og fritidsformål.
Året efter blev ca. 200 vietnamesiske flygtningebørn i alderen 5-14 år en kort overgang indkvarteret i anstaltens tomme bygninger på øen.
Børnene boede isoleret på Livø i ca. 9 måneder.
Imens forsøgte politikere, presse og den danske befolkning forsøgte at tage stilling til, hvad man skulle gøre med dem.
Det var den danske journalist Henning Becker der havde evakueret dem fra Saigon.
Kort tid efter opholdet på Livø, fik de permanent opholdstilladelse i Danmark.

I 1977 blev Livø fredet.
Det var Overfredningsnævnet der lavede en kendelse og i 1980 blev øen og dens drift overført til Miljøministeriet.
I dag er den administreret af Naturstyrelsen.

Om navnet Livø
I starten af 1200-tallet er de første omtaler om Livø.
Her gik den under betegnelsen Lung. 
I Valdemar Sejrs Jordebog fra 1231 omtales den som Lygh.
Dette kommer af det olddanske ord for sumpet område, Liugh.
Formmentlig en reference til øens mange små områder med kildevæld. 
*Ø* blev først tilføjet senere.
Livø har også været kendt som Livland og Liv.

En fortælling om Livøs tilblivelse
Det fortælles at en jætte fra Fur og en jætte fra Himmerland kom op at skændes.
Jætten,som stod på Himmerland, blev rasende.
Han kastede en stor klump jord efter jætten på Fur, dog havde han ikke kræfter nok til at ramme.
Jordklumpen faldt ned i Limfjorden og blev til Livø.

Juli – Sommer 2021.

Alfred og jeg havde overnattet i en have via *Brug min Baghave* lige ved Rønbjergt Havn.

Vi stod klar til at sejle ud da færgen lagde til.
Sejlturen tog ca. 30 min. og vi var heldige at vejret var ret stille.

Vi gik i land på Livø, og gik som alle andre ind ad Skippervej.
På Livø kører der ikke biler eller andre motorkøretøjer (formentlig er der traktorer 😉 ), så folk vandre eller cykler. Kommer man med meget baggage, kan det vist arrangeres at få det hentet.

Lige inden ankomst til Livø by, kommer man forbi Livø Campingplads.
Det så yderst hyggeligt og dejligt primitivt ud her. 
Husene med køkken og toilet så fine ud.

Det første vi mødte da vi ankom til byen var en Trolde figur – læs under Historie her om Trolde-sagnet.

Herfra gik vi videre ad Skippervejen, forbi Naturlegepladsen, videre forbi Madpakkehuset og plancher om Livøs historie.
På Skippervejen er der mange virkelig flotte ældrehuse, som man kan leje sig ind i.
Vi gik forbi Købmanden, og videre hen til Toilethuset, hvor der også er en Kro-lokaler.
Længere henne ad vejen kom der et lille informationshus. 
Her var vi inde og så os lidt omkring.

Ved siden af huset, er der et mindre hus, som jeg gætter har været en form for forrådsrum – hvis man ved bedre, så skriv endelig til mig.

Overfor her, er Livøs Avlsgård.
Dette er en firlænget gård – hvis historie man også kan læse om under historie her om Livø.

Herfra gik vi videre til hvor vi kunne se et vandrekort stod.
Vi gik ind i skoven og fulgte vejene derinde. 
Skoven var utrolig fin, og fhv. tæt.

Vi gik et stykke tid, hvorefter vi kom ud til skrænterne af Livøs vestkyst.
Vi så bla. Talerstolen, Jomfrustenen, Hultræet mm.

Da vi kom ud til skrænten, fandt vi et sted, hvor vi kunne se at andre var gået ned. 
Det var ikke helt nemt, men vi klarede den 😉

Vi begyndte at gå syd på vestkysten.
Skrænterne var virkelig flotte, og vi kunne se hvor de var skredet tydeligt.

Vi kunne også se hvor svalerne holdt til. 
Helt øverst var der en masse huller flere steder, hvor de havde bygget deres rede.

Vi gik længe, hvor vi ikke kunne se et måde at komme op på skrænten.
Endelig fandt vi et sted, og så begyndre vi at følge stien deroppe.

Vi kunne se et af Fugletårnene deroppe.

Fhv. langt sydpå, var der en sti ind på Livø midte. 
Vi gik derind af, forbi nogen træer og op langs en lang vej med træerne hele vejen til venstre, og marker mod højre.

Vi drejede igen lidt mod vest, og så lidt nord igen, hvor vi så flere stolper med massere af Fuglehuse på.
Her var der også en masse store sten med vejnavne samlet.

Herfra gik vi ind mod Livø by.
Vi kom forbi flere mark områder, hvor der var sat skilte op, om hvad det var der var sået og vokset frem.
Rigtig fint, da man så kunne læse om hvilket sorter der blev eksperimenteret med.
Det var nemlig en masse gamle kortarter.

Inden vi kom til Livø by, gik vi forbi et bisted.

Vi gik mod syd af Skippervej, hen til Forsamlingshuset, som en gang var kirken, og i dag fungerer som flere ting.

Vi begyndte at gå mod havnen igen.

Hernede fandt vi bla. Livø´s Øpas stempelt, som var vigtigt at få styr på 🙂
Det var under halvtaget, lige ved stranden mod nord.

Vi hang lidt ud i havnen og nød solen, og livet dernede.
Der var både kajakkere, sejlere og børn der fiskede.

Både nord og syd for havnen er der gode bademuligheder.

Færgen kom ind, og vi sejlede ind mod fastlandet igen.

Livø var en dejlig ø at besøge – kan anbefales!

Fotos fra Livø

Bliv inspireret til et Ø-besøg med Nyhedsbrevet

Kontakt

Kristina Møller
Tlf. 20924059
RundtiDanmark@RundtiDanmark.dk