Previous slide
Next slide

- Dyrehaven -

dyrehaven-roede-indgange
Røde traditionelle indgang til Dyrehaven, nord for København
dyrehaven-eremitageslottet
Eremitageslottet i Dyrehaven nord for København

Dyrehaven – UNESCOs Verdensarv

  • Jægersborg Dyrehave og Hegn, store Dyrehave og den sydlige del af Gribskov er optaget på UNESCOSs liste over verdens kulturarv.

  • Landskabet er anlagt af de danske konger og hof for at afholde parforcejagt, tilbage i 1700-tallet.

  • Vejene er anlagt i stjerneform, hvorved jægerne kunne stå i vejkrydsene og lettere overskue jagten.

  • Landskabet er et eksempel på anvendelse af barokke landskabsarkitektoniske elementer i skovområder

Link

Bil / Cykel transport til Dyrehaven

  • Dyrehaven ligger ca 10 km nord for København

  • P-pladser ved alle de røde porte ind til Dyrehaven

  • Korteste gåtur til Eremitageslottet er fra p-pladsen ved Springforbi eller fra p-pladsen ved Trepile – begge ligger langs Strandvejen på Dyrehavens østside.

  • Turen fra indgangen ved Hjortekær Port, på Dyrehavens vestlige side, er lidt længere, ca. 1,5 km.

Offentlig transport

  • S-Tog – linie C til Klampenborg Station

  • Kystbanetoget til både Klampenborg og Skodsborg Station.

Link

Eremitagen
Dette Slot var centrum for kongehusets jagter. Det blev opført af Christian VI.
I dag bruger kongehuset det til repræsentative formål.

Klampenborgporten
Der er 15 røde porte og indgange til Dyrehaven. Portene står stort set som fra midten af 1700 tallet.

Dyrehavsbakken
Tilbage i 1583 opstod verdens ældste eksisterende forlystelsespark. Det var en markedsplads, ved Kirstens Pils kilde.

Mølleåen
Åen er 36 km lang og udspringer ved Bastrup Sø.
Man kan sejle med kano ud til Strandmøllen, hvor man kan campere.

Ulvedalsegen
Dyrehavens har gamle egetræer. De er mere end 800 år gamle.

Skodsborg Station
Fredet storslået stationsbygning fra 1897.
Ved stationen er 5 picnicpladser med grillpladser og halvtag.
4 afmærkede Kløverstier starter her, de har forskellig længde rundt i skoven.

Skodsborg Dam
Smuk karpedam fra Frederik VII tid. Der kan fiskes skaller og brasen.

 

Oldtidsminder
Der er gravhøje rundt i Jægersborg Hegn og Dyrehaven.

Bøllemosen
Skovsø, som er omgivet af hængesæk af tørvemos og birkeskov.

Rådvad
En af Danmarks tidligste industribyer fra 1600 tallet. Her blev vandkraften fra Mølleåen udnyttet.
I dag er her kro, vandrehjem, beboelse og videnscenter for bygningsbevaring.

Eghjorte
I området er der genudsat Eghjorte, det er en kæmpebille på 8-9 cm. Denne har været forsvundet i løbet af det 20. århundrede pga. intensiv skovdrift.

Hvidtjørnesletten og Christian V´s eg
Kong Christian V blev i 1698 under en parforcejagt sparket af en såret kronhjort.
Kongen døde året efter, formodentligt af sine sår herfra.

Ulvedalsegen
Dyrehavens har gamle egetræer. De er mere end 800 år gamle.

dyrehaven-eremitageslottet
dyrehaven-traeer
dyrehaven-traeer
Lyssignal farvede træer i Dyrehaven, nord for København

Kronhjorten
For 10.000 år siden indvandrede kronhjorten til Danmark, og er vores største vilde landpattedyr. Hannen, som er hjorten, kan måle 140 cm i skulderhøjde, og veje op til 230 kg. Den udvikler et stort gevir, som skiftes hvert år. Hunnen er lidt mindre, og hedder en hind. Bagdelen, som hedder spejlet omkranser halen og er gulbrun.
Kronhjorte er mørkebrune, men de findes også i hvide, og dem der i dag lever i Dyrehaven er efterkommere af 12 hvide krondyr, som Christian VI fik af kurfyrst August af Sachsen i 1737.
De 15-20 hvide krondyr (ud af 300) eller dåvildt er ikke albinoer, deres grå snuder, muler og gråblå øjne fortæller det, da ægte albinoer er rød øjet – de er en variant af den almindelige kronhjort. Hinderne og deres kalve holder mest til i den sydlige del af Dyrehaven, hvor hjortene er i den nordlige. De mødes kun i brunsttiden i september og oktober.

Dådyr
I istiden forsvandt dådyret fra vores breddegrader, men de blev genindført som pryddyr i 1200-tallet.
Hjorten måler 95 cm i skulderhøjde og kan veje 100 kg. Dåen er lidt mindre.
Dådyr kan være sorte, hvide eller brune. Deres spejl er hvidt med tre lodrette sorte striber, der ligner nr. 111.
Fra oktober til november er dådyret er i brunst. Der er cirka 1.600 dådyr i Dyrehaven.

Sikahjort
Denne stammer fra det østlige Asien og blev indført i Dyrehaven i 1923. Hjorten er op til 80 cm i skulderhøjde og har en vægt på ca. 50 kg, hinden dog kun 35 kg. Sommerpelsen er rødbrun med hvidgule pletter, vinterpelsen er ensartet mørkebrun, og spejlet er hjerteformet hvidt og omgivet af en sort stribe. Sikahjorten er i brunst fra september til januar. Der er cirka 100 sikahjorte i Dyrehaven. Andre dyrI vandPå Eremitagesletten ligger vandhullet Iglehullet, her lever der lægeigler. Lægeigler har været brugt i lægekunsten i tusinder af år, bla. mod åreladning. Lægeiglen er op til 15 cm lang. Andre gamle arter i vandhullerne er ferejer, vårkrebs – og damrokker.

Luften
I Dyrehaven er der gamle hule træer, og derfor er der både mange hulrugende fugle, primært natugle, sortspætte og den mere almindelige flagspætte. Derudover trives træløberen med de gamle træer, og omkring Mølleåen kan man opleve ravne, nattergale, isfugle og vandstære. Flagermus, ikke mindst brunflagermus, overvintrer i de hule træer. I sommernatten kan man se dem jage insekter mellem træerne

Planter – Træer
I Dyrehaven er der enkeltstående hvidtjørne og ældgamle egetræer med mange hundrede år på bagen, men der er næsten alle danske træsorter, bl.a. i Fortunens Indelukke. Træer, der går ud, får lov til at ligge og rådne. Derfor er der mange insekter, der tiltrækker fugle.

Alger
I Dyrehaven er der et væld af blomsterplanter, i foråret anemoner, både gule og hvide. De mest særprægede arter finder man i dammene og Mølleåen. I Dyrehavens damme er der mange forskellige alger, altså organismer der lever i vand. De store alger er det, vi normalt kalder tang. En af algeslægterne hedder Mallomonas. På verdensplan findes der kun 100 arter af den, og 17 af dem findes i Dyrehaven. Det er et vigtigt sted for algerne, selv om de færreste besøgende lægger mærke til dem.

Svampe
I Dyrehaven er Danmarks største biodiversitet, dvs. variation af arter, af svampe. Her er over 300 forskellige arter. Hjortene kan godt lide svampe, så  man skal være heldig for at finde gode spisesvampe på jorden.

I træerne over vildtets rækkevidde kan man ligeledes finde delikatesser. Her skal nævnes oksetunge, der vokser på egetræer, som den langsomt nedbryder. Den ligner en rigtig oksetunge, har en mild syrlig smag og smager dejligt rå, dryppet med citronsaft.

dyrehaven-daahjort-raadyr
Dåhjort i Dyrehaven
dyrehaven-daahjorte-raadyr
Dåhjorte i Dyrehaven, nord for København
dyrehaven-hjort
Hjort i Dyrehaven - nord for København
dyrehaven-daahjort
Ranke dåhjorte i Dyrehaven

Historie
Tilbage i 1669 blev et område af Boveskov (Bøgeskov) indhegnet af Frederik III. Dette var for at drive hjortevildt ind i området.

Boveskov er omtalt som kong Valdemars ejendom i Kong Valdemars Jordebog fra 1231. Skoven lå i den syd og østlige del af den nuværende Dyrehave, og blev benyttet af Stokkerup´s bønder.
Hegnet var en grøft, og jorden derfra blev brugt som en vold på den anden side. Ovenpå den vold blev et stakit rejst. Grøften kan stadig ses langs Dyrehavens sydøstlige del.

Efter Frederik III død, overtog hans søn Christian V magten, hvorefter han lagde større planer for Dyrehaven. Han havde under sin uddannelse i Frankrig, set en ny jagtform – parforcejagt. Denne form for jagt krævede store arealer, så derfor udvidede han med markerne til landsbyen Stokkerup – dette er idag Eremitagesletten, samt der er Jægersborg Hegn idag.

dyrehaven-hjorte
Hjorte i Dyrehaven
dyrehaven-trae
Vinter træ i Dyrehaven

Eremitageløbet / E-løbet
Hvert år afholdes E-løbet i Dyrehaven i start oktober.
Løbet blev afholdtes for første gang i 1968.
Ruten er 13,3 km lang.
Løbet blev skabt i et samarbejde mellem Københavns Idræts Forening, Københavns Skiklub og BT.
Der er op mod 20.000 løbsdeltagere, og er sammen med Eventyrløbet, Danmarks største endagsløb.
Link

Drageflyvning
Foran Eremitageslottet sætter mange drager op.
Dette er særlig populært i efterårsferien. 

Hunde i skoven
Huske skal af hensyn til vildtet være i snor i Dyrehaven.
Se hvor de må være løse her:
Link

Hubertusjagten
Hvert år, første søndag i november afholdes Hubertusjagten i Dyrehaven.
Jagten er opkaldt efter jagtens skytshelgen Hubertus,  selvom det ikke er en jagt i almindelig forstand.

Det har siden 1905 været arrangeret af Sportsrideklubben. Hubertusjagten rides også på Bornholm, på Fyn og i Århus.
Hubertusjagten stammer fra de gamle parforcejagter, som Dyrehaven oprindelig blev oprettet til af Kong Christian V.
Rytterne rider i røde jakker og hvidebukser, og i dag er der ikke jagthunde indblandet, samt vildtet er erstattet af to ryttere med rævehaler fæstnet til skulderen.
Link

OBS.
Der er droneflyvning FORBUDT i Dyrehaven

Fiskeri
Det er tilladt at i Stampedam ved Raadvad, hvis man har fiskekort.
Der er IKKE tilladt at fiske i Mølleåen, hvor den gennemskærer Dyrehaven.

Ridning i Dyrehaven
Man skal have et ridekort for at ridde i Dyrehaven.
Kortet kan købes på dags-, uge-, måneds-. kvartals- og årsbasis. Det er tilladt at ride mange steder, men af hensyn til hjortene er der begrænsninger i sommerperioden.
Leje af ponyer og heste:
Link

Kapervognene
Inden Klampenborgbanen blev indviet tilbage i 1863 kunne folk køre fra Østerport til Dyrehavsbakken i hestetrukkede kapersvogne. Her var plads til 10-12 passagerer.
Man kaldte vognen *Kaffevognen* – fordi Københavnerne blev kørt op til Bakkens udskænkningssteder.
Idag kan man leje en kapervogn med kusk – De holder ved Klampenborgporten.

Kontakt
Kristina Møller
RundtiDanmark@RundtiDanmark.dk