Drejø Købmand
Her kan du købe de almindeslige dagligdags produkter.
Åbningstider – Link

Museum  & Café – Butik Gl. Elmegaard
Café med kaffe, kage, fadøl og andre kolde drinks, samt is mm. Man er velkommen til at medbringe sin egen frokost, ved køb af drikkevarer. Arrangerer også arrangementer.
Link

Gårdbutikken Nørresø
Her sælges kød fra egne kvæg og lam. Derudover er der skind, garn og hjemmelavet chokolade, kryddersnaps mm.
Adresse: Husmandsvej 15.
Link

Drejø Kro
Hyggelig kro, med klassiske danske retter.
Der er både indendørs og udendørs pladser.
Åbent hele skolernes sommerferie fra 12-15 og 18-20. Resten af året kan der bestilles festarrangementer eller lign.
Link

Trampestier
Drejø Beboerforening har været med til at etablere afmærkede stier til naturområderne. Trampestierne er primært langs kysterne, hvor man kan iagttage fuglelivet. Både ved Nørresø og Høllehoved er der opsat fugletårne. Ved Mejlhoved Odde er der adgangsbegrænsninger i yngleperioden 1. marts til 15. juli. Røde stier på Drejø kortet under, som er fra Folder om Drejø.

Drejø Ø-Lejr
Motto: Krop sind og ånd I pagt med naturen, bla med emner som folkemusik eller østens mysticisme.
Adresse: Drejø Skovvej 15 A
Lejrtelefon: 42661805
Link

Natur
Drejø er 2 øer, som er forbundet via et smalt drag, Drejet!

Drejø har et mangfoldigt dyreliv. Ved grænsezoner mellem hav og land, lever mange dyr og planter. Drejø har mange strandenge og fladvand. Ihærdigt at mennesker forsøgt at lave mere land, vha. diger og pumpe vandet væk. Digerne blev oftest bygget med tang. Både Nørresø og Søndersø har været pumpemøller.

I det lave vand er ålegræsengene vækst områder for mange arter fisk, og ikke mindre end 60 fuglearter yngler på Drejø. Mange af disse yngler ved Søndersø og på Mejlhoved ved Tørvegravene. Fx. er der på Drejø en stor bestand af gråstrubet lappedykker på Høllehoved, den kan ses fra fugletårnet, og den store rovfugl rørhøge.

Langs kysten og strandengene kan du finde blomster og planter, bla.den sjældne soløje-alant. Engene afgræsses for at holde mangfoldigheden ved lige.

Nørresø
Området var afvandet indtil 1995. Herefter blev pumper stoppet og vandstanden blev hævet, og Nørresø genopstod. Herved genopstod et rigt fugleliv, som kan opleves fra fugletårnet.

Søndersø
Søndersø har været delvis afvandet strandlagune på sydkysten. Søen blev inddiget i sidste halvdel af 1800-tallet og har været tørlagt af flere omgange. I dag er det et vådområde med en lille sø, der er omgivet af fugtige græsarealer og et rigt fugleliv.

Næbbesodde / Klinten
Drejøs vestligste punkt og højeste punkt på 17 m over havets overflade med høje klinter. Tilbage i 1800-tallet blev der bygget Drejø Teglværk, som leverede sten til husene på Drejø. Værket havde egen udskibningsbro. Dette lukkede i 1917. Herude yngler en stor bestand af digesvaler. Fra klinten er der udsigt udover øhavet. Mod vest Ærø, mod nord Avernakø. Du kan være heldig at finde et forstenet søpindsvin.

Høllehoved
På nordsiden af Drejø, ligger Høllehoved. Her er der bevaret flere tangdiger, som man har brugt til at inddæmme nyt land med. I farvandet vest for næsset er der  gode fiskebanker. På det dybe vand omkring grunden bliver der klappet – det vil sige dumpet opgravet havnebund – fra sydfynske havne. Danmarks Fiskeriforening er meget utilfreds og frygter for, hvordan det vil påvirke fiskeriet i området.

Nordvest af Drejø ligger den lille holm Flæskholm. Navnet Flæskholm hentyder til, at en smakkejolle fra Drejø forliste i det lave vand nær øen med en ladning flæsk på vej til Faaborg. Samtidig er flæsk en gammel betegnelse for noget afskåret eller en kødskive, så navnet kan måske stamme herfra.

Dådyr
På Drejø har der siden 1996-97 haft en bestand af hvide og brune dådyr. De ses ofte morgen og aften på markerne i flokke op til 30 stk.

200 år senere i 1480, vides det med sikkerhed at der har været fastboende på Drejø. Dette vides fordi Svendborggenserne klager til kongen over at Øboerne fra Thorseng (Tåsinge) Østræ Draghø, Skaarø, Hiortø og Byrkholm har ulovlige havne og driver købmand og sejllads til Tyskland – Svendborg havde købstadsrettigheden.

Gårdene på Drejø tilhørte kronen, men bønderne fik overskuddet af jorden. Drejø forblev under Kongens fadebur, og således kronens fæstere under Nyborg Kongeslots gods, dokumenteret i 1523, frem til 1660. Herefter blev Drejø pga. krigsgæld pantsat til Otto Kraf (1666-1688) på Egeskov gods.

Indtil 1535 var Drejø under Ærøskøbing Sogn, hvilket ofte førte til farefulde kirkesejladser til Ærø. I 1535 blev et lille kapel bygget af kampesten på Drejø, og et hus til præsten sat til rådighed. I 1555 blev der bevilliget en kirke fra Christian 3. I 1699 blev den første degnestue bygget, og i omkring 1747 blev skolestuen udvidet. I 1778 var der 26 gårde og huse på Drejø, og skibsbygger Jørgen Rasmussen begynder at bygge de store øbojoller (smakkejollerne) – disse er kendt for deres store sejlduelighed. I 1830 blev den nye skole bygget lidt udenfor byen. I 1833 gennemføres udskiftningen, som begynder med 5 gården, 4 ud til skoven og 1 til Drejet. I 1835 blev der tildelt jordlodder til husmændene. Drejø fik sin første mølle i 1842 ved Gl. Havn, inden da sejlede Drejøbønderne deres korn til Faaborg. Møllen brænder i 1920.

I 1872 gjorde den store stormflod at halvdelen af Drejø, hele Hjortø og Birkholm kom under vand. I 1880 blev den gamle havn udbygget, og Drejø får i 1883 sin første passagerdampbåd *Drejødamperen* med fast forbindelse til Svendborg to gange ugentlig. I 1885 begyndes der at sejle torsk til Norge. I 1888 bygges en smedje ved Gl. Havn *Kalles hus*. I 1889 bygges træskomøllen, som fungerer til 1964. I 1893 udvides den Gl. Havn og i 1894 byggedes Andelsmejeriet *Bækskilde* og fungerer frem til 1956. I 1896 bygges forsamlingshuset, i 1896 får Drejø sin første telefon central i øens købmandsbutik.
I 1898 opføres teglværket ved Klinten, dette nedlægges i 1917. I 1899 får skibsbyggerhuset store bageovne og der startes bagerforretning. I 1904 begynder harefangsten på Drejø, harerne fanges og eksporteres til Italien, samt til Jylland, hvor de blev sat ud på harefattige egne – ophører i 1968.

I 1922 blev den nye mølle opført på Husmandsvej, og her males der mel frem til 1949 – og den bruges under 2. verdenskrig som trækkraft for elværket. I 1923 kom mindestenen til minde om fællesskabets tid, den står ved Majstangen midt i Drejø By.
I 1942 kom den store brand på selve Skt. Hans aften. Denne havde katastrofale følger for Drejø By. De fleste mænd lå ude på vandet, så derfor kom de for sent ind til landsbyen for at slukke flammerne. Derfor er hovedparten af Drejø By bygningerne af nyere dato. Byens oprindelige den særegne stjerneform er bibeholdt. I 1943 fuldføres udskiftningen med udflytningen til Skovvej, hvor 5 af de brændte gårde genopførtes.

I 1952 sælges Drejø Badehotel til Gladsaxe kommunes lærerforening, de brugte den som svagbørnskoloni. Andelsmejeriet *Bækskilde* lukker i 1956 og mælkejungerne sejles til Hedegaards mejeri i Svendborg. I 1957 reduceres Drejø skole til en 1. til 4. klasse. De ældre elever skal derefter på privat skolen i Svendborg. I 1964 kommer Drejø ind under Svendborg Kommune, og det gamle sogneråd nedlægges. I 1965 etableres der højspænding søkabler til Fyn, og der gås over til vekselstrøm.
I 1966 startes Ungdomsringen en sommerlejr ved Klinten, denne overtages et par år efter af ø-lejr-bevægelsen, og den flyttes til *Rendestedet* på Drejø og senere til *Skydebanen* ved Aages mark.

I 1969 indsætter Svendborg privatfærgen M/f Lundeborg, denne sejler indtil 1972. Herefter begynder sam-sejlingen med Skarø. Svendborg Kommune charter *Ærøboen* til at besejle øerne, og i 1973 sejler færgen på ruten mellem Svendborg, Skarø og Drejø. I 1980 omdøbes færgen til Æroboen, men desværre kæntre færgen i 1993 i færgelejet på Skarø og synker. Efterfølgende blev færgen hævet og solgt som husbånd til København. I 1994 afløses færgen af søsterskibet M/F Ærø.

I 1994 indvies den nye lystbådehavn ved færgebroen. I 1996 begyndes egnsmuseumet *Lægtmandsgården*, og den får navnet *Gl. Elmegaard*. I 1997 får Drejø og Skarø deres egen færge M/F Højstene, hvorved samarbejdet med D.S. Ærø ophører. Svendborg Kommune danner selv et rederi.

I 2005 køber en privatmand skolen, og Drejø Bibliotek og Arkiv kan forblive på skolen. Samt flyvepladsen på Sønderstranden ved kirken etableres.

Tilbage i 1921 var der 298 indbyggere på Drejø, og   er der omkring 64 øboere. Øboerne har haft landbrug og lidt industri, fx. træskofabrik, Smedje og Teglværket. I slut 1800-tallet var fiskeriet i vækst, og der blev bla. sejlet især til Sydfynske torsk til Oslo.

Gl. Elmegaard var en af 13 gårde, der i 1691 blev delt til 2 halvgårde – dette var fællesskabets tid, om at drive markerne i fælles drift, ledet af oldermanden (titlen som oldermanden skiftedes hvert år mellem gårdene). Der har været besøg af konger og dronninger på gården, som i en årrække var Lægdsmandsgård. Lægdsmanden fik i 1929 overrakt en medalje af Kong Chr. X ved et besøg på gården. Gl. Elmegård er en af de 2 helt oprindelige gårde efter branden i 1942.

Du kan på gården se en oprindelig model over byen inden branden. Gl. Elmegaards alder kendes ikke, men det står klart, at bonden på gården var en af de 13 gårdmænd, der var med til at opføre Drejø Kirke i 1535. Indtil 1833 var fællesskabets tid, hvor oldermanden lede den. I 1691 delte de 13 gårde til 26 halvgårde.  Gårdene skiftede navne, som regel opkaldt efter bonden der drev gården.

Kongebesøg
Kong Christian d. 10. og Dronning Alexandrine besøgte i 1929 Lægdsmandsgården. Dette besøg var officielt da Kongen skulle overrække Lægdsmanden en medalje for tro og tjeneste.
I 1957 sejlede Dannebrog i de Sydfynske farvande og Kong Frederik d. 9. fik en pludselig indskydelse og besøgte Drejø. Kongen ville gerne se de nye huse, som var bygget efter branden i 1942. Kongen var ledsaget af Dronning Ingrid og sine 3 prinsesser.

Mange af tingen på Gl. Elmegaard er fra Lægdsmandens tid. Det er en enestående samling, der fortæller om liv på en lille ø. Ejerne skiftede Drejø Lokalarkiv og startede et museum i nordlængen og den gamle oldermandsstue. Udstillingen rykkede dog i nogle år til Lillebo, som parret havde købt som kulturhus for Drejøs beboere. Her blev der lavet skiftende museum- og kunstudstillinger indtil 2002. Alt blev rykket tilbage til gården, og i 2003 blev der stiftet en fond til bevarelse af gården og dens indbo. I dag beboes gården ikke længere og er udelukkende museum og café.