Stige Ø

Søpavillon
Ca. midt på Stige Ø ligger Søpavillon.
Nutidens *Søpavillon* er et ishus.
Deres navn er taget efter et tidligere populært spise- og dansested.
Den oprindelige pavillon brændte dog i 1950 og vi skal helt frem til maj 2012, før den nye søpavillon åbnede.
Den ligger på en plads ved Stige Ø slæbested.
Link

Bål/Grill-pladser
Nær Legebasen og to steder på den sydlige del af Stige Ø er der bålpladser.
Her er du velkommen til at lave bål og bruge det udlagte brænde.
Ved indkørslen til Stige Ø ligger der en grillhytte med en stor grill i midten og plads til 30-40 mennesker under tag.

Odense Kommune har lavet en fin folder, der gør det nemt at få et overblik over Stige Ø.

Toiletter
Der er 3 steder på Stige Ø hvor man kan finde toiletter.
Der er nær Grillhytten, Legebasen og i skoven på den sydlige del af øen.
Alle er småbørns- og handicapvenlige.
Toiletterne er åbne i dagtimerne det meste af året.
I vintermånederne er de dog lukket, så rørene ikke bliver frostsprængt.

Drikkevand
Vandet er ikke drikkevand.
Der er vandhaner ved Grillhytten og nær Legebasen.

Vandretur
På Stige Ø er det muligt at prøve en tur med Find vej app’en *TravelTales*.
Her kan man vælge den ønskede tur med lydposter inde i app’en fra listen ‘Find vej i DK’.
Stige Ø Signaturløb er et kursus i at læse et orienteringskort.
Ved hver post får du en forklaring på, hvordan du skal forstå kortets signaturer.
Print evt. denne kort inden:
Link – find posterne: S1 – 39 – 46 – 45 – 54 – 58 – 50 – 42 – 57.

Natur
På Stige Ø er der en meget alsidig natur.
Der er både overdrevsvegetation, strandenge, og områder hvor der vokser haveplanter vildt.
Alle disse forskellige planter giver næring til masser af gnavere og sangfugle – og disse danner fødegrundlag for et mange rovfugle.

Rovfugle
Alle disse rovfugle er på Stige Ø, fordi det er et af de største områder af udyrkede arealer.
Man kan være heldige at se havørne, tårnfalke, blå kærhøg, mosehornugle, fjeldvåge og musvåger.
Link

Sangfugle
Der er mange ynglende sanglærker, engpiber og store flokke af rastende stillits og bjergirisk på Stige Ø.
Også disse er i området, fordi de er uforstyrret, da der er udyrkede arealer.
Der sprøjtes heller ikke  med pesticider, hvorpå der er flere insekter og vilde urter med frø.
Der er bla. sanglærker, engpiber, stilits og bjergirisk.
Link

Overdrevet
Bakkerne på Stige Ø er tørre og de udsætter planterne for sollys fra alle verdenshjørner.
Derved udvikles der en overdrevsvegetation.
Disse overdrev er magre områder, i dag anvendes de til græsning. Disse rummer lavtvoksende planter, eventuelt med spredte træer og buske.
Det er bla. vild gulerod, cikorie, rejnfan, knopurt, gråbynke, pastinak, vild kørvel og den almindelig kællingetand.
Den almindelig kællingetand er almindelig flere steder på Stige Ø.
Planten er lav og krybende og hører til de ærteblomstrede planter og har gule blomster.

Sommerfugle
Dagsommerfuglen er en almindelig blåfugl lægger sine æg på kællingetanden.
Andre sommerfugle: almindelig blåfugl, nældens takvinge, dagpåfugleøje, admiral, kålsommerfugle, køllesværmere og randøje.

Strandengene
Kystlinjerne i Odense Fjord bliver af og til udsat for delvise oversvømmelser af saltvand.
Derfor har de laveste dele af Stige Ø udviklet en strandengsvegetation.
Denne består af salttolerante planter.
Disse strandenge skråner svagt fra fjorden op mod kanalsiden, hvilket giver mulighed for udvikling af mange forskellige naturtyper.
Skråningerne af engene giver både fuglelivet gode forhold, samt mange forskellige slags plantesamfund, hvor strandengs- og strandoverdrevsplanter vokser.
Dette er bla. læge-kokleare, som har saftige grønne blade og hvide blomster.
Denne plante spiste søfolk tidligere pga. deres høje c-vitaminindhold, hvor de kunne redde dem fra skørbug.
En anden plante er strand-malurten.
Denne er grå-grøn med bittesmå gule blomster.
Planten har en speciel stærk aromatisk lugt, der særligt kommer frem hvis du nulrer bladene.
Planten kan anvendes til urtesnaps.

Vilde Haver
Som led i Stige Ø’s forvandling fra losseplads til rekreativt område, har man dækket affaldsbjergene med jord udefra.
Jorden kom bla. fra haver og har fået tilført masser af frø, knolde og rødder, som nu har etableret sig på stedet.
Derved blev Stige Ø’s planteverden en blanding af dyrkede og vilde planter.
De vilde planter er formentlig kommet til stedet med fugle, dyr og vinden.
Eksempler er haveiris, tulipan, flerårig latyrus, almindelig sæbeurt, solsikke, løvefod, lupin, askeleje og bjerg-knopurt.

Må man spise det *grønne* på Stige Ø?
Man kan sagtens finde diverse spiselige bær på Stige Ø.
MEN, pga. Stige Øs fortid bør man ikke.
Rødderne fra planterne kan trænge gennem jordlaget, der ligger overpå den gamle losseplads.
Derved kan planterne opsuge forskellige stoffer.

Pattedyr
Planterne på Stige Ø giver et gode fødegrundlag for harer og gnavere.
Der er også større pattedyr, som ræve og rådyr. 

Muslinger i Odense Fjord
Muslingerne lever af at frafiltrere vandets indhold af mikroalger.
Det er godt for fjorden, da indholdet af alger er unaturlig højt som følge af udledte næringsstoffer fra især dyrkede arealer og rensningsanlæg.
Læs mere om tidligere tiders muslinge industri her:
Link

Læs mere på Stige Øs website om natur her:
Link

Historie
Stige Ø er kunstig skabt.
Den smalle landtange blev dannet af den jord der blev til overs fra udgravningen af Odense Kanal i 1796-1803.
Først var øen tynd og smal, men da lossepladsen i 1967 blev anlagt voksede den kraftigt.
Øst for landtangen er der et lavvandede område. Dette blev inddæmmet ved at hælde affald direkte i fjorden.
Efterfølgende voksede affaldsbjergene, hvilket har givet øen dens karakteristiske bakkede landskab.

I 1994 nedlagde man lossepladsen.
Herefter blev bakkerne dækket med et tykt jordlag.
Efterfølgende har området udviklet sig til nutidens naturskønne område.

Tilbage i 1930´erne var Stige Ø et stort udflugtsmål. Her var bla. tivolier, uheldige aber.
På Stige Ø var der også under 2. verdenskrig en modstandskamp under besættelsen.
Sortehusene blev også opført, samt Mortensens Skalleværk og Stige Ø Bådebyggeri.
Der har også været besøg af sigøjnere, med dramatiske beretninger om klunsere, gaseksplosioner og sammenstød mellem politikerne mm.

Sortehusene
Husene ligger i den nordlige del af Stige Ø.
Sortehusene er en samling små, hjemmebyggede huse.
De er lavet af træ og genbrugsmaterialer.
I starten af 1900-tallet de første bygget.
Husene var beboet hele året fra 1945 til 1967, hvor området blev saneret.
Der var hverken vand, WC eller EL indlagt i husene.
Huslejen til Odense Kommune var på 2 kr. om året.
Beboerne levede af fiskeri, værftsarbejde, og af at grave muslingeskaller op fra fjordbunden.

Besættelsen
Under den tyske besættelse af Danmark havde Odense også en modstandsbevægelse.
Denne bestod i begyndelsen af kommunistiske sabotagegrupper, men for alvor udviklede sig, da faldskærmsmanden Jens Peter Carlsen kom til landet den 10. maj 1943.
Han fik kontakt med både sabotagegrupperne, forskellige officerer og politimænd samt personer i miljøet omkring den lokale Terrænsportsforening og var drivkraft i deres organisering.
Læs mere her:
Link

Sigøjnere
Stige Ø´s sydligste del blev aldrig en del af lossepladsen.
Denne del blev i 1960’erne beplantet og brugt som parkerings- og campingplads.
I 1970 kom der syv campingvogne med franske sigøjnere.
Gruppen havde først slået lejr ved Odense Havn.
Derfra havde politiet henvist dem til området syd for lossepladsen.
Medierne gav dengang det indtryk, at sigøjnerne var blevet tvunget til at bo på selve lossepladsen.
Sagen byggede dog på en misforståelse.
Sigøjnerne kom til Stige Ø hver sommer op igennem 1970’erne.

Mortensens Skalleværk
Muslingeskaller består af kalk.
Dette var et nyttigt råstof i 1900-tallet.
Skallerne blev først knust og siden efterspurgt som tilskud til hønsefoder og senere til industriformål.
Tidligere fandtes der store mængder af muslinger i Odense Inderfjord.
Derfor blev der også oprettet såkaldte skalleværker på både Stige Ø og Seden Strand.
Læs mere her:
Link

Stige Ø Bådebyggeri
På  Stige Ø´s sydlige del lå der tidligere et lille bådebyggeri.
Dette fik en renæssance i 1960’erne.
Her lavede de næsten kun reparationsarbejder.

Søpavillonens brand
Natten til d. 17. nov. i 1950 brændte Søpavillonen.
Derved stoppede en storhedstid om Stige Ø som rekreativt område.
Søpavillonen var på dette tidspunkt udlejet til familien Friis-Larsen. 
Læs mere om branden mm her:
Link

Lossepladsen
Bakkerne på Stige Ø er dannet af affald.
I perioden fra 1967 til 1994 blev dette affald ophobet i det tidligere lavvandede område øst for øen.
Inden Odense begyndte at bruge Stige Ø til losseplads, var den i Vollsmose.
Men med danskernes stigende velstand i 1960érne kom der større affaldsmængder, og boligblokke blev bygget i Vollsmose – hvorpå Odense valgte at flytte lossepladsen til Stige Ø.
I 1966 blev træbroen til Stige Ø erstattet af en solid dæmning, så de tunge køretøjer kunne køre på.