Rundtidanmark-flag

Store Okseø

store-okseoe-kort

SE HVOR
STORE OKSEØ
LIGGER ⇨

rundtidanmark.dk

Store Okseø er en af de 2 øer, som kaldes Okseøerne. 
På tysk kaldes de Ochseninseln.

De to småøer ligger på den danske side i Flensborg Fjord, ud for Sønderhav.
Disse 2 øer bliver nævnt for første gang i Kong Valdemars Jordebog i år 1231.
Den gang blev øerne brugt som græsgange for kvæg.
Efter et sagn opstod øerne ud af ler, som falder ned fra en jættes sko. Jætte er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi.
Beboerne på øerne levede af landbrug, fiskeri og skibsbyggeri indtil den store stormflod i november 1872.

Store Okseø er 8 ha stor.
Der er i sommermånederne bådforbindelse fra Sønderhav til øen.
Store Okseø ejes af Miljøministeriet.
Frem til 2007 tilhørte den Bov Kommune, Miljøministeriet og Sønderjyllands Amt.

Til sammenligning er Lille Okseø 4 ha stor.
Øen ejes af Københavns Lærerforenings Kolonier.

Dronning Margrete 1. døde på et skib i Flensborg Havn af pest.
Ifølge et sagn var hun en kort periode begravet på Lille Okseø, hvorefter blev hun bragt til Sjælland og genbegravet i Sorø Klosterkirke og derefter i 1413 endelig som den første kongelige at blive begravet i Roskilde Domkirke.

Båd mellem Sønderhav – Store Okseø
Båden sejlet pt. (2021)i skolernes sommerferie.
Der er ca. 6 afgange hver dag.

Sejlads foregår fra Sønderhav lige overfor Annies Kiosk, Fjordvejen 67, 6340 Kruså.
Turen tager ca. 5 min. at sejle over.

Alle bookinger foregår online, og du skal bestille turen retur til Sønderhav i samme booking.
Der er kun 8 billetter tilgængelig til hver tur, og kan du ikke få billetter frem til en bestemt afgang, betyder det at der er udsolgt på afgangen.
Hunde og andre kæledyr er ikke tilladt ombord på båden. 

Turen er ikke egnet for gangbesværede, og er ikke handicapvenlig.

Ønsker I at overnatte 2 nætter i shelter, kontakt da Destination Sønderjylland på info@dssj.dk eller 81824570 for hjælp til booking af færgen.

Bestilling
Link

Kajak / SUP eller lign. til Store Okseø
Det er muligt at sejle i kajak/SUP fra Sønderhav.

Sejl/motorbåd
Det er muligt at sejle ud til Store Okseø selv.
Dog skal man ikke benytte området til den offentlige båd der sejler mellem Sønderhav og Store Okseø i den periode den sejler.

Spise & Drikke
Man skal selv alle fornødenheder, såsom drikkevand og forplejning.

Teltplads
Ved bådbroen er en lille primitiv teltplads.
Det kræver ikke reservation for at benytte den, men der må max være 4 telte.
Der må max. overnattes der i 2 nætter.

Shelter
Der er i alt 4 shelter på Store Okseø – de kan bestilles igennem Naturstyrelsen.

Der er 2 stk på Lejrpladsen, som er på den lave del af øen.
Store Okseø *Spurven*
Book

Store Okseø *Skarven*
Book

Toilet
På Store Okseø er der et muldtoilet til fri afbenyttelse.
Der opfordres til, at man ikke efterlader spor fra sit ophold på øen, heller ikke toiletpapir!
På Store Okseø er der ingen affaldsspande – Værn om naturen og tag dit affald med retur. 
Der er offentlige toiletter ved Sønderhav.

Hunde
Overalt skal hunde være i snor.

Trampesti
Store Okseø er en spændende og smuk ø, der består af en høj og en lav del.
På øen er der en trampesti rundt på ca. 1 km.
Den høje del af øen er forbundet med trapper til den lave del af øen.
Man kan også følge stranden hele vejen rundt.
Ved højvande kan stranden være delvis oversvømmet.
Gå ikke for tæt på de høje klinter, de kan skride og der er langt ned!
Turene er desværre ikke handicapvenlige.

Der er på den høje del åbne arealer med flotte udsigtspunkter til både Danmark og Tyskland.
Her er også en lille skov.

Store Okseø er en ca. 8 ha spændende og smuk ø.
Øen består af en høj og en lav del – mellem dem er der lavet naturlige trapper.

Store Okseø er en del af en større morræneaflejring af ler, sand, grus og sted fra den sidste istid.
Kysterne er præget af havets nedbrydning og opbygning med flotte klinter mange steder.
Der er mod nord etableret en mindre kystsikring af strandvolden, som beskytter ind mod Sønderhav.
Syd for Store Okseø er der nogen store sten ude i havet, disse viser hvor langt ude i havet kystlinjen har været.

Geologiske seværdigheder
Der er på Store Okseø to geologiske seværdigheder.
Den lyse kalkstribe nederst i klinterne mod syd, og sandstenene ved det nordvestlige hjørne af øen.

På den lave del af øen er der en lejrplads og shelter plads.
På den høje del er der åbne arealer med flotte udsigtspunkter til Danmark og Tyskland.
Her er der høje klinter og en lille skov.

Dyr & Fugle
Der er ingen større vildtlevende dyr på Store Okseø.
Dog kan forpagterne have enkelte husdyr, som man skal omgå roligt, for ikke at stresse dem.
Der er flere fugle der raster og yngler på øen. Det er fx. bjergand, rødben og toppet skallesluger.
Disse fugle skal man tage specielt hensyn til i yngletiden fra 1. april til 15. juli.

Historie
Både Store og Lille Okseø nævnes i Kong Valdemar d. 2. Jordebog fra 1231.
Her står de opført som kongelig ejendom: *Oxenör minor et major*.
Dengang var store dele af landet dækket af skove, men formentlig har øerne allerede dengang været brugt som græsningsarealer til kreaturer, og deraf kommet navnene Okseøerne.
Formentlig har Store Okseø været beboet siden 1500-tallet.
Ejerne ernærede sig ved landbrug, fiskeri, og senere drev de skibs- og bådebyggeri samt ved at drive en beværtning på øen.
Skibsbyggeren Lorenz Isaack købte i 1845 øen, og i 1982 solgte familien den til Miljøministeriet, Sønderjyllands Amt og Bov Kommune.
Ejendomsretten blev i 2007 overtaget af Miljøministeriet, og i dag administreres øen af Naturstyrelsen, Sønderjylland i samarbejde med forpagterne på øen.

Omkring år 1800 blev der oprettet et gæstgiveri, som holdt åbent i sommerhalvåret.
I 1872 blev Okseøerne ramt af den voldsomme stormflod (som ramte det meste af det Sydfynske mm. også).
Alle øernes bygninger blev ødelagt, og stedet gik på tvangsauktion. 

Dronning Margrete 1. døde på et skib i Flensborg Havn af pest i 1412.
Ifølge et sagn var hun en kort periode begravet på Lille Okseø, hvorefter blev hun bragt til Sjælland og genbegravet i Sorø Klosterkirke og derefter i 1413 endelig som den første kongelige at blive begravet i Roskilde Domkirke.

Sommeren 2021.

Alfred og jeg ankom til Sønderhav omkring kl 1030.
Vejret var virkelig skønt, så vi så frem til en dejlig tur til Store Okseø.

Vi gik ud på bådbroen og satte os på bænken og ventede.
Her var et skønt liv, med mennesker der badede, sejlede kajak, SUP og i deres egne både.

Båden til Store Okseø kom ind og vi sejlede de 5 min over til Store Okseø kl 11.
Straks da vi ankom gik vi ind på øen, hvor vi så 2-3 telte på den primitive teltplads.

Vi gik ind ad trampestien forbi de to sheltere i det lave område. Herfra kunne vi se muldtoilettet. 

Vi fulgte Bjergstien op i det høje område.
Her gik vi mod nord rundt. Har er et åbent område, med skoven mod syd.
Da vi kom i det sydøstlige område tog vi trappen ned igen, for at se skrænterne nedefra.
Her ved stranden kunne vi se flere der kom med deres SUP til øen.

Vi gik helt ud til Halen af øen, hvor der blev smidt nogen smutsten.
Vi fortsatte rundt om øen, hvor træerne var helt nede på stranden – her kunne det være lidt svært at komme forbi, men vi klarede den!

Vi kom helt rundt om øen, og gik lige forbi teltpladsen igen, hvor efter vi kom ud på nordsiden ved stranden igen.

Det går fhv. hurtigt at gå øen rundt, og man kan sagtens tage en tur både på stranden og oppe i det høje område.
Vi gik rundt igen, bare modsat – dvs. oppe hvor vi før gik nede og nede hvor vi før gik oppe.

Der var fhv. mange mennesker på Store Okseø, de fleste var kommet derover med private både. Men der var bestemt ikke for mange.

Vi endte med at være på Store Okseø i ca. 3 timer.
Vi havde skønt sommervejr, så vi kunne godt være blevet længere og fået os en badetur – Her kan landtangen mod Sønderhav bestemt anbefales – der så lækkert ud!

- Fotos fra Store Okseø -

Kontakt
Kristina Møller RundtiDanmark@RundtiDanmark.dk