Vigelsø

Det er IKKE muligt at købe noget på Vigelsø.
Der er drikke vand ved toilettet i Informationscenteret i Fodermesterhuset.

Natur
Vigelsø ligger som en oase af natur midt i den travle Odense Fjord. Der er bla. strandenge, hvor naturen er kommet tilbage efter mange års menneskelig udnyttelse. Der er hverken veje eller biler på Vigelsø.

Årstiderne på Vigelsø
Forår
Her begynder trækfuglene at vende tilbage fra vinterkvartererne. Omkring midt marts kan man høre gransangerenes *tjif-tjaf* i skoven på nordøen. Stæren kommer  tilbage til Danmark. Fuglene danner par og begynder at ruge.
Der kan være godt fiskeri efter havørred på lavt vand i fjorden. De fleste fugle ligger på æg. Sidst i april springer bøgen ud. Slåen og mirabel blomstrer. Landsvalerne ankommer omkring 1. maj. Der er mange fugleunger. Fuglesangen er intensiv. Eg og ask springer ud. Kreaturerne sættes på græs på strandengene. Mange urter og græsser blomstrer. Der er hornfisk i Odense Fjord.

Sommer
Man kan tage ud på Vigelsø og plukke strand-malurt til sin kryddersnaps før Sankt Hans. Ved Sankt Hans kulminerer fuglesangen. Nu flyver gøgen mod vinterkvartererne i Afrika. I Odense Fjord er der multere.
Odense Fjord er ofte fyldt med sejlbåde og andre småbåde. 
Der kan være mange insekter i sommervarmen. Vigelsø har massere af sommerfugle, bla. påfugleøje, nældens takvinge og admiral sammen med fluer og gedehamse. Om natten lever natsværmere et kort hektisk liv sammen med myg og stankelben. Lerkutlingen, fjordens almindeligste fisk, svømmer ind på det lave vand for at lægge æg. Ved det dybere vand gyder stimer af fede høstsild.

Efterår
Multere, samt hornfisk begynder at trække mod varmere vande. Der er fuld gang i fugletrækket mod syd, store flokke af grågæs, ænder og vadefugle raster på Vigelsø. Vandrefalken og havørnen kan ses på Vigelsø. Birketræernes gule blade viser sig, på Fjordens Dag den 2. søndag i september. Løvfaldet begynder, og kreaturerne samles og sejles til Klintebjerg. Herfra bliver de kørt på stald eller til slagtning. Man kan at samle slåenbær.

Vinter
Når der er klare dage, kan man opleve smukke solopgange og solnedgange. Der er stadig hejre, skarver og gravænder i området, og ude over fjorden kan man måske høre den islandske rødben. Hvis der er sol kan man være heldig at se musvitter, høre tromme fra den store flagspætte på tørre grene. Hasselbuskene blomstrer.

Strandengene
Vigelsøs sydlige del er en del af Odense Fjord Vildtreservat og tilhører fuglene. Man har skabt et strandenge område her,  som blev inddæmmet helt tilbage i 1873. Her er et rigt fugleliv, og der er ikke adgang til selve reservatet. Man kan se derind fra fugletårnet – Husk kikkert!

På sydøen er der en stor lavvandet sø. Vandet kommer fra Odense Fjord og strømmer ind over strandengene ved højvande, helt ind gennem saltvandsindtaget vest for fugletårnet. Ved lavvande strømmer vand ud af søen ved udløbet ved Store Ægholm.
Søens vanddybde følges nøje, da det giver fuglene de bedste betingelser for at søge føde. Planterne har tilpasset sig til saltvandet, og de tåler derfor saltvand og de jævnlige oversvømmelser. Strandengene afgræsses af kreaturer, der holder planterne lave. Vade- og svømmefugle vil helst det åbne landskab, og uden græsning ville det inddæmmede område hurtigt forvandles til tæt rørskov.

Skoven & planter
På nordøen ligger der en skov, hvor er der en stemning af urskov. Træerne er plantet i 1991, så de er fhv. unge. Der er eg og lind, som var de første skridt til at genoprette naturen på Vigelsø. Før i tiden var her dyrkede marker. Skoven har både træer og buske, udover eg og lind, er her bøg og rødel og buske som slåen, benved og kvalkved. Disse er oprindelige danske arter. Markukrudt vokser i skovbunden

Bagved Naturskolen er et stykke vild skov med el, poppel og bøg. Men de traditionelle skovbundsplanter mangler dog. Her er dog nælder, skvalderkål og hundegræs, dette er planter, der kommer fra det tidligere dyrkede landskab.

Dødekassen – Oplev naturens kredsløb
Nær Naturskolen i skoven findes *dødekassen*. I Dødekassen lægges der større døde dyr, som naturvejlederen finder. Kig i kassen og få et indblik i, hvordan naturens kredsløb fungerer.

Molen ved fodermesterhuset
Langt de fleste besøgende til Vigelsø ankommer med båden fra Klintebjerg Havn som lægger til ved molen. Der er en bygningen for enden af molen, som er Vigelsøs gamle fodermesterhus. Dette hus er i dag informationscenter. I huset er der en udstilling om naturen, historien og genopretningen på Vigelsø.
Her findes også toilet.

Fra molen kan man se på trafikken i Odense Fjord. Her sejler der store skibe gennem sejlrenden på vej til og fra havnen i Odense. Andre lystbåde, kajakkere mm. krydser også rundt på fjorden.

Dyrelivet
Vigelsø har også en fast bestand rådyr, hare og fasan, og på strandengene kan man se kreaturer der græsser. Vigelsø er en del af Odense Fjord Vildtreservat. Her er et rigt fugleliv, hvor der yngler flokke af svaner, måger, terner, ænder og andre vandfugle. Andre gør ophold forår og efterår for at spise sig mætte i de mange smådyr, der lever i mudderet og i det lave vand.

Vigelsø er habitat- og EU-fuglebeskyttelsesområde
Fordi Odense Fjord og Vigelsø er et vigtig sted for ynglende og rastende fugle, at området er udpeget som EU-fuglebeskyttelsesområde og habitatområde og beskyttet efter særlige regler. Derfor gælder der begrænsninger for færdsel og jagt i området.

Store fugleflokke på Vigelsø
Der er mange vandfugle, fx. ederfugl, knopsvane, grågås, hættemåge, havterne og gravand. Klyden var en af de første fuglearter, der flyttede ind, dengang strandengen var blevet genskabt. Andre fugle er hjejle, sortklire og stor regnspove og man kan også se dykænder som toppet skallesluger, stor skallesluger, troldand og hvinand.
Fuglene udgør også selv et spisekammer for andre fuglearter. Selvom havørnen ikke yngler (endnu) på Vigelsø, kommer den fast for at jage. Man kan også være heldig at se den sjældne mosehornugle lede efter markmus på strandengen. Vandrefalken, der er et af verdens hurtigste dyr, ses af og til lige som blå kærhøg og rørhøg.

I buske og krat på nordøen er der mad og husly til mejser, gærdesmutte og andre småfugle og vintergæster som bjergirisk og tornirisk. På strandengene leder den lille, hvidbrogede snespurv om vinteren efter frø.

Fra fugleskjulet ved Gåsebadet, har man et godt overblik over det lavvandede fjordområde. Skjulet ligger i læ øst for Vigelsø. Her samles mange fugle, især når det blæser fra vest.

Vigelsø har en fast bestand rådyr, hare og fasan. Når fjorden fryser til, går rævene over isen, hvilket skaber stor skade for fuglene. Et år blev en ederfuglekoloni nærmest udryddet. Naturstyrelsen afholder årligt jagter, for at holde vildtbestanden nede.
Fra 1967 til 1994 blev der deponeret 10 mill. km3 blandet affald på halvøen Stige Ø nord for Odense. Stige Ø, der kun er få hundrede meter fra Vigelsø. Efterfølgende var Vigelsø plaget af rotter.
I dag er rotterne bekæmpet.

Fortidsdyr – Havbænkebideren
Ved molen under de store sten ved Fodermesterhuset lever et regulært fortidsdyr. Havbænkebideren er Danmarks største af sin art og kan blive over 3 cm lang. Bænkebideren er lynhurtig og meget svær at fange.

Fisk
Odense Fjord er rig på fisk, og der kan fiskes havørred, multe, ål, torsk og skrubbe. Derudover kan man fange aborre i fjordens brakvand. Ved molen kan man fiske strandkrabber. Det kan bla. det ret sjældne strand-kvan, som ligner den mere velkendte fjeld-kvan, men har en bitter smag.
Her finder man også den gråfiltede, stærkt duftende strand-malurt. Den har tidligere været brugt til bjesk og snaps. Den skal dog omgås med varsomhed, da den er giftig i større mængder.

Mad til salaten
Skørbugsurt er god i salat. Læge-kokleare kaldtes i gamle dage *skørbugsurt*. Den indeholder store mængder C-vitamin og blev specielt brugt af søfolk på langfart for at forebygge mangelsygdommen.
I dag er den et pift til salatskålen, med den bitre smag.
I åbne områder kan man støde på pastinak. Der blev engang dyrket pastinak på hele Fyn.
I dag dukker køkkenurten stadig op hist og her.

I skovbrynene på nordøen vokser benved, kvalkved, slåen, glat hunderose og havtorn med de orangerøde bær. Man kan bruge havtornen til saft og marmelade.

Da Vigelsø er fhv. isoleret er bestandene af de forskellige arter rene. Det betyder at de er upåvirkede af frø udefra. Skoven er derfor anlagt som produktionsskov med henblik på frøproduktion.

Udsigter
Fra nordspidsen af Vigelsø kan man se industriparken ved det tidligere Lindøværft. Der er stadig aktivitet der, selv om den sidste nybygning forlod værftet i 2012. Aktiviteten er bla. virksomheder indenfor offshore-industrien.

Nordspidsens
Nordspidsens lange odde af Vigelsø er kunstig. Den beskytter sejlrenden. Den blev anlagt i 1921, med henblik at beskytte sejlrenden til Odense mod tilsanding. Sejlrenden til Odense løber mellem Klintebjerg og Vigelsø. Den blev anlagt i 1903. Skalø vest for Vigelsø er skabt af det materiale, der blev gravet op.

Historie
Vigelsø nævnes første gang i kong Valdemars jordebog fra 1231. Øen, som dengang tilhørte kongen, er omtalt som *Wigelsø*. Man mener, den muligvis har fået sit navn efter en mand ved navn Wighisl.

I mange tusind år har mennesket udnyttet Vigelsøs muligheder. Derfra var der adgang til fisk, fugle og vildt. Dette trak allerede i stenalderen beboere til den lille ø i Odense Fjord.

Siden blev Vigelsøs jord brugt til græsning for kvæg, får og heste. En intensiv inddæmning fordoblede fra 1873 øens areal.
I dag er en stor del af Vigelsø givet tilbage til naturen, og øen er, sammen med resten af Odense Fjord, et vigtigt og EU-beskyttet fristed for fugle.

Oldtid
Vigelsø blev dannet under den sidste istid for ca. 12.000 år siden. Da isen smeltede opstod Odense Å og Odense Fjord. Derefter lå en klump af moræneler tilbage, hvilket var Vigelsø. Der er gjort fund af flinteredskaber på den nordlige del af Vigelsø. Dette fortæller, at øen har været beboet siden jægerstenalderen for ca. 6.000-8.000 år siden.

Vikingerne
Tilbage i vikingetiden var Odense Fjord et centralt samlingspunkt. Her samledes skibene, når vikingerne drog ud på togt. Især omkring Vigelsø var trafikken tæt, når de fynske vikinger tog afsted for at erobre verdenen.

Omladning
Inden kanalen til Odense fra Odense Fjord blev uddybet i 1903, blev varerne omladet på Vigelsø. Fra Vigelsø røg gods på prammer og ad Odense Å det sidste stykke ind til byen. Tilbage i 1579 gav Kong Frederik 2., der havde lejet Vigelsø ud til en rig storkøbmand, en ordre til ham, om at bygge en færgebro og sørge for pramme til transporten. Købmanden drev også et hestestutteri på øen.

Bygningerne
I 1793 opførte Vigelsøs daværende ejer en firelænget bindingsværksgård. Dette er hvor den gule hovedbygning, Naturskolen er i dag. Bygningen stod færdig i 1891. Hestestalden er fra 1907.

Diger
Frem til 1873 var Vigelsø på 66 ha. Der var syd for øen et stort lavvandet område med de to små øer Store og Lille Ægholm. Der blev diger mellem øerne og Vigelsø, hvorpå det lykkedes at afvande og inddæmme så meget fjordbund, at Vigelsø voksede til det dobbelte – 132 hektar.

Det nye land
Dette nye landområde blev i de første mange år brugt til græsning. Fuglene, der dengang holdt til på Store og Lille Ægholm overtog også dette inddæmmede område. Tilbage i 1888 berettes der, at man på Vigelsø *møder et Syn, som man kun meget få Steder i Danmark finder mage til. I Yngletiden findes Rede om Rede over hele Arealet, og Unger i Hundredevis vrimle omkring i Græsset.*

Carl Nielsen på Vigelsø
Tilbage i 1890’erne var der muntre tider på Vigelsø. Bla. Komponisten Carl Nielsen (1865-1931) tilbragte mange somre her. Han var gæst hos Holger Møller, der var søn af øens daværende ejer. Nielsen og Møller kendte hinanden fra Det Kongelige Kapel, her havde de begge været musikere.

Mågeæg
Der har altid været meget vildt på Vigelsø. Det var især harer, agerhøns og fasaner. De store fuglekolonier gav også udbytte, som kunne sælges. I 1930’erne blev der indsamlet mange mågeæg, helt op til 30.000 på en sæson. De fleste æg blev solgt til England.

Landbrug
Langt op i 1900-tallet blev Vigelsø drevet som det traditionelle landbrug. Her var kvæg, slagtesvin og forskellige afgrøder. Det milde fjordklima, samt under 2. Verdenskrig eksperimenterede man med at dyrke tobak, hør og grønsager.

I 1969 sluttede man med husdyrbrug på øen. Man lagde landbruget om, og dyrene på markerne blev erstattet af afgrøder, især raps, hvede og rug.
I 1974 rejste den sidste bestyrer med fast bopæl på øen. Efterfølgende har Vigelsø kun været beboet i høsttiden.

Kullager for Fynsværket
Da man begyndte at afvikle landbruget på Vigelsø, kom der nye idéer om hvad man så kunne bruge øen til. I 1970érne foreslog Fynsværket og Odense Havnevæsen i 1980, at Vigelsø skulle være kullager. Planen var at der skulle bygges et 8 km langt transportbånd for at få kullene frem til Fynsværket. Dette transportbånd skulle gå tværs over fjorden fra Vigelsø til værket.
Sejlrenden fra fjordens udmunding ved Gabet skulle uddybes, så kulskibe på op mod 64.000 tons kunne lægge direkte til på Vigelsø med deres last.
Heldigvis løb naturen med sejren. Miljøministeriet købte i 1990 Vigelsø. Dette var for at gennemføre en omfattende naturgenopretning, samt give offentligheden adgang til den hidtil lukkede ø. Samtidig skulle der etableres en naturskole på Vigelsø. Landbrugsdriften blev gradvist afviklet og ophørte helt i 1997.

Nordøens skov
Da Miljøministeriet og dermed staten overtog Vigelsø, havde det meste af øens jord været dyrket intensivt med gødskning og sprøjtning i mere end 20 år. Der er plantet 25 ha skov på den nordlige del af Vigelsø. De træer og buske der er plantet er alle nogen der har vokset i Danmark siden stenalderen.

Selve genopretningen af de 66 ha inddæmmet fjordbund strakte sig over en årrække. I 1993 blev Store Ægholm skilt fra Vigelsø da man omlagde diget. Man forsøgte frem til 2005, at opretholde adskilte områder med saltvand og ferskvand. Dog svingede vandstanden og saltindholdet for meget til at opretholde et stabilt fødegrundlag for fuglene.
Nu er vandforholdene ændret, så hele vådområdet på Sydøen overskylles af saltvand. Ved højvande løber vandet ind ved Vesterhoved. Ved lavvande løber det ud ved Store Ægholm.

Naturskole og informationscenter
Bygningerne på Vigelsø var i 1990 stærkt forfaldne. De havde været lejet ud i en længere årrække. Man valgte at rive nogen ned, men man valgte at renovere hestestalden og bevare maskinhuset. Den gule hovedbygning med de takkede gavle blev forvandlet til naturskole. Det gamle fodermesterhus ved anløbsbroen blev indrettet som informationscenter for besøgende på Vigelsø.