Rundtidanmark-flag

Christiansø & Frederiksø (Ertholmene)

Lomvier & haletudser på Ertholmene

- Haletudser på Christiansø & Frederiksø -

Der er en lille dam/brønd syd for Lille Tårn på Frederiksø, samt flere vandhuller på Christiansø hvor der kan findes haletudser.

christiansoe-haletudser

Haletudser er ungdomsstadie for padder, dvs. de er overgangsformen mellem æg og voksen padde.
Haletudser ånder ved gæller og lever i vand.
De lever af bla. mikroskopiske alger. På Christiansø og Frederiksø er der mange vandhuller og damme hvor der lever haletudser.

Haletudserne begynder deres liv som æg der er lagt i vandet af hunfrøer eller tudser. Rundt om ægget er der en klar geleagtig kappe, denne vrider haletudsen sig ud gennem, når den er klar.
Haletudser har gæller som de ånder med. De starter med at have en hale, som er længere end kroppen, hvilket får dem til at ligne en fisk. Efterhånden vokser bagbenene og siden forbenene ud, og derved skrumper halen ind og forsvinder. Hele udviklingen fra haletudse til frø tager et par måneder. Når haletudserne har fået forben, ca. en uge efter bagbenene, skal de kunne gå på land, da deres lunger udvikles på dette tidspunkt. Efter de har fået forben går der 4-5 dage før halen skrumper ind.

Haletudsens fjender er rovfisk og fugle, samt vandlevende rovinsekter som guldsmedelarver og vandkalvelarver der kan æde dem.

Lomvier og andre fugle på Ertholmene

På Ertholmene yngler mindst 15.000 par og mange trækfugle. De ruger på Ertholmene fordi der er mad og fred. Langt de fleste ynglefugle er hav- og kystfugle, som fx. alke, lomvier, edderfugle og sølvmåger.
Alk og Lomvie er havfugle, og de kommer kun i land ved yngletid.
På Græsholm, der er et fuglereservat med adgangsforbud ruger sølvmåger, alke og lomvier. De fleste edderfugle ruger på Christiansø og Frederiksø i haver og på befærdede stier. Alke og lomvierne lever især af en lille sildefisk brisling, som der findes mange af omkring øerne. Edderfuglene lever mest af blåmuslinger.

lomvier-graesholmen

Når edderfugleneællingerne er klækket svømmer de i store flokke med hunnerne til Bornholm. Dette gør de fordi der er mere mad til ungerne, såsom tanglopper og småmuslinger.
Edderfuglenes yngletid er fra 1. april til 15. juni. I den periode er det ikke tilladt at færdes udenfor murene.
På Ertholmene er der registreret 52 forskellige ynglende fuglearter, men der er kun 25 tilbage nu. De mest almindelige er småfugle som solsort, gråspurv, landsvale og bysvaler.
På Christiansø har der i 40 år været en feltstation, der forsker i fuglene og øernes natur.

Trækfugle
Bramgæs og blåmejse.
Ertholmene er en god hvileplads for trækfugle over Østersøen. Forårstrækket på øerne er fra marts til april/maj og slutter i juni, og efterårstrækket er fra august til november. Det er især rødhals, fuglekonge, løvsanger og drosler. Når der er flest, øerne være et helt levende af småfugle. På de mest stille disede dage er mængden af rastende fugle stor. Trækfuglende bliver kun i kort tid, da der ikke er særlig meget mad på Ertholmene.

Lomvien
Det er en stor alkefugl, der lever i de nordlige have. Der er ca 3-4 mill. De yngler på stejle klippesider i tætte kolonier ud til havet eller understenblokke. Udenfor yngletiden lever den på havet.
Lomvien er den største alkefugl med ca 1 kg. Oversiden er mørke grå/sort og undersiden hvid med mørke flanker og vingeundersider. Næbbet er spidst og langt. I Yngledragten går grænsen mellem mørk og hvidt tværs over halsen. I vinterdragt og ungfugledragt er forhals og hage hvid, samt hvide kinder. Den flyver hurtigt og er strømlinet. Dens fødder er placeret langt tilbage på kroppen og er forsynet med svømmehud. Den er en sej dykker (ca 180m) og bruger sine vinger under vand, mens den styrer med fødderne.
Der yngler ca. 2.500 par kun på Græsholmen.

Lomviens føde er mest små stimefisk, krebsdyr og bløddyr.
Lomvien begynder først at yngle når den er ca. 5 år, og den lægger kun et æg pr. sæson. Ægget, der er pæreformet (så det ikke ruller) lægges direkte på klippehylden. Mistes ægget, er hunnen i stand til at lægge et nyt æg. 70% af æggene bliver til ungfugle og 70 procent af dem dør det første leveår. Når ungen er ca. tre uger, hopper den ud af reden, og pga. dens fedt på maven overlever de fleste faldet og kan forenes med sine forældre ude i vandet. Det er hannen som tager sig af ungen, indtil den er klar til at klare sig selv. På fem år kan et lomviepar højst blive til 8 lomvier.

Kontakt
Kristina Møller
RundtiDanmark@RundtiDanmark.dk