Farø ligger i Smålandsfarvandet, og tilhører Vordingborg Kommune. Farø hører til Bogø Sogn.
Farø´s folketal
I 1901 boede der ingen mennesker på Farø. I 1922 boede der 22 og det toppede i 1921 med 28, og derfra faldt antallet støt, så i 1945 var der 17 og fra 1976 var der kun 5, hvilket har været det antal Farø lå på helt indtil 2018.
Bronzealderen
Tilbage i 1860érne blev en menneskefigur fra den yngre bronzealder fundet på Farø. Denne er omtalt som idolet fra Farø, og den er nu på Nationalmuseet.
Kirke Sogn
Tilbage i 1600-tallet var der en form for konkurrence mellem præsterne i Vordingborg og på Bogø, om den kirkelige betjening af Farøboerne. I 1632 på et landemode (årligt møde i et stift, hvor stiftamtmanden, biskoppen og provsterne deltager, og hvor administrative kirkelige sager afgøres) i Maribo forbød præsten i Vordingborg, at Bogø præsten kunne betjene beboerne af Farø, fordi øen tilhørte Vordingborg Len og Sogn.
Bogøpræsten blev pålagt ikke at holde kirketjenester for Farøboerne, undtagen i yderste nød. I 1754 ændrede det sig, og den kirkelige betjening af Farø blev efter bøndernes eget ønske overført fra Vordingborg Sogn til Bogø Sogn.
Farøbonden
Bonden Rasmus Stæhrs skrev dagbog. Han beskrev detaljeret om et liv på den lille ø Farø i første halvdel af 1800-tallet. Herfra blev der publiceret uddrag i Illustreret Tidende, der efter signede var populær læsning.
Skole
Børnene på Farø gik i skole på Bogø. Deres transport over var med båd eller vogn, alt efter vandstand og vejr, og nogengange roede børnene selv.
Farøgaard
Link
Dæmningen og Farøbrobyggeriet
Dæmningen mellem Bogø og Farø består af indpumpet sand. Disse er tilsået med græssorter, der tåler havvand. Skråningerne på dæmningen er ret flade og uden stensikring, hvilket gør at den på en naturlig måde indgår i landskabet.
Arbejdet begyndte i starten af 1978 og var færdig i 1979. Det omfattede også jord- og vejarbejder på Farø for den kommende bro. En stor arbejdshavn blev anlagt på Farø, hvor de forskellige materialer til byggeriet kunne losses. Havnen og arbejdspladsen blev fjernet da arbejdet med broerne nåede sin afslutning.
Farøbroerne
En 4 sporet vej, som er et led i Sydmotorvejen – E47 / E 55. Broerne krydser Kalvø strøm og Storstrømmen og forbinder Sjælland og Falster.
Broerne er en bjælkebro (1526m) og Skråstagsbro (Højbroen – syd – 1726 m). Det var vejdirektoratet der var bygherre.
En bjælkebro er den bro der står på bjælker, der hviler på piller. Dette er den ældste og enkleste brotype, samt også den billigste og mest almindelige brotype.
Før i tiden blev de bygget af træ, men en moderne bjælkebro bygges i dag i armeret beton, spændbeton eller stål.
En Skråstagsbro ligner hængebroen i princip. Forskellen er dog at brodækket hænger til et større hovedkabel mellem pylonerne, hvor brodækket er direkte hængt op mellem pylonen og brodækket. Dette indebærer, at broens konstruktion ikke kræver ankerblokke til at holde hovedkablet forankret med som på hængebroen, hvilket gør det billigere, men den kan til gengæld ikke yde nær så stort et spænd som hængebroen. Den mest kendte skråstagsbro i Danmark er Øresundsbroen.
Højbroen
Sydbroen krydser Storstrømmen mellem Farø og Falster. Den er 1726 m lang, den længste spændvidde er 290 m og den maksimale højde mellem vand og brofaget er 26 m . og dets ophæng er 95,14 m høje. Det var en af de første skråstagsbro i Skandinavien. De to tårne bærer spændet og er ‘diamant’ formede konstruktioner, rejsende sig fra et enkelt punkt ved vandoverfladen op på hver side af brofaget, for så igen at forene sig i ét punkt over midten af broen. Der er kun én række af ophængskabler, og den går langs midten af kørebanen.
Broerne er lavet som aflastning af Storstrømsbroen, som blev bygget i 1937. Den samlede længde af Farøbroerne er godt 3300 m. Farøbroerne er i dag en del af de europæiske Europaveje med numrene E47 og E55. Broerne har med regionalt udviklingsperspektiv haft stor betydning for Bogø og Møn.