Allan Bernhard vil løbe langs kysten på alle Danmarks beboede øer

I dag tog jeg med spænding hul på den anden ø (Aarø) i mit ø-løb eventyr.

Det var med en del spænding i maven (ved ikke lige hvorfor) at jeg drog mod Aarø i Sønderjylland i dag. 10.20 stod jeg klar ved færgen til øen og 10 minutter senere holdt bilen på havnen i Aarø og de sidste ting blev gjort klar.

Tidevandet var ikke med mig i dag, men vurderede, at det ikke var så vigtigt denne gang. Et par fiskere på havnen synes nok at jeg var lidt tosset at løbe afsted – de kiggede i hvert fald en del i min retning.

Med uret rundt, og ruteplanen sagde 15,8 km.

Turen startede på asfalt og diget et par km senere, og så kom den eneste forhindring øen rundt, da siv og store sten gjorde, at jeg måtte løbe i kanten af en mark et stykke tid. Ramte heldigvis hurtigt diget igen, og selvom det var noget knoldet, så gik det over stok og sten på hele vestsiden. Vinden var strid og kold i dag, og da jeg drejede om på nordsiden, så var der ret god blæst på.

Efter noget tid på skiftevis dige og strand nåede jeg til fuglereservatet på nordsiden og den lange tange ud. Det er disse tanger/halvøer der snyder mine beregninger – og rigtig nok, det var en virkelig lang ud/hjem tur. Og selvom blæsten var endnu mere kold og hård i det lave landskab, så var det alligevel en oplevelse at løbe blandt fuglelivet i reservatet (lukket fra marts til juni).

Så gik turen hjemover mod bilen igen, og endnu engang var der en omgang skrænter og store sten der skulle besejres.

Det er lidt hårdt, at se hvor meget havet spiser af skrænterne, men sådan er naturens gang jo. Denne gang var der opstået nogle grotter ind i skrænterne – men jeg har den dybeste respekt naturen, så der blev holdt god afstand.

Pludselig var der en stige midt på stranden, og min nysgerrighed tog over – og stigen blev besteget. Op til et lækkert sommerhus område, hvor alle trapper til stranden var lagt i vinterhi, så denne metalstige var eneste adgang til stranden – nemt og genialt.

Tilbage på stranden, og de sidste km var det skiftevis fin sandstrand og sten igen.

Tilbage på havnen brugte jeg ventetiden på færgen til lige at kigge en extra gang rundt – og som Jegindø, så ser det ud til at være et dejligt område når sommeren skinner ned over Danmark.

Til forskel fra Jegindø – så vil jeg sige at det er muligt at vandre en tur rundt om hele øen i godt fodtøj.

I dag var mødet med lokalbefolkningen begrænset, men jeg skulede noget mod det sydfynske ø-hav og de øer der ligger der.

Tilbage i bilen og kurs mod Kruså og julesnolder indkøb – alt for meget blev købt, men så er den søde jul da reddet – og det synes alt for mange andre også at deres søndag eftermiddag skulle gå med – en skarp kontrast til ø-livet og turen rundt på Aarø.