Rundtidanmark_flag

Kyholm

kyholm-kort

Kyholm ligger på Samsøs østkyst i Kattegat.
Den ligger ca. midt imellem Samsø og Vejrø.
Kyholm ligger i Samsø Kommune.
Kyholm er ubeboet og dens navn har også været stavet som Kidholm, Kydholm og Küholm.
Navnet skyldes formentlig, at der var og er gode muligheder for græsning for køer.
I 1231 hed den Kithelholm, som formentlig var udledt af ord for ko, kalv og kvige. 

Det er tilladt at færdes på Kyholm året rundt.

I perioden 1801 til 1814 var Kyholm befæstet (militært område beregnet til forsvar i krigstid).
Den havde sammen med Lilleør og Besser Rev kanonstillinger der kontrollerede indsejlingen til Storebælt fra nord.

På Kyholm er der Danmarks ensomste kirkegård.

Website om Kyholm:
Link

Museum Amager har denne skrivelse om Kyholm:
Link

Her er der tegninger over øen, da den var befæstet og blev brugt som karantænestation.

Transport
Der er ingen offentlige transport muligheder til Kyholm

Overnatning
Der er ingen overnatningsmuligheder på Kyholm.

Spise & Indkøb
Der er INGEN mulighed for at købe noget på Kyholm.

Der er fri adgang til Kyholm.

Man kan stadig se resterne af karantænestationen og befæstningen, samt den lille kirkegård, hvor der også ligger ofre fra hhv. krigene og koleraen.

Kirkegård
På Kyholm er der Danmarks ensomste kirkegård.
Her ligger kommandant Krügers søn begravet. 
Kirkegården måler 9,4 × 9,4 m. og er fredet. 
I 1932 blev kirkegården genindviet, men der er ikke foretaget nogle begravelser siden 1858. 
Her står en mindesten på Kyholm kirkegård med flg. indskrift:
Her begr. i krigsper. 1801-15: 64 og i Karantænetiden 1831-59: 19.
Dvs. ialt 83 personer.
Link

Ejere
Kyholm ejes af Brattingsborg gods.

Kyholmer øl
Kyholm har givet navn til en øl fra Samsø bryghus – en Kyholmer.
Denne type øl er overgæret og brygget på økologisk pilsner/hvede/karamelmalt og humle.

Natur
Kyholm er der overdrev (uopdyrket land) med en smal forstrand og et lille vandhul.

Fugleliv
På Kyholm er der en edderfuglekoloni, samt den er et eldorado for strandfugle.

Historie
Kyholm har 2 gange fungeret som karantænestation for Jylland.
Dengang var der en havn som var op mod 9 m. dyb.
Første gang var i 1709-11 var da pesten rasede.
Anden gang var fra 1831-59.

Dette var som en slags modydelse for at kunne opkræve Øresundstold.
Så forpligtede Danmark sig til at oprette en karantænestation.

I 1831 var det koleraepidemien der rasede i Europa.
Her blev der åbnet en *losnings- og rensningskarantæne* på Kyholm.
Her var karantænestationen var opdelt i 3 afdelinger:
– quarantainen: her foregik selve behandlingen, røgning og badning
contumazen: dette var en rekonvalescensafdeling, sygdomsperioden
prachticaen: de raskes side – her boede øens kommandantI

I 1801-14 foregik Englandskrigene.
Her var Samsø, efter samtidens forhold meget befæstet med søbatterier.
Her fortæller beretningerne at englænderne ofte angreb denne krigshavn – det lykkes dog ikke med en erobring.
Fra freden i 1814 blev befæstningen ophævet.
Besætningen var på ca. 400 soldater, og heraf ligger 60-70 begravet på kirkegården.

Man kan stadig se resterne af karantænestationen og befæstningen, samt den lille kirkegård, hvor der også ligger ofre fra hhv. krigene og koleraen.

Kirkegård
På Kyholm er der Danmarks ensomste kirkegård.
Her ligger kommandant Krügers søn begravet. 
Kirkegården måler 9,4 × 9,4 m. og er fredet. 
I 1932 blev kirkegården genindviet, men der er ikke foretaget nogle begravelser siden 1858. 

Museum Amager har en beskrivelse om Kyholm.
Her er der tegninger over øen, fra dengang den var befæstet og en karantænestation.
Link

Lodstjenesten
I 1809 blev der udstedt et Interims-Lods-Reglement for Lodserne på Kyeholm og Besser Rev – en 5 km lang smal landtange på Samsø.

Der stod, *at for at betiene de søfarende, som ville søge Kyeholm eller Samsøe Havn; een Lods med en Reserve er ligeledes ansat paa den nordlige Huk af Besser Landrev for at gaae de Skibe imøde, som komme fra den østlige Side og indlodse samme til bemeldte Havne. For at indlodse til Kyeholm Havn betales 24 Skilling af hver Fod, Skibet er dybgaaende, hvilke Lodspenge Skibsførerne ere pligtige at betale, hvad enten de betiene sig af Lods eller ikke, naar Lodsen gaaer Skibet imøde for at modtage det frie uden for den nærmeste Grund af Indløbet*.

En lods måtte ikke opholdes unødvendigt.
Dette kostede en rigsdaler ekstra dagligt.
En lods til et skib fra Kyholm til *Callundborg (Kalundborg), Thunøe (Tunø) eller Aarhuus, og Omstændighederne tillader Lodsen at gaae, da betales ham 48 Skilling af hver Fod, Skibet er dybgaaende, Lodserne skulle ikke gaae længere end til disse Steder*.
Lodserne skulle også have *Indseende med, at der ikke fra Skibene udkastes Baglast noget Sted, hverken i Kyeholm eller Samsøe Havne*.
Forekom dette: *da bøder han 10 rigsdaler for hver Gang, det halve til Angiverne og det andet halve til Samsøes Fattige*.

I 1832 indførtes et specialreglement for lodserierne på Kyholm og Langøre: *Indtil videre ansættes paa Kyholm 1 Lodsformand og 2 à 3 Lodser, og paa Langøre: 1 Lods; hvilke samtlige staae under Pladscommandanten paa Kyholm, som er deres Overlods. Hensigten med disse Lodsers Ansættelse er fornemmeligen, at de skulle indlodse de Skibe eller Fartøier, der ere bestemte til Quarantaine-Indretningen paa Kyholm og derfra igien at udlodse dem, naar de ere løsgivne af Quarantainen. Dog ere de ogsaa pligtige at lodse andre Skibe, under Iagttagelse af de quarantainemæssige Fremgangsmaader og Behandlinger.* 
Det blev også forventet at Lodserne vedligeholdt fyr, lodsmærker og prikker – delvis for egen regning.
Lodsreglementet af 1832 var at Kyholm blev karantænestation igen i 1831. Dette var pga. den stigende skibstrafik, og den store koleraepidemi.

Kyholm i litteraturen
I Frank Jægers novelle i samlingen *Kapellanen og andre fortællinger* optræder Kyholm under navnet Kidholm. 
Her skal en 14-årige københavnerdreng Bernhard Aschengaard, med en holstensk skipper til Bergen.
Her skulle han tilbringe nogle måneder hos sin farbror.
Undervejs opdager skipperen, at der er kolera blandt mandskabet. Derfor må de ind på Kidholm, for at indlægge dem.
Drengens indtryk af øen beskrives sådanne: *Da han første gang var ude at ro med lægedøtrene og vel var kommen ind mod det samske Besser Rev og der vendte sig på sin tofte og så tilbage mod Kidholmen, hvad så han da andet end en luftspejling af Københavns Nyboder? Som havde en venlig og forstående ånd taget et lille parti af hans elskede by og ført det over havet, som lampens ånd i professor Oehlenschlägers Aladdin på een nat flytter fyrsteslottet…Kunne vel Bergens hårde klipper og golde natur og evige regn have givet dig dette? Aldrig.*

Ejere
Kyholm ejes af Brattingsborg gods – heldigvis er der fri adgang til øen. 

Rundt i Danmark har desværre ingen fotos fra Kyholm

Bliv inspireret til et Ø-besøg med Nyhedsbrevet

Kontakt

Kristina Møller
Tlf. 20924059
RundtiDanmark@RundtiDanmark.dk