Dybsø

HUSK
At hvis du sejler til Dybsø, er det i perioden den 1. april til 15. juli forbudt at færdes på den nordøstlige del af Dybsø.

Natur
Dybsø er 3 km lang og 1 km bred, på sit bredeste sted. Enderne er højest mod Enø og Svinø Land. Hen mod stranden falder Dybsø med 6 m. høje lerklinter. Den midterste del har flere små ferskvandssøer. Den nordlige del har flade strandenge.

Dybsø er en karakteristisk fed-lokalitet – dvs. en halvø på marint forland bestående af strandvolde med lavere partier ind imellem (tilgroningsforland). Øen har et sammenhængende græsområde – her sker der ikke omlægning. På disse græsarealer afgræsser kreaturer og får.

Dybsø ligger i Natura 2000-område nr. 169 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde og er både et fuglebeskyttelsesområde, EU-habitatområde samt ramsarområde. Dybsø består af en moræneknold, og havet har lagt materiale i forlængelse af knolden. Dybsøs store, østlige flade er en naturlig tilvækst.

Dybsø og Enø ligger begge som en barriere, eller dobbeltkyst, foran den ca. 17 km² store Dybsø Fjord.

Området har international betydning som spisekammer for store flokke af ande- og vadefugle pga. de lavvandede sandbanker. Denne reservatordningen gør at der er begrænsninger på jagt, og at færdsel er forbudt på dele af Enø Overdrev og på den nordøstlige del af Dybsø fra april til midt i juli.

I 1976 købte staten øen, hvorpå en fredningssag blev sat i gang. I 1978 blev Dybsø fredet. Denne fredning fastlagde bla. at Dybsø skal bevares som græsningsoverdrev og ikke må opdyrkes. Derudover blev det stadfæstet, at offentligheden skal have adgang til Dybsø efter naturbeskyttelseslovens bestemmelser, men øen besejles ikke regelmæssigt.

Det Sund der ligger mellem Svinø og Dybsø kaldes Dybsø Havn eller Strømmen. Ved det smalleste sted er Strømmen kun 50 m bred, men ca. 7 m. dyb. Der opstår en rivende strøm når tidevandet passerer til eller fra Dybsø Fjord. På Sjællandssien ligger der joller og en flåde. Disse bruger opsynsmanden på Dybsø til transport af dyr. Der er kun et enkelt hus på øen – Dybsøhuset. Dette hus blev opført af øens første opsynsmand, Peter Christensen i 1880’erne.

Dybsø består overvejende af strandenge og rørsumpe. Her er et rigt fugleliv med forekomster af vandfugle, bla. ænder, gæs, svaner og blishøns. Disse er vigtig føde for rovfugle som havørn og vandrefalk. På de afgræssede strandenge yngler der vadefugle som rødben, strandskade, klyde og vibe. Dybsø har ynglekolonier af terner og måger, som er sårbare over for forstyrrelser.

Historie
Øen blev nævnt første gang i Kong Valdemars Jordebog som *Dyupsø*. Den kom efter at have været i Kronens Eje, i begyndelsen af det 17. århundrede under Gavnø gods. Dybsø har været beboet siden middelalderen og den ligger i Vejlø Sogn. I omkring år 1700 lå der 2 gårde på den nordlige del. På dette tidspunkt var den overvejende del af øen opdyrket. På den sydøstlige del af Dybsø er der spor af tidligere dyrkede marker. Dybsø lå efter nedlæggelsen af gårdene hen som overdrev, der blev afgræsset af kvæg, får og heste.

Achton Friis besøgte i ca. 1920 Dybsø. Her besøgte han øens 5 indbyggere familien Peter Christensen.

Skolebørnene fra Svinø, Kostræde og Køng fik indtil midten af 1960erne  enekstra fridag, for at se når kvæget blev sejlet over sundet Strømmen til Dybsø – trukket af en robåd. Dybsø tilhørte Gavnø gods indtil 1976.
Herefter valgte arvingerne i forbindelse med boopgørelsen efter baron Axel Reedtz Thott at sælge Dybsø til staten. I 2018 blev 10 køer af racen galloway fundet døde på Dybsø. På dette tidspunkt var der ca. 30 køer på Dybsø – ifølge Naturstyrelsen.