Rundtidanmark_flag

Stige Ø

Stigeoe-kort

Stigeø opstod tilbage i 1800-tallet.
Det skete da man påbegyndte udgravningen af Odense Kanal.
Derved opstod der dæmninger, som blev begyndelsen på Stigeø.
I starten af 1900-tallet blev Stigeø et populært udflugtsmål for Odenseborgerne.
Fra 1967 til 1994 blev en del af Stigeø omdannet til en losseplads.
I 2008 bevilgede Odense Kommune penge til at omdanne øen til et aktivitets-, rekreations- og naturområde.
Stigeø´s website
Link

For at komme til Stige Ø fra Odense, skal man følge Havnegade.
Til sidst på Havnegade, kører man parallelt med Odense Å.
Havnegade skifter over til Østre Kanalvej, hvorpå man er på Stige Ø.

Fra når man kører over på Stige Ø og til Sortehusene er der ca. 2,25 km.

Der er ingen offentlig transport til Stige Ø.
(Hvis nogen ved andet, så giv mig endelig et praj! 🙂 )

Stige Ø Lystbådehavn
Lystbådehavnen ligger mod vest lige når man ankommer på Stige Ø.
Havnen, som ejes af den selvejende institution.
Link

På Stige Ø er der flere sheltere
De ligger på den sydlige del af Stige Ø, på den østlige kyst.

Den sydlige del
Her ligger fire sheltere.
De er overdækkede trækonstruktioner.
Husk sovepose og liggeunderlag, da du ligger direkte på trægulvet.
Her er der plads til 18-20 personer i alt.
Sheltergruppe kan reserveres hos Sussi Jensen
Mail: ksj@odense.dk
Tlf. 65 51 27 26.

Det nordligste shelter
Dette ligger for sig selv og har plads til 6 personer.
Reservering behøves ikke.

Der er ca. 100 m mellem den sydlige og nordlige sheltere.
Link

Teltning forbudt
Der kan forekomme en smule gasopsivning fra undergrunden i området.
Derfor er det forbudt at ligge i telt på Stige Ø, da gassen kan samle sig under teltdugen.
Det er dog tilladt at lave åbne bivuakker, der er godt ventileret.

Søpavillon
Ca. midt på Stige Ø ligger Søpavillon.
Nutidens *Søpavillon* er et ishus.
Deres navn er taget efter et tidligere populært spise- og dansested.
Den oprindelige pavillon brændte dog i 1950 og vi skal helt frem til maj 2012, før den nye søpavillon åbnede.
Den ligger på en plads ved Stige Ø slæbested.
Link

Bål/Grill-pladser
Nær Legebasen og to steder på den sydlige del af Stige Ø er der bålpladser.
Her er du velkommen til at lave bål og bruge det udlagte brænde.
Ved indkørslen til Stige Ø ligger der en grillhytte med en stor grill i midten og plads til 30-40 mennesker under tag.

Odense Kommune har lavet en fin folder, der gør det nemt at få et overblik over Stige Ø.

Toiletter
Der er 3 steder på Stige Ø hvor man kan finde toiletter.
Der er nær Grillhytten, Legebasen og i skoven på den sydlige del af øen.
Alle er småbørns- og handicapvenlige.
Toiletterne er åbne i dagtimerne det meste af året.
I vintermånederne er de dog lukket, så rørene ikke bliver frostsprængt.

Drikkevand
Vandet ved er ikke drikkevand.
Der er vandhaner vedGrillhytten og nær Legebasen.

Vandretur
På Stige Ø er det muligt at prøve en tur med Find vej app’en *TravelTales*.
Her kan man vælge den ønskede tur med lydposter inde i app’en fra listen ‘Find vej i DK’.
Stige Ø Signaturløb er et kursus i at læse et orienteringskort.
Ved hver post får du en forklaring på, hvordan du skal forstå kortets signaturer.
Print evt. denne kort inden:
Link – find posterne: S1 – 39 – 46 – 45 – 54 – 58 – 50 – 42 – 57.

Mountainbike baner
Stige Ø bruges ofte af mountainbikere.
Der er to specialindrettede cykelbaner til rådighed:
– En 3,5 km lang bane, der snor sig igennem landskabet.
– En 130 m lang Dirtjumpbane. Her er høje jordvolde, hvor man fx. kan lave vilde stunts og tricks på cyklen.

Asfaltsti
En 3 m bred og 1 km lang asfaltsti.
Her kan alle på hjul kan boltre sig, fx. rulleski, rulleskøjter, skateboard mm.
Stienkan også benyttes til en løbetur.

Kano, kajak og joller
På Stige Ø er der en anløbsbro / slæbested.

Træningsbane
Der er en sej udfordrende forhindringsbane.
Den har bla. dæktunnel, mure, monkey barre, balancebom, hurdle steps mm.

Legebasen
En stor bakke danner rammen om mange små bakker.
Her kan både børn og voksne lege løs og frit.
Man kan lege i sand, spille stangtennis, hoppe rundt på de mange kunstige kupler mm..
Rundt om Legebasen ligger en række små runde hatbakker – disse er sjove for børn at løbe rundt på, samt et godt sted at kælke om vinteren.
Men også om sommeren kan man kælke – her bliver der nemlig lagt grønne kunststofbaner ud på bakkerne.

Freestylebasen
Freestylebasen er mest velegnet for store børn og voksne.
Her kan man afprøve og forbedre balance-, klatre- og legeevnen.
Målet her har været at kombinere kunstnerisk udtryk med bevægelse.

Guidet tur på mobilen
Med mobilen kan man få nem adgang til viden om Stige Ø.
Dette kan du gøre mens du går rundt på Stige Ø.
1. Dette er Odense Renovations affalds-app – *My Way*.
Den indeholder info om fx. natur, affaldsteknik, øens historie, udsigten samt praktiske oplysninger.
2. Odense Kommunes ”Odense Rundt” kan hentes ved at søge på ”Odense”hvor du henter Apps.
Denne App indeholder en række oplysninger om bla. Stige Ø, samt viser stedet på et dynamiske kort og hjælper dig derhen.

Dragefestival
Da det tit blæser tit på toppen af bakkerne, holdes der årligt dragefestival på Stige Ø.

Kunst
På Stige Ø står en stor skulptur.
Værket er lavet af Ingvar Cronhammar.
Den vejer omkring 12 tons og hedder *Camp Fire*.
Oprindelig stod værket på Munke Mose Allé i Odense, ud for den tidligere tekniske skole, Syddansk Erhvervsskole.
I foråret 2017 blev den ved en fejl skåret i stykker og skrottet. 
Syddansk Erhvervsskole påtog sig straks ansvaret.
Oprindelig var den skænket af Syddansk Erhvervsskole og Odense Bys Kunstfond i 1993 til skolen.
Der blev indgået en aftale om at værket skulle genopføres.
Kunstfonden bidragede med 100.000 kroner, resten betalte Syddansk Erhvervsskole.
Odense Bys Kunstfond besluttede sammen med Ingvar Cronhammar, at skulpturen skulle placeres nær vandet, hvorpå det blev på Stige Ø lige ud til Odense Kanal.

Ting i landskabet
Gasrør
Overalt på Stige Ø er der gasboringer.
Disse stikker op af jorden – dog lukket med et dæksel.
Boringerne er fordelt over hele øen.
De er ikke farlige, men du skal lade dem være i fred.

Gasstationer
Et omfattende rørsystem i undergrunden opsamler gassen fra den gamle losseplads på fire gasstationer rundt omkring på øen.
Disse ligner containere.

Perkolatbrønde
Perkolat er forurenet regnvand.
Dette dannes, når der siver regnvand ned gennem affaldsbakkerne.
Rundt omkring på Stige Ø kan du støde på brønde, som bruges til at tage prøver af perkolatet.
Det bliver i øvrigt opsamlet og sendt gennem en rørledning under kanalen til Forrensningsanlægget på Odense Nord Miljøcenter.

Grøfter
Der er mellem bakkerne gravet grøfter.
Formålet er at samle så meget overfladevand som muligt.
Derved siver det ikke ned i jorden og bliver forurenet af det gamle affald.
Grøfterne kan være svære at få øje på, når græsset er højt, så vær opmærksom, når du cykler på bakkerne.

Biotopbånd
Støder du på lange rækker af sten, muslingeskaller, træstammer eller lignende, der bugter sig igennem landskabet, er der tale om et såkaldt biotopbånd.
Disse er lagt ud, for at der senere kan vokse planter på dem, som forskellige dyr kan bruge som levesteder.
Link

Rødhusene
Omkring midt på Stige Ø står Rødhusene.
Dette er et velkomstområdet med isbod, toiletter og grillhytte.
Odense Kommune vil gerne have flere aktiviteter og flere røde huse på området.
Arealet er opdelt i grunde, disse kan lejes af private firmaer, klubber, foreninger eller andre der gerne vil være aktive på Stige Ø.
Se nærmere her:
Link

Natur
På Stige Ø er der en meget alsidig natur.
Der er både overdrevsvegetation, strandenge, og områder hvor der vokser haveplanter vildt.
Alle disse forskellige planter giver næring til masser af gnavere og sangfugle – og disse danner fødegrundlag for et mange rovfugle.

Rovfugle
Alle disse rovfugle er på Stige Ø, fordi det er et af de største områder af udyrkede arealer.
Man kan være heldige at se havørne, tårnfalke, blå kærhøg, mosehornugle, fjeldvåge og musvåger.
Link

Sangfugle
Der er mange ynglende sanglærker, engpiber og store flokke af rastende stillits og bjergirisk på Stige Ø.
Også disse er i området, fordi de er uforstyrret, da der er udyrkede arealer.
Der sprøjtes heller ikke  med pesticider, hvorpå der er flere insekter og vilde urter med frø.
Der er bla. sanglærker, engpiber, stilits og bjergirisk.
Link

Overdrevet
Bakkerne på Stige Ø er tørre og de udsætter planterne for sollys fra alle verdenshjørner.
Derved udvikles der en overdrevsvegetation.
Disse overdrev er magre områder, i dag anvendes de til græsning. Disse rummer lavtvoksende planter, eventuelt med spredte træer og buske.
Det er bla. vild gulerod, cikorie, rejnfan, knopurt, gråbynke, pastinak, vild kørvel og den almindelig kællingetand.
Den almindelig kællingetand er almindelig flere steder på Stige Ø.
Planten er lav og krybende og hører til de ærteblomstrede planter og har gule blomster.

Sommerfugle
Dagsommerfuglen er en almindelig blåfugl lægger sine æg på kællingetanden.
Andre sommerfugle: almindelig blåfugl, nældens takvinge, dagpåfugleøje, admiral, kålsommerfugle, køllesværmere og randøje.

Strandengene
Kystlinjerne i Odense Fjord bliver af og til udsat for delvise oversvømmelser af saltvand.
Derfor har de laveste dele af Stige Ø udviklet en strandengsvegetation.
Denne består af salttolerante planter.
Disse strandenge skråner svagt fra fjorden op mod kanalsiden, hvilket giver mulighed for udvikling af mange forskellige naturtyper.
Skråningerne af engene giver både fuglelivet gode forhold, samt mange forskellige slags plantesamfund, hvor strandengs- og strandoverdrevsplanter vokser.
Dette er bla. læge-kokleare, som har saftige grønne blade og hvide blomster.
Denne plante spiste søfolk tidligere pga. deres høje c-vitaminindhold, hvor de kunne redde dem fra skørbug.
En anden plante er strand-malurten.
Denne er grå-grøn med bittesmå gule blomster.
Planten har en speciel stærk aromatisk lugt, der særligt kommer frem hvis du nulrer bladene.
Planten kan anvendes til urtesnaps.

Vilde Haver
Som led i Stige Ø’s forvandling fra losseplads til rekreativt område, har man dækket affaldsbjergene med jord udefra.
Jorden kom bla. fra haver og har fået tilført masser af frø, knolde og rødder, som nu har etableret sig på stedet.
Derved blev Stige Ø’s planteverden en blanding af dyrkede og vilde planter.
De vilde planter er formentlig kommet til stedet med fugle, dyr og vinden.
Eksempler er haveiris, tulipan, flerårig latyrus, almindelig sæbeurt, solsikke, løvefod, lupin, askeleje og bjerg-knopurt.

Må man spise det *grønne* på Stige Ø?
Man kan sagtens finde diverse spiselige bær på Stige Ø.
MEN, pga. Stige Øs fortid bør man ikke.
Rødderne fra planterne kan trænge gennem jordlaget, der ligger overpå den gamle losseplads.
Derved kan planterne opsuge forskellige stoffer.

Pattedyr
Planterne på Stige Ø giver et gode fødegrundlag for harer og gnavere.
Der er også større pattedyr, som ræve og rådyr. 

Muslinger i Odense Fjord
Muslingerne lever af at frafiltrere vandets indhold af mikroalger.
Det er godt for fjorden, da indholdet af alger er unaturlig højt som følge af udledte næringsstoffer fra især dyrkede arealer og rensningsanlæg.
Læs mere om tidligere tiders muslinge industri her:
Link

Læs mere på Stige Øs website om natur her:
Link

Historie
Stige Ø er kunstig skabt.
Den smalle landtange blev dannet af den jord der blev til overs fra udgravningen af Odense Kanal i 1796-1803.
Først var øen tynd og smal, men da lossepladsen i 1967 blev anlagt voksede den kraftigt.
Øst for landtangen er der et lavvandede område. Dette blev inddæmmet ved at hælde affald direkte i fjorden.
Efterfølgende voksede affaldsbjergene, hvilket har givet øen dens karakteristiske bakkede landskab.

I 1994 nedlagde man lossepladsen.
Herefter blev bakkerne dækket med et tykt jordlag.
Efterfølgende har området udviklet sig til nutidens naturskønne område.

Tilbage i 1930´erne var Stige Ø et stort udflugtsmål. Her var bla. tivolier, uheldige aber.
På Stige Ø var der også under 2. verdenskrig en modstandskamp under besættelsen.
Sortehusene blev også opført, samt Mortensens Skalleværk og Stige Ø Bådebyggeri.
Der har også været besøg af sigøjnere, med dramatiske beretninger om klunsere, gaseksplosioner og sammenstød mellem politikerne mm.

Sortehusene
Husene ligger i den nordlige del af Stige Ø.
Sortehusene er en samling små, hjemmebyggede huse.
De er lavet af træ og genbrugsmaterialer.
I starten af 1900-tallet de første bygget.
Husene var beboet hele året fra 1945 til 1967, hvor området blev saneret.
Der var hverken vand, WC eller EL indlagt i husene.
Huslejen til Odense Kommune var på 2 kr. om året.
Beboerne levede af fiskeri, værftsarbejde, og af at grave muslingeskaller op fra fjordbunden.

Besættelsen
Under den tyske besættelse af Danmark havde Odense også en modstandsbevægelse.
Denne bestod i begyndelsen af kommunistiske sabotagegrupper, men for alvor udviklede sig, da faldskærmsmanden Jens Peter Carlsen kom til landet den 10. maj 1943.
Han fik kontakt med både sabotagegrupperne, forskellige officerer og politimænd samt personer i miljøet omkring den lokale Terrænsportsforening og var drivkraft i deres organisering.
Læs mere her:
Link

Sigøjnere
Stige Ø´s sydligste del blev aldrig en del af lossepladsen.
Denne del blev i 1960’erne beplantet og brugt som parkerings- og campingplads.
I 1970 kom der syv campingvogne med franske sigøjnere.
Gruppen havde først slået lejr ved Odense Havn.
Derfra havde politiet henvist dem til området syd for lossepladsen.
Medierne gav dengang det indtryk, at sigøjnerne var blevet tvunget til at bo på selve lossepladsen.
Sagen byggede dog på en misforståelse.
Sigøjnerne kom til Stige Ø hver sommer op igennem 1970’erne.

Mortensens Skalleværk
Muslingeskaller består af kalk.
Dette var et nyttigt råstof i 1900-tallet.
Skallerne blev først knust og siden efterspurgt som tilskud til hønsefoder og senere til industriformål.
Tidligere fandtes der store mængder af muslinger i Odense Inderfjord.
Derfor blev der også oprettet såkaldte skalleværker på både Stige Ø og Seden Strand.
Læs mere her:
Link

Stige Ø Bådebyggeri
På  Stige Ø´s sydlige del lå der tidligere et lille bådebyggeri.
Dette fik en renæssance i 1960’erne.
Her lavede de næsten kun reparationsarbejder.

Søpavillonens brand
Natten til d. 17. nov. i 1950 brændte Søpavillonen.
Derved stoppede en storhedstid om Stige Ø som rekreativt område.
Søpavillonen var på dette tidspunkt udlejet til familien Friis-Larsen. 
Læs mere om branden mm her:
Link

Lossepladsen
Bakkerne på Stige Ø er dannet af affald.
I perioden fra 1967 til 1994 blev dette affald ophobet i det tidligere lavvandede område øst for øen.
Inden Odense begyndte at bruge Stige Ø til losseplads, var den i Vollsmose.
Men med danskernes stigende velstand i 1960érne kom der større affaldsmængder, og boligblokke blev bygget i Vollsmose – hvorpå Odense valgte at flytte lossepladsen til Stige Ø.
I 1966 blev træbroen til Stige Ø erstattet af en solid dæmning, så de tunge køretøjer kunne køre på.

 

Fotos fra Stige Ø

Bliv inspireret til et Ø-besøg med Nyhedsbrevet

Kontakt

Kristina Møller
Tlf. 20924059
RundtiDanmark@RundtiDanmark.dk