Previous
Next
Rundtidanmark_flag

Ærø

aeroe-aeroeskoebing-gade
Hop i Ærøskøbingsgade
aeroe-danmarks-bryllups-oe
Ærø - Danmarks Bryllups-ø
aeroes-flag
Ærøs flag

Ø-Rejseberetning - Ærø


Alfred og jeg på dagstur til Ærø – Sommer 2020

Vi tog færgen fra Svendborg til Ærøskøbing.

Aftenen inden havde vi helt tilfældigt fundet ud af at vores gode venner havde lagt deres båd til i havnen i Marstal (total ukoordineret – hvor heldig kan man være!).
Så da vi lagde til kaj i Ærøskøbing tog vi gratis bussen herfra til Marstal – super nemt!

Vi kørte gennem landskabet mod sydøst og stod af bussen ved Marstal Havn.

Vi var virkelig heldige med vejret, sol og lidt skyer og omkring 20 grader (jo næsten godt dansk sommervejr!).
Vi havde fået bro nummer og plads, så det var nemt at finde dem – Fie, Camilla og Thomas.

De bød på kaffe, så vi sad lige og snakkede om sommerens begivenheder indtil nu. 
Alfred og Fie fik prøvet havnens legeplads, de var 8 og 10 år, og havde en fest!
Derfra gik vi ud mod Eriks hale. Virkelig skønne og smukke badehuse, i forskellige farver og udseende – Jeg var helt solgt!

Vi gik ind til Marstal by, Ærø var en første gangs oplevelse for os alle, så blev lidt overrasket.
Her var virkelig god stemning i den fine by, med flere farvede og velholdte huse – Total ø-idyl, med liv og glade dage – folk sad ved udendørs restauranter og shoppede!

Vi sad lidt ved torvet, inden vi fandt bussen som kunne køre os alle tilbage til Ærøskøbing.

Vi stod af bussen ved havnen, og gik ind i Ærøskøbings smalle fine gader. Igen total ø-idyl, flotte farvede og velholdte huse.
På torvet inde i midten var der live musik, her satte vi os i solen og nød endnu en gang ø-stemningen på Ærø.

Vi gik ned til havnen og helt ud til Kabys, eller hvad det fine hvide hus ude på molen hedder.
Samtidigt kom færgen fra Svendborg ind i havnen, heldigvis først den næste Alfred og jeg skulle med.
Ærøskøbings Bypark ligger lige ved havnen, så der smuttede vi også lige forbi.

Vi gik over på den anden side af færgelejet hvor den gamle havn er, her var der ret mange sejlende gæster, samt en god legeplads, hvor Alfred og Fie lige hyggede sig!

Endnu en færge ankom, vores færge – så turen gik tilbage til Svendborg efter en al for hurtig dag!

Ærø kan besøges fra 1 dag til mange flere dage – der er massere at lave, massere af ø-idyl og smuk natur!

God tur!

aeroe-vejviser-bogkasse-rundt-i-danmark
Bogkasse og Vejviser i Ærøskøbing
mastal-aeroe-flag-rundt-i-danmark
Marstal hygge & Ærøs flag
gadeboder-aeroe-rundt-i-danmark
Trappe boder på Ærø

Kontakt

Kristina Møller
Tlf. 20924059
RundtiDanmark@RundtiDanmark.dk

Bliv inspireret til et Ø-besøg med Nyhedsbrevet