Der er INGEN mulighed for at købe noget på Hesselø.

Adgangsforhold & Færdsel
Det er fuldt lovligt at besøge Hesselø kortvarigt- men husk naturbeskyttelseslovens adgangsregler. Det siges, at det er en god idé at printe adgangsreglerne ud, i tilfælde af møde med ejeren eller opsynsmanden. Umiddelbart er det kun muligt at komme derud, hvis man selv har en båd.

Lidt *Vejledning om adgangsreglerne*:
– Havnen er privat – den må ikke benyttes uden ejerens tilladelse. Adgangsreglerne siger imidlertid, at man godt må have en båd uden motor liggende på stranden kortvarigt. Dette betyder, at som udgangspunkt, må man have en jolle med på slæb, når man sejler til Hesselø. Det fremgår dog af vejledningen om adgangsreglerne, at der ser ud til at være en accept af, at visse bådtyper kortvarigt kan ligge på strandbredden, selvom båden har motor. Det drejer sig om både med støjsvag motor (hvad det så end er).
– Landingsbanen er også privat. Det kræver ligeledes ejerens tilladelse.

– Ophold på Hesselø.
Færdsel på stranden er tilladt til fods. Bevæger man sig ind på øen skal man holde sig mindst 150 m fra de få bygninger, der er på øen. Det meste af Hesselø ligger hen som natur og udyrkede arealer. På private, udyrkede arealer, herunder også naturarealer, der ikke er indhegnede, må man færdes til fods fra kl. 6.00 til solnedgang.
Der er også adgang til indhegnede, udyrkede arealer, hvis der ikke er græssende husdyr. Dette er forudsat at man kan komme derind gennem låger, stenter og lignende, og hvis der ikke er skiltet mod adgang. Færdsel på revnene omkring Hesselø er forbudt i tiden 15. april til 30. september.

Natur

Landskabet
Hesselø er en moræneø fra istidens. Den er og har været i perioder under nedbrydning ud imod det åbne hav. De tiltagende nordvestlige vinde har medført materiale til læsiden af øen.
Mod sydøst afsluttes dette i en såkaldt retodde, som er en odde der er bygget op af materialer fra to sider. På sydkysten neden for havskrænten, er der dannet en smal bræmme af marint forland. På Hesseløs vestlige side er der et strandoverdrev, som er opbygget af gamle strandvolde.

Rundt på Hesselø er der stengærder, hvilket vidner at markerne tidligere var opdyrked. Hesselø er 1500 m lang og 700 m bred. Efterhånden er der en del bevoksning, og på den centrale del af Hesselø er der et kuperet med bakker og dale. Her er flere småmoser og søer. 
Hesseløs højeste punkt er 20 m. over havet. Her står det 24 m høje Hesselø Fyr. Da fyrtårnet blev automatiseret faldt indbyggertallet fra 16 personer i 1955 til 2 i år 2000.
Hesselø har været ubeboet siden 2005. Der er en vejrstation drevet af Danmarks Meteorologiske Institut på Hesselø. På Hesselø er der en kirkegård, her ligger først og fremmest folk begravet fra skibbrud, som drev i land.

Ud fra Hesseløs nordvestspids strækker der sig et 3 km langt rev. Fra dette rev rager der enkelte klipper op af vandet. Revet er markeret med en bøje. Ud fra sydøst strækker der sig en smal sandspids 1,5 km ud i havet. Ved dens ende er der en klippe.
På stormfulde dage brydes bølgerne her. Denne klippe er også markeret med en bøje. Både stenrevet i nordvest og i sydvest og farvandet omkring Hessel ø er fredet. Selve Hesselø er ikke fredet.

Fredninger
Tilbage i 1951 blev Hesselø med holme og rev, samt en del af det omgivende farvand udlagt som *videnskabeligt reservat* og omfattet af et vildtreservat. Der blev gennemført en fredning i 1982 i form af en bekendtgørelse udstedt af miljøministeriet. Denne medfødte fredning af dele af søterritoriet samt de rev, der ligger indenfor en afstand af tre sømil fra Hesselø i alt 970 km².
Der er forbudt al færdsel på alle rev fra 15. april til 30. sep. Hesselø og havet omkring udgør Natura 2000-område nr. 128 Hesselø med omliggende stenrev.

Fredninger i Danmark om Hesselø:
Link

Plantelivet
Hesselø blev tilplantet i sidste århundrede. Det var med eg, gran og hassel, sammen med hyld og tjørn, som var der i forvejen. Omkring villaen Hesselhus blev der plantet mange eksotiske arter, disse kan stadig ses.

Rundt på stenstranden vokser der bulmeurt, strandlimurt, strandkvan, strandmalurt, lav hindebæger, strandsennep, Der er om foråret blomstrende engelskgræs, disse farver alle strandvoldene violette. Rundt på overdrevet er der lægehundetunge, vokser slangetunge, bakkenellike, bakkeknavel, rosen katost, alm. hjertespand, knoldranunkel, kratviol, hvide anemoner, flipkrave, kornet stenbræk, vild hør og vårvikke.

Rundt i vandhullerne lever der tyndskulpet brøndkarse, dynd padderok, hårfliget vandranunkel og alm. vandranunkel. På strandengen vokser der harril, smalbladet kællingetand, strandfirling og jordbær-kløver. I alt er der registreret ca. 314 arter til Atlas Flora Danica.

Hesselø ligger et sted i Danmark hvor der er nedbørsfattigt og tørt. Dette gør at flere planter der ellers hører hjemme i Syd- og Mellemeuropa, bla. strandplanterne strandsvingel , strandkogleaks og de sjældne svalerod og enblomstret fladbælg. På Hesseløs nordvestlige strandoverdrev findes der tørbundsflora, som dansk kokleare , jordbærkløver og nedbøjet ranunkel.

Dyrelivet
Rundt om og på Hesselø er der mange spættede sæler. Det siges, at der er omkring 1000 her, og det er dermed en af de største europæiske bestande. Sælerne sætter præg på dyrelivet på Hesselø. Der er størst chance for at se sælerne på nordvestdrevet, her er de stortset året rundt. Dette Sælreservatet blev oprettet i 1951. Yderligere er der dådyr, hare og fasan  af større dyr på Hesselø.

Fuglelivet
Grundet de mange store sten langs kysten har den lille alkefugl, tejsten, gode ynglebetingelser. I ynglesæsonen fra marts til kuli præges øen af gravand, blishøne, grønbenet rørhøne, ederfugl og måger. I foråret og efteråret trækkes 10.000 af småfugle ind over Hesselø, og en del af dem raster kortvarigt. Karmindompappen og den rødryggede tornskade er bla. nogen af de rastende gæster.

Besøg og observationer
Tilbage i 1960-1970érne blev der gjort giftige fund på Hesselø. Dette skete i forbindelse med det pioner-ringmærkningsarbejde Jørgen Rabøl og Arne Møller igangsatte i 1964 og som fortsatte frem til 1971. Det var bla. stortrappe (ældre fund), vandsanger, sibirisk bynkefugl, nathejre, rosenbrystet tornskade og store rast-forekomster, fx.. dage med 100 Hortulaner, 150 Vendehalse mv.
Jørgen Rabøl genbesøgte øen i foråret samt i september og i november 2004-2005. Her beskriver han, at Hesselø stadig havde denne magiske stemning over øen, men ikke mange trækfugle. Han så dog relativt mange notabiliteter såsom turteldue, lundsangere, lille fluesnapper og gulirisk.
Hesselø ejes i dag af Erik Tingleff Larsen (siden 2003). Han er hovedaktionær i Weibel Scientific, og det siges, at han afviser enhver, der ansøger om tilladelse til at besøge øen.

Hesseløs navn
Hesselø fik sit navn efter sælerne. Navnet kendes fra 1200-tallet, som Esæl. Dette er måske en afledning på -sl af å, i en ældre betydning af *vand*.  Dette blev senere omdannet til gammeldansk *hæsli hasselkrat*.

Tidligere drev man sæljagt her.

Dette har et naturreservat med stærkt indskrænkede besøgsmuligheder fået stoppet. Hesselø er udpeget som EU-habitatområde.

Kulturhistorie
Hesselø Ø er ikke fredet, men den er svær tilgængelig. Fredningerne af farvandet omkring øen er udlagt som videnskabelige reservater, hvor der er en lang række restriktioner. Disse er primært af hensyn til bestanden af sæler.

Hesselø er af mange kendt i forbindelse med det store *søslag* i 1983. Her var Danmark og Sverige blevet uenige om grænsedragningen. Her var der *voldsomme* diskussioner mellem den danske statsminister, Poul Schlüter og svenskernes Olof Palme. Det endte heldigvis med at Hesselø, Læsø, Anholt og Bornholm fik fuld vægt, når grænselinjen for kontinentalsoklen fremover skulle trækkes.
Grunden til diskussionen var at Danmark gav tilladelse til prøveboringer efter olie nordøst for øen nær Lysegrund og Lille Lysegrund. Grænsen i Kattegat var uklar.
Grunden til den *hårde tone* kan været, at Sverige på samme tid havde en konflikt om territorialgrænserne til Sovjetunionen i Østersøen.
F.L. Smidth-koncernen har tidligere ejet Hesselø.

De brugte den som ferieområde og jagtterræn for udvalgte medarbejdere. I 2002 ønskede koncernen at sælge Hesselø. Prisen var på 12,5 mill. kroner.
I 2003 var Hesselø i medierne pga. et ikke-godkendt havneanlæg og flyveplads. Dette var foretaget af ejeren Erik Tingleff Larsen, der er hovedaktionær i Weibel Scientific.
I 2005 blev Weibel Scientific og Larsen tiltalt.
I 2006 blev de dømt til at betale 500.000 kr. i bøde.

Historie
Ved kongelig resolution i 1822 blev det bestemt, at Hesselø skulle høre under det Rørvig Sogn. Inden da havde Hesselø formentlig ikke hørt til noget sogn. Ved resolutionen i 1893 kom Hesselø til at høre under Torup Sogn. I 1970 kom Hesselø til  at høre under Hundested Kommune. Hundested Kommune blev som følge af Kommunalreformen i 2007 en del af Frederiksværk-Hundested Kommune. 
I 2008 blev kommunen omdøbt til Halsnæs Kommune. Størstedelen af kommunen ligger 25 km borte, på øen Sjælland.

Det siges, at Hesselø måske har givet forfatteren Thøger Birkeland inspiration til den opdigtede ø Muldø. Den nævnes i hans bog *Natten i Safarihulen*.
Dette er pga. den geografiske beliggenhed, samt øens størrelse og andre beskrivelser der minder om Hesselø.