Helgenæs

Coop Dagli’Brugsen – Helgenæs
Adresse: Asgilhøjevej 16, 8420 Knebel

Vandrestier
Ud fra Slettenhage Fyret går der flere lidt krævende vandrestier.
De går på strand og de stejle klinttoppe ud østpå mod Tyskertårnet, Bursklint, Klæbjerg og Lushage.
Går man ad vestkysten nordpå ses straks store mængder rullesten, som er den ral man tidligere brugte på ral-værket, der er den cementtunnel, der rummer en primitiv kajak-overnatningsplads.
Link

Klæbjerg
Denne vandrerute er på sydøst kysten.
Her har *Ud i Naturen* lavet en vandrerute:
Link

Ellemandsbjerget
Naturstyrelsen har en afmærket vandretur her:
Link

Dragsmur
Naturstyrelsen har en afmærket vandretur her:
Link

Bag landevejen ses stejle skrænter.
Her gnavede Stenalderhavet stejle kystskrænter, dengang da Danmark stadig lå nedtrykket efter Istiderne hvor havet dermed stod højere.

Udsigtstårn
Ved Tyskertårnet øst for Sletterhage Fyr er en god udkikspost ved forårs- og efterårstræk.
Link

Fiskeri
Ved Sletterhage Fyr er der et godt fiskerspot.
Området er meget dybt vand helt tæt på land.
Derr er meget stærk strøm.
Området er kendt for få, men store havørreder på jagt efter tobiser.
Det er især kysten fra fyret op mod Lushage som giver flest havørreder.
Link

Sletterhage Fyr
Dette er et fyrtårn på den sydvestlige ende af Helgenæs.
Her mødes landskabet med et til tider vildt hav.
Sletterhagevej slutter hvor fyret er, og her er der parkering muligheder.
Det første fyr her blev opført i 1872.
Det nuværende fyr er fra 1894 og er et rundt hvidt tårn på 16 m.
Fyrets flammens højde er 17 m. over havet.
Fyret blev tegnet af ingeniør Theodor Wedén.
Fyret er automatiseret.
Det er med en blinkende 600 Watts halogenlampe.
Inden fyret blev elektrificeret var det et klokkeværk med lodder og trisser, der skulle trækkes op hver 4. time.
Her var det en persienne der åbnede for, eller afblandede fyrets lys, for at den blinkende signalkarakteristik kunne lade sig gøre til skibsfarten.

Fyret blev solgt til private, men blev generhvervet af Skov- og Naturstyrelsen.
Dette var for at sikre offentlig adgang.
Den frivillige forening *Sletterhages Fyrs Venner* har indgået en aftale med Syddjurs Kommune om at benytte lokaliteten til naturformidling.

Fyrets funktion er at for at hjælpe skibsfarten til og fra Aarhus Havn, da dybvandsruten på 40-50 m, går lige syd for.
Hvert år passerer ca. 7-8000 skibe fyret, dette er bla. kæmpe store containerskibe.

Er havet stille og roligt kan man være heldig at spotte sæler og især marsvin.

Museum ved Sletterhage Fyr
I dag er fyret indrettet som et museum.
I sommermånederne kan man komme op i fyret, samt se det moderne og historiske navigeringsudstyr.
Der er en udstilling med den lille hval, marsvinet, og andet havliv i området.
Derudover er der en geologisk udstilling, som viser hvordan området blev dannet ved gletsjer-bevægelser under istiderne.
Her er der udstillet en samling vandreblokke – karakteristiske strandsten – som det er muligt at finde langs kysterne på Helgenæs.
Disse stammer fra en specifik forhistorisk vulkan i Norge eller Sverige og er bragt til området via gletchervandringer.
Disse ledeblokke kan bruges til at kortlægge ismassernes bevægelser.

Ved fyret er der også et madpakkerum og et toilet i en sidebygning. Dette har åbent hele året.
Fyrpasserboligerne er derimod privat beboelse.

Tyskertårnet
Tyskertårnet er hvor de tyske besættelsestropper valgte at placere en betonarmeret radarstation.
Den gang var radar en helt ny opfindelse, hvor man kunne *se* i mørke, regn og tåge.
Dengang boede soldaterne ved fyret eller på nu nedrevne nabogårde.
Hele området havde forsvarsstillinger med kanoner, antiluftsskyts, beskyttelsesrum og løbegrave.

Udsigten fra Tysketårnet kan gå langt, selv uden radar.
Man kan se til Samsø, Tunø og kysten fra Århus til Juelsminde
Udsigterne til selve Helgenæs er også smuk herfra, bla. til Slettenhage og Lushage, samt klæbjerg overdrev lige nedenfor.

The Tall Ships´Races
Dette er en begivenhed, hvor der kan være opløb ved Slettenhage Fyr.
Her sejler sejlskibe helt tæt på.

Helgenæs Naturefterskole
På Helgenæs ligger der en Naturefterskole, der harr fokus på natur- og udendørsaktiviteter.
Her er bla. lystfiskeri langs kysterne på Helgenæs.
Link

Lystfiskere og flaskedykkere
Ud fra fyrets spids er der tit fiskere og flaskedykkere.
Disse prøver lykken i det dybe vand med strøm og store sten.

Til hest på Helgenæs
Rideture på islandske heste i den smukke, spændende og unikke natur på Helgenæs, Syddjurs.
Link

Helgenæs Kirke
Helgenæs Kirke ligger højt i den østlige udkant af landsbyen Stødov, med en storslået udsigt over Århusbugten.
Adresse: Brøsbjergvej 12, Stødov. 8420 Knebel
Link

Natur

Helgenæs kyst mod øst og syd er en del af Natura 2000- og Habitatområde nr. 51 Begtrup Vig og kystområder ved Helgenæs

Dyr
Dyrelivet på Helgenæs er præget af den lange kystlinie.
Det bakkede landskab med græsningsoverdrev, samtidigt med det varme tørre klima på stejle kystskrænter, samt i bakkernes lavninger de mange små vandhuller – er landtangen til Mols er et godt trækfuglested.
Fra kysterne kan man se på sæl og marsvin, og hele sommeren er der både sommerfugle, græshopper, fugleedderkop og markfirben.
Vandhullerne rundt giver koncerter af bla. grønne frø.

Planter
Dette er præget af de tørre næringsfattige overdrev og heder, både i bakkerne og på hævet havbund.
Dette er især på de stejle sydvendte skredklinter mellem Sletterhage og Lushage.
Her har et meget varmt og tørt mikroklima, har flere østeuropæiske steppeplanter deres nordvestligste levesteder.

Læs mere på Naturstyrelsens beskrivelse her:
Link

Naturen året rundt på Helgenæs
Læs mere om på Naturstyrelsens side:
Link

Draget
Den lange tange der skiller Helgenæs fra Vistoft Sogn hedder Draget.
Draget er ca. 200 m. bredt. og er opstået som en gradvist landhævning, skabt i bronzealderen mellem Mols og den tidligere ø.
Draget har vulkanlignende småbakker og østsiden af Ryes Skanser har meget stejle sider.
De er 4,5 m. høje spor fra Stenalderhavs gnaven i kysten for ca. 6-7000 år siden.

Det menes at vikingerne har benyttet Draget til at trække deres både over.
Det gjorde de formentlig på flækkede, fedtsmurte pæle for at spare den lange tur rundt om halvøen.

I 1996 blev der lavet et arkæologisk eksperiment af Vikingeskibsmuseet og Ebeltoft Museum.
Her tog det de involverede ca. 30 min. at trække det lille krigsskib Helge Ask over land

På Draget ligger Dragsmur.
Dette er en ca. 1 m. høj og 3 m. bred vold bestående af kampesten og jord.
I en skriftlig indberetning af Ole Worm i 1623, står det at volden skulle være opført allerede i slutningen af 1200-tallet af Marsk Stig.
Marsk Stig ejede dengang Helgenæs.
Andre mener, det kan være et ældre vildtbanehegn.
Der har ihvertfald ligget en kongsgård under Kalø på Helgenæs.

I Begtrup Vig, vest for Draget ligger en beskyttet naturhavn der sammen med Stavnsfjordens naturhavn på Samsø var ankerpladser for vikingeskibe.
Her havde Begtrup Vig – skibene alternativ udgang østpå ved at blive trukket over landtangen – heraf navnet Draget.

I dag er Dragsmur sognegrænse mellem Vistoft og Helgenæs Sogne.
Yderligere er det en lokal sydgrænse for Nationalpark Mols Bjerge.
Tilbage i 00érne fik de meget lokalpatriotiske helboer via en underskriftsindsamling lovning på ikke at komme med i nationalparken.

Gamle granit-vejvisersten
I det Syddjurske er der unikt mange, velbevarede og smukke gamle granit-vejvisersten.
De står ved vejgafler og kryds, hvor de viser ind til landsbyer.
På begge sider af Draget, står der sten.
På nordsidens står der BEGTRUP og FUGLSØ, på sydsiden to sten.
Disse sten er fra andelstiden, hvor der var stor vækst på landet.
I dag er de afløst af rød-hvide metalskilte.
På Syddjurs findes der op mod 75 genopsatte og genopmalede sten.

Ellemandsbjerg
Omkring midt-syd på Helgenæs er Ellemandsbjerg.
Dette bjerg er ca. 99 m. højt.
Ellemandsbjerg har været en del af Djurslands kæde af signalhøje.
I ældretid var bavnehøje med simple bål, der i 1800-tallet blev udviklet med signalmaster.
Dem brugte man til at modtage og videresende simple beskeder.
Dette ophørte da man i 1850érne fik den elektriske telegraf.
Området er blevet tilplantet, pga. terrænet var kuperet og jorden sandet.
Der var tidligere kun udsigt fra det gamle luftmeldetårns på toppen pga. plantagens høje nåletræer.
I dag er både tårnet og de fleste træer væk.
Udsigten fra Ellemandsbjerg er smukt, og der kan let ses til Agri Bavnehøj, Trehøje og Ebeltoft.
Der er en parkeringsplads på Ellemandsvej, hvorfra en stejl sti går til toppen.
Her er også hundeskov.
Mod sydøst findes en lille primitiv overnatningsplads. 

Lushage med skredterasser
Lushage ligger meget afsidigt.
De fleste når derhen via anstrengende stier langs kysten fra Slettenhagen.
Der er en nemmere vej, hvis man kører ud for enden af Klæbjergvej, hvor der er en parkeringsplads.
Herfra kommer man ud til de smukke åbne blomsterrige overdrevs-bakker.
Både mod øst til Ebeltoft Vig eller mod syd til toppen af Lusklit.
Hold øje med de stejle klinter inde i land.
Disse, samt de mindre *vaskebrætbølger* i landskabet ned mod Lushage skyldes udskridninger mod havet af undergrundens fede lysegrønne plastiske ler.

Leret her er skubbet op fra havets bund af Istidens gletchere.
Dette ses bedst i en lav klint nede på stranden ca. 50 m vest for Lushage.
Når plastisk ler i undergrunden bliver vandmættet, bliver det næsten flydende, hvorpå det flyder i skred ned mod det lavere terræn mod kysten.
Da leret er vandstandsende, står der ofte vand i terrasse-lavninger og skred-sprækker.

På overdrevene er der tornede buske, især tjørn, vilde roser, slåen og brombær.
Disse supplerer græslagets rige urteflora med blomster om sommeren og bær i efteråret.
Her finder man også mange af Lushages rige fauna af insekter, bla. de smukke farverige dag-sommerfugle.

Her står Naturstyrelsens skovkvæg for naturplejen.
Det fremmer overdrevenes mange blomster og insekter at opvæksten af buske og træer holdes nede.
Samtidig kan man se skovkvæget udfolde deres naturlige adfærd som græssende småflokke, køer med diende kalve, kåde ungdyr og små status-kampe.
De krumhornede får og kvæget, slagtes og sælges kødet lokalt, som hhv. Skovkvæg og Gute-får.

Vægne Sø
I den nordøstlige del af Helgenæs ligger et lavtliggende og helt fladt område, fordi det er hævet havbund.
Nordøst for Borup er det flade lavtliggende land fugtigt, omkring den tidligere salte fjordarm, Vænge Sø.
Ved Vænge Sø ligger der spor, som skalrige køkkenmøddinger, der stammer fra Jæger-Stenalder.
Omkring 1900-tallet var Vænge Sø inddæmmet, med drænkanaler og pumpestation.
Pumpestationen er det rødstenstårn nord for Helgenæs Naturefterskole.

Pga. landbrugsdriften er området artsfattigt.
Heldigvis har et naturgenopretningsprojekt genskabt en lavvandet sø med stier i kanten af den vestlige side af søen.
Søen er i dag en rig sø- og engfuglefauna.
Her er i dag Helgenæs Naturefterskole – En tidligere feriekoloni.
Her er der sheltere i vandkanten, som kan benyttes ved bestilling.

Ryes Skanser Øststrand
Ved Helgenæs´ nordøstlige del er landskabet åben hede.
Her er der hedelyng der ofte blomstrer rigt i august.
Her bruger Naturstyrelsen især Gute-får som naturplejedyr.
De er gode til at holde den meget udbredte invasive rynket rose (Hybenrose) nede.
Derudover gnaver de også på hedelyng, som dog kun forynges og bliver mere livskraftig af græsningen.
Hunfårene og ungdyr har også krumme horn, men de er fredelige. 

Landskabet har også brede bølger med toppe SV-NØ.
Disse er rester af de ralrige strandvolde, der en efter en gradvist blev pålejret ved storme som havbunden hævede sig efterhånden.
Her er større huller, ofte med efterladte kampesten, som er spor efter de små lokale ralgravninger, hvor bønderne forsynede sig selv med råstoffer til hus- og vejbyggeri.
Inde i landet mod vest ses tydeligt en langstrakt stejl tilgroede havskrænt.
Her gnavede stenalderhavet i den tids Helgenæs-kyst.
Dette var før landhævningen tørlagde dem og havbunden foran dem.

Det er tilladt at køre ind i fårefolden via kreaturriste.
Herfra kan man sætte småbåde i.
Derudover bruges området af kystfiskere, bådfiskere, flaskedykkere, vandrere og hundeluftere mm.
Vandet ud for er fhv. dybt og klart, og der kommer en god sandbund efter den stenet kystlinje, hvilket gør det til et godt badeområde.

Ryes Skanser
Herfra kan man nyde den suveræne udsigt fra toppen.
Skanseanlæggene er en dramatisk del af vores nyere historie, nemlig de to slesvigske krige.
Her blev Danmarks overlevelse som selvstændig nation kæmpet.

Her kan man fornemme, at den flade smalle landtange ville trænge eventuelle angribere tæt sammen uden dækning.
Dette var mål for skansernes forsvarere højt oppe og bag skansevoldene.
Her stod der tunge og lette kanoner.
Skanserne fortsatte ud til kysten til begge sider.
Det er dog kun den mod øst der er bevaret.
Herfra kan man let se skansernes zigzag-forløb med stejle forsider, øget med grøfter.
Det gav mulighed for krydsild mm.

Også ved Dragsmuren, som er den lave vold tværs over landtangens midte, blev ved denne lejlighed forstærket med jorddækning på nordsiden – dette gav en ekstra forsvarslinje foran skanserne.

Skanserne var anlagt 1848.
Efter nederlag i Slesvig, Kolding og Aarhus, blev de 1849 brugt i General Ryes fingerede tilbagetog fra Aarhus ud på Djursland.
Man udskibede herfra, hvilket var til stor overraskelse for de forfølgende preusserne, lidt senere i 1849 ca. 5.000 mand plus heste og udstyr til den omringede fæstningsby, Fredericia.
På den måde kunne man have et stærkt men blodigt udfald fra Fredericia, der endte med dansk sejr og vendte krigen.
Dog var problemerne ikke løst, og i 2. Slesvigske Krig i 1864 led den danske hær stort nederlag.
Tømmer fra skanser, bygninger og anløbsbroer, siges at være indgået i en del bygninger i området.

Link

Historie
Magnus den Gode Svend Estridsens flåde slog i 1044 ud for Helgenæs.
En del af Dragsmur blev under tre årskrigen befæstet for at dække general Olaf Ryes udskibning af tropperne til Fyn som optakt til Slaget ved Fredericia.
Der står en mindesten på toppen af Ryes Skanser – denne blev afsløret i 1924.
På stenen står årstallene 1849 – 1920.
Disse er til minde om både Olaf Rye og Genforeningen i 1920.

Læs mere om Helgenæs historie på Naturstyrelsens side:
Link