Giv ikke pindsvin mælk - kun vand

Pindsvin

Fakta om pindsvin

  • Det pindsvin vi kender i Danmark er det europæiske

  • Dette må man ikke holde i gangeskab

  • Man skal ikke give pindsvin mælk – bare vand

  • Pindsvin vejer 800-1000 g.

  • Pindsvin går i vinterhi, når vejet er omkring 10 grader

  • Et voksent pindsvin har 5000-7000 pigge

pindsvin
Pindsvin

Om pindsvin

Pindsvinet, som vi kender det i Danmark kaldes et vesteuropæisk pindsvin – Erinaceus europaeus.
Det er et pattedyr, der lever i småskove eller haver, og er aktivt om natten.
Pindsvinet har pigge på ryggen, som er et forsvar mod fjender, lever især af især af insekter og deres larver samt orme og snegle.
Pindsvin er 23-30 cm, med en kort hale på 2,5 cm. De vejer mellem 800-1000 g.
Der er pigge på hovedet og ryggen, som er 2-3 cm. i længden og omkring 1 mm. i diameter.
Pindsvinet har på undersiden og benene en brunlig pels og dens snude er bevægelig, fugtig og sort.
Dens fødder har trædepuder og 5 kløer. Pindsvinet går på hele fodsålen med sine korte ben, hvor forbenene er de kraftigste.
Han og hun pindsvin ligner hinanden (dog er hannen ofte lidt større end hunnen), dog er hannens penisskede længere fremme i bugen end hunnens kønsåbning, som er helt tilbage mellem bagbenene.
Begge køn har 5 par dievorter.
En nyfødt pindsvin har ca. 90 bløde hvide pigge, og et voksent har 5000-7000 pigge.
De kan stritte med piggene og rulle sig sammen som forsvarsposition, hvor de også skjuler hoved og lemmer.
Pindsvinet går i vinterhi om efteråret. De falder i vintersøvnen når temperaturen er ved ca. 10 °C. Pindsvinets temperatur kan komme ned til blot 1 °C i vintersøvnen. De vågner normalt op igen i april-maj.

Brunsttiden begynder hen på sommeren. Pindsoen (hunnen) er drægtig i 5-6 uger og dens kuld er på 6-7 grise. Deres rede er ofte foret med mos, blade eller hø. Det er pindsoen der passer ungerne. De er blinde i de første dage og åbner først øjnene efter 14-18 dage. De diger indtil de er ca. 6 uger og efter 3 måneder er de fuldt udvoksede og forplantningsdygtige næste sommer.

Pindsvinene parrer sig om aftenen efter mørkets frembrud. Hannen cirkler ofte omkring hunnen et stykke tid, inden den får lov til at kravle op på hunnens ryg i de få minutter det varer.

Pindsvin æder alt, men foretrækker biller, samt regnorme, snegle og tusindben.
De kan også æde frøer, små krybdyr, fugle, mus, fugleæg og bær.

Pindsvinene lever helt fra Spanien / Italien og helt op til Skandinavien, samt i det vestlige Rusland.
I Centraleuropa lever den nærbeslægtede art Erinaceus roumanicus.

Pindsvinets største fjende er Hundebid, haveredskaber, robotplæneklippere, net i fodboldmål, jordbærnet, svømmebassiner. Disse er årsager til, at pindsvin kommer til skade.
Det er en gammel myte, at pindsvin ikke kommer til skadet, hvis en hund får lov til at lege med dem.
De får mindre skader og dør af infektion efter få dage.

Vil du hjælpe pindsvin kan man stille vand og kattetørfoder drysset i græsset. Ander spiseligt gør mere skade end gavn, da pindsvin ikke kan fordøje menneskeføde, og mælk får de dårlig mave af.

Det er ikke lovligt at holde det europæiske pindsvin i fangeskab. Dog er det tilladt at holde andre arter af pindsvin bla. Afrikansk hvidbuget dværgpindsvin og flere andre art i fangenskab.
Man må heller ikke flytte det europæiske pindsvin, da det så ikke kan finde sin rede og vil dø uden et tilflugtssted om dagen.

Tilskadekomne pindsvin og forladte unger må plejes efter dyreværnsloven. 

Andre dyr i Danmark

Vilde heste ved naturreservatet Saksfjed-Hyllekrog

Vilde heste ved naturreservatet…

Det sydlige Lolland Vilde…

Pindsvin

Pindsvin

Giv ikke pindsvin mælk…

Svaner

Svaner

Danmarks national fugl Svanen…

Kontakt

Kristina Møller
Tlf. 20924059
RundtiDanmark@RundtiDanmark.dk