Samsø

Samsø ligger midt i Danmark – en ø midt imellem Sjælland og Jylland.
Øens har et areal på 114,26 km².
Her bor ca 3657 indbyggere fordelt i 22 landsbyer.
Den største by er Tranebjerg hvor der bor 814 mennesker.

Søen har sin egen Kommune, og den rummer også en række småøer.

Der er færger hertil både fra Sjælland og Jylland.

Øen er et populært sted for lystsejlere, og her er 4 havne.

Samsøs website
Link

Turist information

VisitSamsø – Turistinformation
Adresse: Anton Rosens Plads 3. Tranebjerg
Link

Samsø Museum i Godsmejeriet er også turistinformation i alle weekender i sommerhalvåret.
Adresse: Museumsvej 5. Samsø
Link

Vandreture
Vandreture på Nordby Bakker – Naturstyrelsens

Nordby Bakker er et smukt område med overdrev, som er en sjælden landskabsform.
Et overdrev er magre jorde, som tidligere blev brugt til græsningsområde for husdyr.
Nordby Bakkers nøgne, græsgrønne og storbølgende landskab har vilde blomster.
Her er utrolig smukt, da det grænser op til havet, og de op til 64 m. høje bakker. Disse kaldes på Samsø for skår.

– Issehoved / Samsøs nordspids
Det er en sandrevle der strækker sig ud i havet.
Den er stadig under ændring af storm og bølger.
Fra toppen af bakken kan man i klart vejr se Århus, Mols, Helgenæs med Ellemandsbjerget og Sletterhage Fyr, Ebeltoft Vig og færgehavn samt øen Hjelm.

– Brøndkær
Kun soklen og forblæste rester af gamle havetræer er tilbage efter den gamle udflyttergård Brøndkæret (1798).
Denne lå ensomt beskyttet af bakkerne.
På turen er der udsigt over det største sammenhængende fredede område af Nordøen.

– Ballebjerg
Her er der både strand, overdrev og skov, og turen slynger sig om Samsøs højeste punkt, Ballebjerg (64m).
Her er et udsigtstårn fra 1920.
Den nordlige del af vandreturen er der mange små og smalle landbrugslodder. 

– Møgelskår
Her er kuplede bakker og dybe. Disse græsklædte skrænter kaldes fårestier og er dannet ved udskridning af græstørven.
Fårestier er således et geologisk fænomen, disse er blevet mere markante af husdyrenes færden gennem mange år.

– Issehoved – Møgelskår
Der er en afmærket stil fra Issehoved til Møgelskår.
Her har man mulighed for at kombinere flere ture, alt efter hvor langt man har lyst til at gå.
Link

Landsbyvandringer
Besøg Nordby, Tranebjerg eller Ørby med en lokal guide.
Arrangeres af Samsø Museums.
Link

Cykel
CykelUdlejning 
Findes flere steder på Samsø:
– Ballen lystbådehavn
– Sælvig Havn
– Ballen Færgehavn
Link

Sømsø Marathon
Siden 2009 er der i august blevet afholdt Samsø Maraton med start og mål i Tranebjerg.
Link

Der er faciliteter til tennis, fodbold og håndbold både udendørs som indendørs i Tranebjerg. Der er også golfbane ved byen Besse

Samsø Parkgolf
9-hullers pargolfbane.
Opbygget som almindelige golfbaner med teested, fairway, rough, bunker og out-of-bound områder.
Adresse: Ballenvej 25. Samsø
Link

Rav
Langs Samsø kyster er det muligt at finde rav.
Havet skal helst være koldt og blæsende, hvorpå ravet hvirvler bedst rundt, så det er bedst i vinterhalvåret.
Dagen efter en kraftig storm er den bedste tid at gå på jagt efter ravklumper. De gemmer sig ofte i bræmmerne af tang, som er skyllet op på stranden.
Hold øje med flokke af måger, som er dygtige til at finde opskyl fra havet, når de tager for sig af muslingerne.

Sten & fossiler
Samsø et af de bedste steder i Danmark at kigge efter sten.
Grunden er, at istiden har bragt usædvanlig mange stenarter til øen.
I stenene findes der store mængder på strandene: porfyr, granit, basalt, gnejs, amfibolit, kvartsit, sandsten, kalksten, flint m.m.
Læs her i folderen fra Naturstyrelsens side:
Link.

Der er også mange fossiler, og det er muligt at finde let sandsten med gravegange, vættelys fra blæksprutter og forstenede søpindsvin (tordensten, seppedejesten).
Søliljer, snegle, muslinger og hajtænder er sjældne.

Shopping
På VisitSamsø er der en lang liste over butikker på Samsø bla.:
– Genbrug
– Gallerier
– Optik
– Tøjbutikker
– Gårdbutik
– Kunsthåndværk
– Farver & Hobby
– Smykker
– Blomster
– Genbrug
Link

Samsø Museum
Herfra formidles Samsøs kulturhistorie igennem udstillinger og aktiviteter.
Museets er et tidligere godsmejeri fra 1911.
Her er aktivitetscenter for børn, som kaldes HistorieUniverset. 
50 meter fra ligger Samsø Museumsgård, hvor der er en udstilling om bondemiljøet fra 1850erne på Samsø.
Samsø Museum er en del af Moesgaard Museum.

Museet indeholder flere steder:
– Samsø Museum
– Samsø Museumsgård
– Husmandsstedet Fredensdal
– Nordby Bibliotek
– Brundby Stubmølle
– Kolby Mølle
– Krudthuset
– Ilse Made Kilde
Link

Natur
Samsø har mange naturoplevelser.

Dyrene
På Samsø er der mange rådyr, ræve og harer på Samsø.
Tilbage i 1870érne var det Brattingsborg Gods der startede et fasaneri og udsatte rådyr, der nu danner grundstammen i Samsøs bestand.
Dengang blev ræven udryddet på Samsø. Den kom dog igen i 1970érne, hvor den vandrede tilbage over isen, så der i dag er en pæn bestand af ræve.

Markfirben
Ved Nordby Bakker lever markfirbenet godt.
De åbne og sandede bakker med spredte krat og diger er ideelle landskaber for markfirben.
Disse markfirben er ret store og kraftige.
Hannerne er grønne på siderne, og hunnerne er mere gråbrune.
Det lever af græshopper, edderkopper og sommerfugle.

Markfirben lægger æg. Til det kræves områder hvor der er tynd og kort plantevækst, så solen kan opvarme jorden.
Her er det let at finde passende steder at lægge æg, så længe der er græssende dyr.
Forsvinder kreaturerne vokser græs og urter så højt, at jorden bliver kold, og så kan æggene ikke udruges.

Hvis markfirbenet bliver angrebet af fjender, kan den smide halen.
Der vokser heldigvis en ny hale ud, dog kortere end den oprindelige, med et andet farvemønster.
Firben bider hvis man forsøger at fange dem, dog ikke så kraftigt at der kommer hul i menneskers hud.

Sommerfugle
Disse tiltrækker mange sommerfugle, bla. stor bredpande, sortåret hvidvinge, okkergul randøje, okkergul pletvinge, blåfugle og kålsommerfugle.

Marsvin
Den mest almindelige hvalart i Danmark er marsvinet.
Disse er der mange af i det rene vand omkring Samsø.
Ved stille vejr er det let at få øje på marsvinets trekantede rygfinne og sorte, tøndeformede ryg, når den boltrer sig tæt på kysten.
Marsvin har ca. 4 vejrtrækninger i min., og derfor er de kun sjældent neddykket i mere end to min.
Marsvin kan veje op til 90 kg. og blive op til 180 cm lange.

Sæler
På og ved Samsøs kyster er der spættede sæler.
De ligger og hygger sig i store flokke på stenrev.
Der er nu omkring 500-600 sæler
Fra klinterne er der gode chancer for at spotte hovedet af en sæl, der pludselig dukker op af vandet.
De spættede sæl kan opholde sig 20-30 min. under vandet, svømme med en fart på 35 km/t og dykke til ned i 100 m. dybde.
Sælerne omkring Samsø, kommer normalt op for at få luft efter 5-10 min’s dykning.
En voksen spættet sæl vejer ca 70 kg. og bliver ca. 150 cm lang.
Det er vigtigt ikke at forstyrre sælerne når de skal die deres unger på stenrevene i juni og juli måned.               

Der er gode muligheder for at se sæler ved Stavns Fjord, og om foråret ses tit en flok sæler nær kysten på Lilleøre.
Når det er lavvande, hviler sælerne på et stenrev, der kan ses fra stranden. 

Biller
Da der på Samsøs nordligste del afgrasses af køer skabes der en unik fauna af *møgdyr*. 
Heroppe er der den næsehornede bille månetorbist.
Det er den eneste billeart i Danmark der laver kugler af lort akkurat som den hellige skarabæ i Ægypten.
Derudover findes der arter som humlerovbille og stor møggraver.

På Samsø er der hverken hugorme, muldvarpe eller mosegrise.

Fugle
Ved Nordby Bakker er der mange fugle.
Bla. rødrygget tornskade, tornsanger, tornirisk mfl.
Langs kysten kan der ses skarv, måge, svane, fiskehejre, edderfugl, havlit, toppet skallesluger, strandskade, rødben, stor præstekrave, havterne, fløjlsand og gravand.
I klinterne yngler talrige digesvaler.
På strandoverdrevene kan der høres lærker, engpiber der laver deres karakteristiske helikopter-flugt, hvor de stiger op og med hævede, sitrende vinger og spredt hale daler lodret nedad igen.

Kragemosen, er et ynglested for rørhøg, gråstrubet lappedykker, lille lappedykker, grågås, vandriks og mange rørsangere og rørspurve.
I øvrigt det eneste ynglested for skægmejser på Samsø.

Planter
Der er mange blomsterarter på den nordlige del af Samsø.
Her er røde mosser, engelsk græs, stenbræk, fandens mælkebøtte, kodrivere og stedmoderblomster.
Violer vælder op af sandet i store klynger, engelsød og timian, forglemmigej og potentil.
Der er violette storkenæb og evighedsblomster med sølvgrå blade.
Rundt omkring står den alvorlige lyng i lave stride buske. 

Bær og svampe
Det er ved Nordby Bakker tilladt at plukke bær og svampe til eget forbrug på statens jorder.
OBS. meget af Nordby Bakker er privateje.
Man må kun gå på stierne, og kun plukke hvad der kan nås fra stierne.
Derudover er der mange slåen og strandmalurt, der er gode at sætte smag på en brændevin.

På Samsø er der flere solskinstimer, færre frostdage og mindre nedbør end gennemsnittet i Danmark.
Det klima giver en artsrig flora af planter, der tåler varme og tørke, og som mest kendes fra områder med fastlandsklima.
På de bølgende, græsklædte overdrev er der opmod 200 blomsterarter bla. røllike-arter, mark-bynke, hulkravet kodriver, håret viol, kornet stenbræk, slangehoved, blå-klokke, blåhat, bakkenellike, tjærenellike, knopnellike, gul evighedsblomst, hjorterod, blodrød storkenæb og de sjældne salep-gøgeurt, bakke-gøgeurt, seglblad, vår potentil, liden sneglebælg, enblomstret fladbælg.

Naturstyrelsen holder træer og buske nede på overdrevet, da de ellers kan tage magten fra blomsterne.
Dette gøres især for at begrænse rynket rose (hybenrose).
Denne er køn, men den breder sig uhæmmet og udkonkurrerer alle de hjemmehørende planter.

Krattene er naturlige på overdrev og hjemsted for mange fugle som gulspurv og rødrygget tornskade. Så hvis det ikke holdes nede, vil de tornede krat med tiden danne en uigennemtrængelig mur.

Ved bakkerne ned mod stranden, og vegetationen er en helt anden.
Det ses tydeligst ved Issehoved. På de stenede strandvolde er strandkål og strandbede meget almindelige.
På strandengene ses en varieret flora med bl.a. strandmalurt, lav hindebæger, strandmælde, strandasters og strandmandstro.

Issehoved
Dette er øens nordligste punkt.
Dette punkt er påvirkeligt, og efter en storm ser Issehovedet altid anderledes ud.
Her er skønt at bade.
Bevæger man sig herud, skal man være opmærksom på flod og ebbe, da der nogle gange er en stærk strøm ved revets begyndelse ved højvande.

Bakkerne ved Pelkeshøj
Et storslået landskab af bølgende, grønne græsbakker.
Pelkeshøj er 27 m højt.
Før i tiden blev området brugt til at kreaturer græssede.
Dette overdrev er dannet da dyrene har græsset i mange hundrede år.
Planterne på overdrevet har tilpasset sig den magre jord og kreaturernes bid.
Her findes omkring 200 plante- og blomsterarter i landskabet.
Mod nord kan Djursland med Ebeltoft Vig, færgehavnen og Sletterhage Fyr på Helgenæs ses.
Mod øst for Ebeltoft skimtes øen Hjelm.
Mod nordvest kan Aarhus og Marselisborgskovene ses i klart vejr.
Overdrev er en naturtype i tilbagegang i Danmark.
Naturstyrelsens pleje derfor bakkerne, så de ikke gror til med tjørn, slåen og træer.

Telegrafbakken – udsigt over Kragemosen
Navnet stammer efter en optisk telegrafstation, som lå der i starten af 1800-talelt under englandskrigene.
Stationen er der ikke mere, men fra den 41 m høje, nøgne bakke med græssende kreaturer, er der mod sydøst en flot udsigt over Kragemosen.
Kragemosen var tidligere et udskibningssted til Sletterhage på Helgenæs.
Nu er moseområdet lukket af fra havet.
Her er også en af øens vandreblokke, en stor, lys rødlig gnejs.
Denne stenarten dannes i bunden af bjergkæder, og vandreblokken er en bid af Skandinaviens bjergkæder.
Den er slidt helt ned og bragt hertil af isen under sidste istid.
Telegrafbakken ligger syd for parkeringspladsen.

Skrænterne ved Vandstedet
Disse ligger for enden af Nordby Bakkers mest markante smeltevandsdal, Langdalen.
Det er en 3 km lang smeltevandsdal, der skærer sig gennem landskabet fra vest for Nordby til Vandstedet.
Der er en grusvej ad Langdalen der fører frem til parkeringspladsen, hvor en kort sti fører ned til stranden.
Både om man går nord- eller sydpå kommer man til næsten lodrette, blottede kystklinter.
Her gnaver havet til sig ind i klinterne, og strømmen fører det løse materiale bort.
Man kan se ind i de jordlag, som Nordby Bakker er bygget op af, og man kan se, at der ligger flere lag moræne stablet oven på hinanden.
Stranden er smal og stenet, da alt ler og sand skylles bort med strømmen.
Dette er et godt sted at finde de sten, som istiderne har efterladt i Samsøs undergrund.

Ballebjerg – Samsøs højeste udsigtspunkt
Højeste punkt på Samsø er 64 m. punkt.
Vil du højere op, kan du gå op i det 8-kantede, hvidkalkede udsigtstårn, der nærmest ligner et sandslot på afveje.
Herfra er en storslået 360 graders udsigt.
Er vejret klart kan man se det meste af Samsø, samt endda Tunø, Endelave og Jylland.
Det pudsige tårn blev opført allerede i 1920 for sognerådsformand og gårdejer Morten Madsen egne penge, og indvendig rummer tårnet en lille planche-udstilling om stedets historie. De lokale har fra gammel tid brugt Ballebjerg til en aftentur med madkurv og drikkevarer, og det er da også et skønt sted at opleve en glødende solnedgang og skumring. Her er flere bænke og en direkte sti (foruden rød vandrerute) fører gennem det åbne land ned mod stranden. Området er fredet, men i privateje, og som andre steder i Nordby Bakker er en del marker udlagt til fællesgræsning.

Espedal
Dette er en af Nordby Bakkers dybeste dale, som man på Samsø kalder for skår.
Espedal går gennem de bølgende, græsklædte bakker, hvor der græsser højlandskvæg og gutefår.
Gutefår er en race der er meget tæt på den der var i vikingetiden.
Staten og Samsø Kommune har et naturplejesamarbejde med private om afgræsning af området.
Følger du Espedal til havet, kan man gå langs stranden sydpå og retur ad Møgelskår.

Møgelskår – Samsøs smukkeste skår
Stien i bunden af dalen svinger blødt ned mod havet, og her er der bølgende, græsgrønne overdrev med spredte træer og buske.
På skrænterne er der helt små terrasser (fårestier) der er dannet ved udskridning af jorden og græstørven (jordflydning).
Det er ikke fårene, som har skabt terrasserne, men de har gjort dem mere markante, ved at de har gået på dem i mange år.
Her er også vilde blomster på den magre jord. Disse er, især i maj og juni utrolig smukke med massere af røde og hvide farver.

Asmindør Hage og Fugledal Hage
Dette er Samsøs klipper.
Asmindøre Hage står ud mod vandet. Denne ligner beton, da den er opbygget med en kerne af kildekalk, der kitter sten og grus sammen.
Her er ingen afmærkede vandreruter i området ved Asmindør Hage og Fugledal Hage (sydligste del af Nordby Bakker).
Men man kan få en flot gåtur langs den stenede strand. Her kan man gå klemt inde mellem havet og høje, stejle klinter.
Det er i øvrigt også et godt sted at fiske efter torsk, havørreder mm.

Gadekæret og klokketårnet i Nordby
Nordby Bakkers historie er tæt knyttet til landsbyen Nordby.
Bindingsværkshusene, der er sammenbyggede, står med stokroser rundt om landsbyens gadekær.
Her er også det gule klokketårn fra 1857.
Fra tårnet ringes solen op og ned. Dette var fordi selve kirken ligger ca. 2 km syd for byen, og derfor måtte man have et ekstra klokketårn i byen.

Erhverv
Samsø producerer en del grønsager. Bla. rødbeder, rødkål, græskar og de kendte kartofter. Meget af dette er på økologiske landbrug.
En del af grønsagerne leveres til konservesfabrikken *Samsø Syltefabrik*.
Samsøs Turisme er også vigtig.
Her er også Samsø Bryghus, hvor der produceres adskillige ølprodukter. Disse øl får ofte navne med relation til steder eller personer fra øen.
På Samsø er bruges der ofte vedvarende energi, og  siden 2007 har øen været selvforsynende med energi fra vind, sol og biomasse.

Samsøs byer
På Samsø er der kort afstand mellem byerne.
Der er i alt 22 landsbyer, og de ligner ikke hinanden.

Tranebjerg
Dette er Samsøs hovedstad.
Her bor ca. 810 indbyggere , så trænger du til en snert af byliv og puls på Samsø er det her.
Her er butiksgaden, Langgade.
Byen er ikke så gammel som Samsøs andre landsbyer, så her er ikke skæve bindingsværkshuse og fortidsrester.
I Tranebjerg er den fhv. nyindviede Anton Rosens Plads.

Nordby
Byen blev for år tilbage kåret som Europas bedst bevarede landsby. 
Byen emmer af idyl med gadekæret i midten, med stråtage og bindingsværk omkring.
Klokketårnet, ser et af Nordbys vartegn. Det ringer solen op og ned.

Ballen
Dette er den største havneby på Samsø.
Her er stemning og atmosfære.
I sommer månederne er Ballen nok den by på øen, hvor der sker mest.
Her er også nogen små butikker, hvor Samsøs specialiteter sælges.
Byen har også øens eneste diskotek.
Ved Ballen Havn kan man gå ture ved molerne og kigge på aktiviteten fra lystsejlerne.
Her er også en del spisesteder.
På begge sider af havnen er der lækre badestrande.

Vesterløkken
Byen ligger på Samsøs sydvestlige del.
Her er der uberørt og øde natur med dramatiske skrænter og stenkyst.
Herfra er de mest fantastiske solnedgange.
Det er et populært sted for lystfiskere, da kyststrækningen har gode fangstmuligheder af havørred, hornfisk og fladfisk på krogen.
Her er en badebro, hvorfra der kan bades.

Mårup Østerstrand
Her er en dejlig badestrand.
Dette er et sommerhusområde.
Området er ikke langt fra Nordby, og du kan se Nordby Kirke herfra.

Sælvig
Sælvig ligger på vestsiden af Samsø, ud til de lange Sælvigbugt.
Her er stille og roligt.
Havnen er mere livlig, hvor færgen også anløber.
Syd for Sælvig er der en skøn badestrand med badebro.
Her kan der også surfes og fiskes.
Her er også fodboldbaner ved stranden.

Langør
Byen er bygget op omkring lystbådehavnen.
Her er en god stemning og udsigt over Stauns Fjord med de mange holme.
Om sommeren er der meget liv fra lystbådesejlerne.
Her er også en god badestrand, samt enkelte sommerbutikker.

Historie
Der er spor på Samsø tilbage til de tidligste tider efter at isen trak sig tilbage.
De jagtede vildtet og siden bosatte sig. De begravede deres døde i gravhøje og rejste stendysser i stenalderen.
Gravhøjene på Samsø er dog fra bronzealderen. Der anlagde de dem på højdepunkter i landskabet.
Mange af stenhøjene er i dag overpløjet eller helt fjernet, men fordi dem fra stenalderen blev anlagt på højdepunkter findes de stadigt. 
Fra bronzealderen har vi også den 3.000 år gamle helligkilde Ilse Made kilde på øens vestkyst.

I den efterfølgende jernalder, var der megen aktivitet på Samsø, da øen var blevet strategisk vigtig for den tiltagende magt-centralisering som prægede denne tid.
Sagn fortæller, at kong Angantyr i år 726 døde i kamp, og på ca. samme tid (i slutningen af jernalderen), gravede man Kanhavekanalen tværs over øen.

Udgravninger på Tønnesminde, viser at der har eksisteret bosættelser der fra stenalderen gennem vikingetiden.

Tilbage i middelalderen blev der bygget fem borge på Samsø.
– Brattingsborg, nu kaldet ‘Gammel Brattingsborg i Tranebjerg 
– Bisgård i Onsbjerg sogn, hvor Bispegården nu står i dag
– Vesborg, hvor Vesborg Fyr i dag står placeret oven på borgvolden,
– Hjortholm på den lille ø af samme navn i Stavns Fjord
– Blafferholm, det lille fæstningsværk som i dag ligger placeret i haven ved Brattingsborg Gods på sydøen.
Desværre er ikke nogle egentlige bygningslevn tilbage fra borganlæggene. Der er dog lidt af voldstederne og visse dele af de begravede fundamenter i dag.
Disse borge gennemgik omfattende arkæologiske undersøgelser i perioden 2002-2009.

I 1676 forærede Christian 5. Samsø til Sophie Amalie Moth og i 1677 ophøjede han hende til grevinde af Samsøe.
I søkrigen mellem Danmark og England i 1801-1814 blev indsejlingen til Langøre havn i Stavns Fjord stærkt befæstet.
Dette var for at forhindre englænderne i at oprette et flådestøttepunkt her.
Her blev anlagt kanonstillinger yderst på Besser Rev, på Kyholm og Lilleøre.
Voldene, der omgav disse kanonstillinger, ses stadig i velbevaret stand.

Fra 1831-1857 var Kyholm en karantænestation for pest og kolera.
Her skulle skibe der havde været langfart gå ind, hvis der var sygdom om bord.
På Kyholm ligger i dag Danmarks ensomste kirkegård. Her ligger der begravet omkring 100 Kyholmere.
Øen kan besøges året rundt, men man skal gå forsigtigt i fuglenes yngletid.

På Madebjerggård (det nu nedrevet andelsmejeri) i Besser forsøgte man før 2. Verdenskrig at eftergøre den schweiziske Emmentaler ost.
Der blev istedet opfundet en ny ostetype, Samsø-osten, denne produceres nu uden for Samsø.

Før 1970 hørte Samsø under Holbæk Amt, derefter blevSamsø lagt ind under Århus Amt.
I 2015 til 2016 steg befolkningstallet for første gang efter flere år.
Dette skyldes især de nye færgeruter.

Rejseberetningen er fra en sommerhus tur tilbage i 2017 ved Mårup Østerstrand.

Alfred og jeg tog færgen fra Kalundborg til Ballen.

Vi var 4 voksne og 5 børn afsted, så turen var på børnenes præmisser.

Vi var bla. i Samsø Labyrint, som virkelig var et hit for vores 5 årige drenge (4 stk), samt oppe i Vesborg Fyr, hvor udsigten var helt og aldeles fantastisk.

Vi var også i Nordby, hvor et most er at sidde ved gadekæret omgivet af smukke bindingsværkshuse og spise en is.
Vi vandrede også ud til Issehoved, hvor der var den smukkeste natur, med buede bølgende bakker.

Ydermere smagte vi dejlig fisk fra en af fiskehandlerne.

Samsø skal bestemt besøges igen!