Rundtidanmark_flag

Vorsø

vorsoe-kort

Vorsø er et naturreservat, der hører ind under Miljøministeriet.

Oprindeligt var øen blevet købt af zoologen Herluf Winge.
Herluf ønskede at skabe et fristed for dyr og planter.

På Vorsø er der en af Danmarks største skarvkolonier, på trods af et fald i bestanden.
Skarven blev i 1979 totalfredet i Danmark.

Vorsøs natur og dyreliv lever i dag uden menneskelig indblanding.
Dette betyder et rigt plante og dyreliv, hvilket gør at der er sjældne arter og faunaen hele tiden ændrer sig.
Denne udvikling følges og registreres til brug for bla. fremtidig skovdrift i Danmark. 

Det er naturvejleder Jens Gregersen, der foretager disse registreringer.
Vorsø er nemlig fredet, og der er adgang forbudt.

Få dage om året åbnes Vorsø for offentligheden.
Dette er i form af guidede ture.
Disse ture bliver annonceret i dagblade, og man skal tilmelding sig, for at kunne komme med.
Er der interesserede grupper, kan man opnå adgang ved henvendelse til Jens Gregersen 75 65 93 44, dog kun i perioden perioden 1. juni – 31. august.

Fra Brigsted Strand kan man se vadestien til Vorsø.
Den er markeret med stendynger – den kan ses både ved ebbe og flod. 

Vorsø er fredet, og der er adgang forbudt.
Den er kun tilgængelig via den gamle vadesti og der er kun adgang for offentligheden, i form af guidede ture, få dage om året.

Vorsø er en 62 ha stor ø.
Øen ligger ved Horsens Fjords nordlige bred.
Vorsø er, sammen med landskabet omkring fjorden et resultat af den seneste istids omflytninger med jorden.
Siden har landhævningen givet øen en bræmme af lave strandenge og lavvandet kyst.
Det er Miljøministeriet der ejer øen, og den er beboet af en naturvejleder, Jens Gregersen.

Vorsø er fredet, og der er adgang forbudt.
Den er kun tilgængelig via den gamle vadesti og der er kun adgang for offentligheden, i form af guidede ture, få dage om året.

Dette er for at beskytte flora og fauna på øen, så Vorsø er lukket for offentlighedens adgang i perioden fra 1. april til 15. juli.
Vorsøs fredningshistorien gør at øen har status som et levende, biologisk laboratorium.
Dette gør den interessant udover Danmarks grænser.

Vorsøs udgangspunkt
Der var oprindelig ege-aske-elmeskove på øen. Men fuglenes møg dræbte en del af dem.
Hvor de var, er der nu opstået en ungskov, som er domineret af almindelig ask.

Tilbage i 1928 var Vorsø dækket af 2 skove, lidt småplantninger og dyrkede arealer.
Disse skove og landbrugsjorden fik fra da lov at udvikle sig uden nogen indblandning fra mennesker.
Indtil 1978 blev ca. 15 ha af landbrugsjorden dog fortsat dyrket.
Derefter overtog Skov- og Naturstyrelsen øen, og landbrugsdrift blev helt indstillet.

Udviklingen af floraen
Jorden blev i 1928 opgivet, hvorpå der opstod skov.
Skoven var domineret af Ahorn. De svageste træer døde, så den er nu blevet mere lys.
Der hvor der var landbrug domineres nu af ungskov.
Disse skove består af Almindelig Ask, Storbladet Elm, Almindelig Bøg, Ahorn og Stilk-Eg.
På de marker der senest blev opgivet er der krat af Almindelig Hassel, Hvidtjørn, Almindelig Hyld, Slåen, forskellige Roser og Pilearter.
Vorsøs flora  har snart registreret næsten 600 arter.
Bla. de specielle planter som Bredbladet Klokke, Kær-Svinemælk, Pomerans-Høgeurt, Skov-Hullæbe og Tyndakset Gøgeurt.
De steder hvor der endnu ikke er buske og træer, er vegetationen hovedsageligt Hindbær, Korbær, Ager-Tidsel og Almindelig Draphavre.
Indtil for nylig var Gederams dominerende på nogle af markerne. Den er dog i tilbagegang nu.
Bregnen Almindelig Mangeløv har dannet tætte bestande nogen steder.

Historien bag fredningen af Vorsø
Zoologen Herluf Winge og hans bror Oluf oprettede i 1919 et legat. 
Dette var til køb af *et Fristed eller flere til Fredning af planter og dyr, også de såkaldte skadelige*.
Dette gjorde at der i 1928 blev oprettet et naturreservat på Vorsø.

Vorsø blev fredet da Københavns Universitet i 1928 købte øen.
Pengene stammede fra Herluf Winges opsparede formue.
Winge var en af samtidens mest indflydelsesrige naturvidenskabsmænd og en aktiv samfundsdebattør.
Herluf Winges bror, ornitologen Oluf Winge, er sidenhen blevet kaldt Danmarks første naturfredningsmand.
Både Oluf og Herluf Winge var stærkt optaget af nye tanker om naturen i Danmark:
De ville sikre særlige beskyttede områder, hvor dyr og planter kunne overlades helt til sig selv.
Dette skulle ske udelukkende af hensyn til naturen selv.
Dette betød også den del af naturen som i almindelighed blev opfattet som grim og skadelig.
Dette var kontroversiel i begyndelsen af 1900-tallet.

I 1979, da Herluf Winges legat ikke længere havde midler til at drive fristedet, overtog Miljøministeriet hvorpå Vorsø blev administreret under Silkeborg Statsskovdistrikt.

Et ca. 2.000 ha stort område på nordsiden af Horsens Fjord er fredet.
Denne fredning omfatter landskabet omkring Søvind, Sondrup og Åkær samt Vorsø.
I dette fredede område er der udover de geologiske og landskabelige værdier, også historiske og miljømæssige interesser, bla. herregården Åkærs jorde.

Fredningen er reguleret ved Bekendtgørelse nr. 777 af 26.08.1994 om fredning af Vorsø, Vorsø Kalv og Langøerne samt den omliggende del af fisketerritoriet.
Disse områder og strandengene ved Havmarken og Brigsted samt farvandet ud for kysten er udpeget som Ramsarområde nr. 13, fuglebeskyttelsesområde nr. 36 og dansk habitatområde nr. 52.

I de sidste 20 år er skarverne på Vorsø blevet ringmærkede.
Dette gør det muligt, at indsamle oplysninger på fuglene.

 

Dyrelivet
I starten var
der ikke rovdyr på Vorsø.
Hurtigt indvandrede ræv og grævling, hvilket blev enden på mågekolonier på de lave øer i farvandet omkring Vorsø.
Efter at fast beboelse var ophørt i 1980, indvandrede der også rådyr til øen. 
Mosegrise og markmus er nu også almindelige. Disse holdes i skak af ræve og mårer.

Fuglelivet
Omkring 50 fuglearter yngler på Vorsø.
Der er på Vorsø jagtforbud.
Dette gælder på og omkring øen.
Dette har givet rastemuligheder for blandt andet grågås, krikand og hvinand.
Flere forskellige vadefugle raster: storspove, hvidklire og hjejle er særligt talrige.
Ederfugl ses året rundt, både på træk og med ællinger fra ynglepladser i nærheden.
Vorsø er kendt for dens store koloni af skarver.
Derudover er der også råger og fiskehejrer kolonier. 
Både Stære og ringduer yngler også på Vorsø, hvilket også gælder en varieret bestand af småfugle.
Disse er fordelt efter deres foretrukne biotoper. Sådan at man fx. finder tornsanger og kærsanger på de arealer, der endnu er træfri.
De kratagtige tilgroningsområder har bestande af bla. nattergal, havesanger og tornirisk.
Der er i skovene bogfinke, munk og flagspætte, og gærdesmutten trives over hele øen.
Den sjældne huldue er blevet ynglefugl i de mange udgåede træer, hvor der er massere redemuligheder.
Af større rovfugle findes ynglende par af natugle og skovhornugle.
Vorsø ligger i et område der er af international betydning især for vandfugle.
Det er derfor udpeget både som EF-fuglebeskyttelsesområde og som Ramsar-område.

Omkring en dam ved Universitets feltstation er der padder og krybdyret findes kun skrubtudsen.

Insekter
Vorsø er ideelt for insekter. De nyder godt af at leve på en ø, hvor væltede træer får lov at blive gamle og hule og hvor pesticidforbruget er ophørt.
Dette giver et rigt liv af sommerfugle, biller, svirrefluer og bier.
Der er talt optil ca. 350 arter af større sommerfugle, bla. iris, sørgekåbe og guldhale, men også almindelige arter som aurora og stor kålsommerfugl.

Svampeflora
Den fugtige skov, hvor der samtidig er mange døde grene og stammer, har fremmet en meget rig svampeflora.
Der er fundet mere end 1000 arter lige fra snyltekøller, poresvampe og østershat til morkler og judasøre.

Historie
På Vorsø ynglede skarven indtil 1864.
Herefter blev den fordrevet og i de efterfølgende godt ca. 70 år ynglede der ikke skarver i Danmark.
I 1944 kom skarverne tilbage til Vorsø, hvor den har ynglet her siden.
Den gang blev den fortsat jaget, især for at imødekomme mange klager fra fiskerne.
I 1971 fik skarven helt fred på Vorsø og i 1979 blev den totalfredet i Danmark.
Derefter steg bestanden kraftigt, hvorpå nye kolonier opstod rundt i Danmark.

De mange tusind skarver på Vorsø er blevet ringmærket – en stor del med nummererede plasticringe.
Hvilket gør det muligt at genkende de enkelte individer i kolonien.
I ca 20 år er der indsamlet oplysninger om de mærkede individer, hvilket har givet et detaljeret indblik i skarvernes liv.
Man har kunne se hvor de trak hen om vinteren, livet i kolonien, om deres stedtrohed til redested, samt hinanden, ungeproduktion og udvandring til andre kolonier.
Skarven ankommer tidligt på foråret til kolonien.
Derved sikrer de sig de bedste redepladser, som er dem der er bedst bevaret efter vinteren høj oppe i træerne.
Der er hannerne der vælger redestedet og hunnen tilslutter sig senere til.

Skarveners reder består af tang, der er hentet af fuglene rundt fra fjorden.
Efterfølgende bygges reden af grene og tørt græs.
Som regel lægges skarven 4 æg der ruges i 24 dage.
Når ungerne klækkes er de nøgne og bliver på skift varmet af de gamle fugle indtil de har udviklet en sort dundragt.
Når ungerne er 50 dage gamle, forlader de reden.
De vender dagligt tilbage gennem 1-2 uger.
I juli forlader storset alle skarver kolonien.
Dog kan der stadig i september være unger i nogen reder.
Dette er fordi æglægningstiden strækker sig fra februar til juli.
Flere gange dagligt flyver skarverne på havet for at dykke efter fisk.
Skarverne æder de fisk der er tilstede, hvilket hovedsageligt er ålekvabbe, torsk og sild, men varierer i øvrigt fra år til år.
Om vinteren trækker de fleste skarver sydpå.
En del af skarverne fra Vorsø overvintre ved søerne i Schweiz og i Middelhavet omkring Italien og Tunis.
Resten overvintrer i danske farvande.
Dem der kommer tidligst til kolonien og producerer flest unger.

Ungeproduktionen på Vorsø varierer fra år til år.
Dengang bestanden var voksende, tilbage i 1980erne – her fik hvert skarvpar i snit 2 unger.
Siden er det gået tilbage, og fra ca. midt i 1990erne var ungeproduktionen nede til 1 unge, og nogen par fik slet ingen unger.
En lille del af ungerne vender tilbage til kolonien næste forår. Her bærer de stadig den brun/hvide ungfugledragt.
De fleste unger, der er produceret på Vorsø – er igennem flere år udvandret til andre kolonier i Kattegat og Limfjorden.

Når skarven er 2-4 år har fuglene yngledragt med prydfjer: hvid lårplet og hvidt hoved og er nu parat til at yngle.
De ringmærkede skarver på Vorsø har en levealder på 20 år, hvor den normale er 8-12 år.
I 1960erne var der ca. 200 skarven par på Vorsø.
Efter fredningen i 1979 steg antallet, hvorpå der i 1991 var ca. 5000 ynglepar på Vorsø.
Nu er bestanden på Vorsø faldet til ca. 3000 par, men stadig en af Danmark største.

Fotos af Vorsø

Bliv inspireret til et Ø-besøg med Nyhedsbrevet

Kontakt

Kristina Møller
Tlf. 20924059
RundtiDanmark@RundtiDanmark.dk