Bobakkerne / Bogården / Mindesten Boeslægten
Bogården
Der har været mennesker på Helnæs i århundreder.
Det bakkede landskab Bobakkerne på Helnæs’ nordlige del, fik sit navn efter Bogården, der stadig eksisterer i dag.
Peder Hansen Bomand fik i 1546 en del af Hagenskov gods’ jord på den nordlige del af Helnæs i fæste.
I 1546 fik Bomand Kong Christian den 3.s bekræftelse af fæstemålet, og samtidig blev Bomand ansat som Hagenskovs foged over Helnæs og blev udnævnt som tilsynsførende over skovene på Helnæs.
Peder Hansen Bomand var egentlig slotsfoged på Hagenskov gods’, der var ejet af lensmand Reinholdt von Heydersdorf.
Men da lensmanden afgår ved døden i 1544 gifter enken sig med Jens Nielsen Rotfeldt, og overtager Hagenskov.
Om det var Rotfeldt, der ville af med sin slotsfoged, eller om det var Bomand selv, der ville væk, vides ikke i dag.
Bomand bliver dermed skovfoged og ryddede et skovareal og opførte sin gård Langørsbo, der siden skiftede navn til Bogården.
Overfor gården står i dag en mindesten, som Boslægten har opsat.
Mindesten Boeslægten
Ved p-pladsen i Bobakkerne kan man studere en mindesten, der er rejst af Boesamfundet.
Stenen er rejst til ære for de flittige bønder af Boeslægten.
Slægten er efterkommere efter Peder Hansen Bomand, der i midten af 1500-tallet var Hagenskov Gods’ foged over Helnæs.
I 1546 byggede fogeden gården Langørsbo, der senere skiftede navn til Bogården.
Stenen blev fundet i 2010 nedgravet under pløjelaget lidt nord for Bogården i ageren på østsiden af vejen.
Stenens riller er sandsynligvis forsøg på at kløve den med kiler.
Et borehul afslører, at stenen har været forsøgt sprængt med sortkrudt. Forsøgene mislykkes.
Stenen var for stor til at fjerne fra marken med heste og stenslæde, så bonden ved Bogården valgte i stedet at grave den ned.
Indtil midten af 1700-tallet sejlede man ind til Helnæs By via Maden.
Dengang var dette en vig.
Holmene i vigen blev brugt til græsning af kreaturer, og der var et godt ålefiskeri i vigen.
I 1783 besluttede den daværende ejer af Hagenskov, Niels Ryberg, at indvinde Helnæs Made til dyrkning.
Efter inddæmningen var gennemført, besluttede de lokale bønder at tage den bedste jord. Det ringeste sandede jord blev tildelt til Helnæs’ husmænd.
I dag er der spor efter dette, når man går på vandreruten.
I det nordvestlige hjørne af vandreruten kan man se et usædvanligt system af små marker på begge sider af en fægyde.
Markerne er omgivet af diger.
Det var disse marker, som husmændene fik tildelt.
Området kaldes i dag for Sanddalen, pga. den meget sandet jord.
Der har levet mennesker på Helnæs siden stenalderen.
De tidligste spor er de fem gravhøje.
De ligger markant i landskabet på bakkerne syd for Maden.
Stedet har været ideelt, for der var let adgang til føden fra både bælt og land.
Halvøen var en god beskyttelse mod angribende fjender, og det har været let at nå ud til det åbne hav.
Helnæs blev nævnt første gang i 1231 i formen *Hælghænæs*, hvilket betyder *hellige næs*.
Det store engareal Maden, er i dag delvis beskyttet af dige og strandvolde som er skabt af havet.
Før stod højvandet ind i engene om vinteren.
Ved den store storm i 1872 var hele Maden et sydende hav.
Vandet stod helt op til husene i Helnæs By og på muren ved Søgård er der markeret, hvor højt vandstanden stod.
Maden, som er ejet af Skov- og Naturstyrelsen, er tilholdssted for tusinder af fugle.
Her er mange vadefugle, måger, ænder, gæs og utallige andre arter fugle, som ynder fugtige engarealer.
Der lever også fiskeørne, samt havørne.
Her findes også sjældne planter, bla. Majgøgeurten.
I det hele taget er naturen på Helnæs enestående og rig på flora og fauna.