Fakta om SejerøSejerø har et areal på 12,5 km² og ligger i Sejerøbugten i Kattegat, ca 5 km vest for Sjælland. Færgen sejler fra Havnsø og tager ca 1 time. Øen har ca. 403 øboere og den tilhører Kalundborg Kommune.
Sejerø er 12 km lang og op til 1,7 km bred, dobbeltrække moræneø. Den består af randmorænebakker, som tilbage i stenalderen fremstod som en kæde af øer. Under en landhævning senere, blev de forbundet ved dannelse af strandvolde. Man kan på øens sydlige klinter se aflejringer fra den mellemste istid, Weichsel-istiden.
Dens areal er på ca 12,5 km², og øen ligger i Sejerø bugt i Kattegat ca. 5 km. vest for Sjælland. Der bor omkring 400 på Sejerø, hvoraf ca. halvdelen bor i landsbyen Sejerby. Der er færgeforbindelse til/fra Havnsø, ca 20 km fra Kalundborg, Sejerø er den del af Kalundborg Kommune, og øen udgør Sejerø Sogn.
Sejerø hører til de steder der har mange solskinstimer og mindst nedbør i Danmark. Der er ingen offentlig transport på Sejerø, ej eller nogle taxaer.
Hunde skal føres i snor overalt på øen af hensyn til fugle- og vildt-yngel.
Færgen sejler fra Havnsø, der ligger ca 20 km nord-øst for Kalundborg. Færgen sejler ca. 4 gange hver dag. Billetterne kan bestilles i forvejen hos Sejerøbugtens færgers. Link
Sejerø Havn En kombineret lystbåde-, fiskeri- og færgehavn, der ligger smukt på sydvestkysten af Sejerø. Havnen har 175 pladser, vanddybden er op til 3 m.
Placering: 55°52,8’N 011°08,2’E
Det er muligt at købe frisk fisk, når fiskerne komme ind fra havet.
Der er vaskeri, grill, grill-pladser og legeplads. Sejerby ligger ca. 1 km væk, her er en Dagli´brugsen, cykeludleje mm. Link
Shelter ved Øernes Højskole Adgang til muldtoilet og vand. Adresse: Kongstrupvej 40 Booking: Henry Larsen tlf. 21255826
Sejerø Camping Campingpladsen ligger ca 1 km fra havnen i et naturskønt område tæt på vandet. Der er fælles køkken, toiletter, bad og borde & stole. Det er muligt at campere, leje hytter og sommerhus. Adresse: Sejerøvej 3 Link
Sejerø Vandrehjem Ligger midt i Sejerby ca. 400 m. fra Havnen. Link
Bed and Bread Adresse: Kongstrupvej 41. Kontakt: 60775280 / 60765287 lis.lyrstrand@gmail.com
Øernes Højskole Højskolen lejer lokaler og værelser ud til foreninger, skoler, virksomheder, efterskoler, højskoler og private. Højskolen har en unik beliggenhed direkte ved havet – tæt på færge og butik. Højskolen er beliggende: Kongstrupvej 40, 4592 Sejerø. Link
Derudover er der diverse Sommerhuse til udleje på Sejerø.
Dagli´Brugsen Sejerø Sejerø´s eneste dagligvare butik. Ligger centralt i Sejerby midte. Sælger apoteks håndkøbsvarer, og gør det selv ting på 1. sal. Adresse: Sejerbyvej 39 Link
Café Spætten Adresse: Fribrøndsvej 7 – bag Brugsen Hyggelig familierestaurant. Frokost og middag med Sejerøs og årstidens råvarer. Åben det meste af året. Link
Sejerø Minigolf og Café Café med forfriskninger som frokost, drikkevarer, kaffe, kage og is. Adresse: Vestervej 9B Link
Restaurant Sejerø Åbent hver dag, og arrangerer større selskaber og har catering året rundt. Bordbestilling på tlf. 5959 0138. Adresse: Sejerøvej 3. Link
Café Sejerø Ligger i den gamle fiskerihavn. Byder på mange lækre retter og is mm. I skolernes sommerferie har cafeen friskbagt morgenbbrød. Bestillinger modtages på tlf. 5959 0138.
Vandreture – Ved Fyret, smuk udsigt og børnevenlig strand – Bybjerg – dejlig tur langs stranden tæt ved lystbådehavnen og Sejerby – Møllebakken – smuk udsigtpunkt med borde og stole – Bag revet – benyt stien og ikke stranden pga fugle der yngler fra 15. april til 15. juli. – Tyvbjerg – udsigt til sydkyst og havnefronten – Kongshøj – øens højeste punkt
Cykelleje På Tinggården i Sejerby. Tinggården ligger midt i Sejerby, på højre side af vejen fra Gadekæret på vej mod Brugsen.
Badestrande Mange gode badestrande, bla. ved havnen, ved Sejerø Fyr, Såne *Bellevue*, Svaleklint.
Fiskeri Omkring Sejerø er det muligt at fange spisefisk, fx. søtunge, multe, stenbider, ørred, rødspætte, torsk, skrubbe, makrel og hornfisk. Især i efteråret er der store chancer for at fange havørreder fra kysten. Gode fiskepladser er ved campingpladsen. Revet har gode lystfiske strande, hvor vandene mødes.
Hver sæson arrangeres der diverse arrangementer gennem sommeren som: – Naturvandring – Rundtvisning i Kirken – Naturtur – Safari på sydøstrevet og højdedraget – Glasværkstedet, børn der vil lave egne glasting – Besøg på Sejerøs vandværk – Hestevognstur – Besøg Sejerø Fyr – inde- og oppefra.
Hestevognstur På jyske heste vil i hestevogn tage jer rundt i Vesters smukke naturlandskab. Guide: Klaus Perkild Ønskes gruppeture ring 29245850 Mail: perkild.klaus@gmail.com
Sejerø Hestevognskørsel Gniben 4, ved Tynebjerg Mohair
Gårdbutik – Tynebjerg Mohair Sejerø gæs, strik, forskellige typer uldgarn, øl fra Hancock, spegepølser, vanedannende filtsko/støvler fra Glerup, Lundegaardens hudpleje produkter, færdigstrik fra Kauni. Dansk fremstillet garn, og plaider fra Mandø. Link
Sejerø Runden Motionsløb på Sejerø, med 3 ruter, på hhv. 5 km, 10 km og et halvmarathon.
Sejerø Festival Oftest et 3 dages arrangement sidst i juli. Sejerø Festival af 2017 Gniben 8 Link
Sejerø Minigolf Udover minigolf er der kæmpe-yatzy og skak, petanque, bordfodbold mm. Adresse: Vestervej 9B Link
Golfbanen På Sejerø er en 9 hullers golfbane. Link
Sejerø-gæs Fritgående økologiske Sejerø-gæs. Salg til restauranter og butikker. Private henvises til Tynebjerg Mohair. Link
Sejerø glas og smukker Lokalt kunsthåndværk: Fade, skåle, pynt og øreringe Sejerøvej 3
Sejerø Fyr Et flot vartegn for Sejerø. Fyret er opført i 1852, og ligger på Sejerøs nordvest pynt, der hedder Gniben. Fyret står på en morænelerbakke, der er 15 m høj. Fyret er 19 m højt, og ligger kun 2 m fra skræntens kant. Fyret er rundt, malet i gult og har en lyshøjde på 31 m. Tjenesteboligen til fyret er i dag solgt til private. Der er en informationstavle med historiske oplysninger og kort over farvandet. Man kan komme op i fyret efter aftale med Fyrpasseren, tlf. 59590060. Omkring fyret er der god badestrand, og de smukkeste solnedgange.
Sejerø Kirke Kirker ligger i Sejerby, og den er fra middelalderen 1250-1300 tallet. Den er opført i røde munkesten, og byggestilen er en blanding mellem romansk og gotisk byggestil. Gennem årene udbyggede man kirken med bla. våbenhus, og tårn. Ved reformationen var kirken afsluttet, men der har løbende været reparationer op til nutid. Sejerø Kirkes kalkmalerier er fra 1558, og altertavlen er i renæssancestil fra 1659. Kirkeskibet i Sejerø Kirke er Danmarks næstældste det er en model af Kong Christian IV´s orlogsskib, som hed Trefoldigheden.
Sejerø Havn Den gamle fiskerihavn er anlagt i 1839, og marinaen blev renoveret i 2017, bla. der hvor færgen lægger til. Der er stadig fiskere på Sejerø, som sejler ind med frisk fangede fisk.
Sejerø Museum Sejerø Museum åbnede i 2005. Det ligger i den gamle købmandshandel, og man kan dermed se hvordan den så ud i gamle dage, samt købmandens private bolig. Bagved er opført en tilbygning, hvor der udstilles moderne kunst af kunstnere, der har en form for tilknytning til Sejerø.
Sejerø Kulturhus Her udstiller både lokale og udefrakommende kunstnere. Man kan også besøge den gamle købmandsgård og se hvordan de boede i gamle dage. Ved interesse, kontakt Enevoldsen på 2163 9261.
Sejerø Skole (0. – 7. klasse) og Børnehuset Her er boldbaner og legeplads. Nordbyvej 2, Nordby
Sejerø i Ø-passet I Ø-passet er der inspiration til at besøge 39 danske øer. Dette pas gør det sjovt for børn og barnlige sjæle at læse om øerne, samt samle skrabe silhuetter af de danske øer i det. I havnen eller på færgen kan du finde en plade med øens silhuet og en speciel pen, som du gnider ø-silhuetten ind i passet. Ø-passets hjemmeside Link
Natur Sejerø består af høje morænebakker og et lavtliggende med en række isolerede, høje morænebakker, som er dannet under istiden, hvor isen har skrællet og skubbet en del af den danske undergrund op og dannet bakkerne, hvor den højeste, Kongshøj, hæver sig 30 m. over vandet. I klart vejr kan man se Jylland fra Sejerøs udsigtspunkter. Kongshøj er sammen med Lindhoved, Nordre- og Søndre klinter kaldes de for *Bieret* – Bjerget. Her findes bla. også fredede gravhøje.
Planteliv Langs stranden vokser bla. strandsennep, strandkål, strand-mandstro. På Sejerøs bakker vokser bla. gul evighedsblomst, sølv-potentil, knoldet mjødurt, dansk astragel og læge-stenfrø. Ved revet vokser slangehoved i store mængder, og i juni bliver stranden farvet helt blå. Derudover vokser svalerod, hjorteord, aks-ærenpris, blåhat og gul snerre, som er speciel god til at lave kryddersnaps af.
Dyre- og fugleliv På Sejerø er der ingen rovdyr, som ræve. Men der er et rigt fugle og dyreliv med fx. rådyr, harer, påfugle og fasaner, disse ungers største trussel er derfor rovfugle, som musvåger, glenter og ugler som yngler på øen. Rådyrene blev sat ud med stor succes i slutningen af 90érne. Om vinteren kan man se sæler ligge i vandet ud for Sejerøs kyst, og om sommeren kan man være heldig at se marsvinene fra færgen til og fra øen.
Historie Sejerø har været beboet siden oldtiden, og man kan se adskillige gravhøje og en enkelt langdysse. Sejerø har mere end 60 navngivne bakketoppe, og oversvømmede lavninger, hvilket er en særlig naturgeografi og ikke er sammenlignelig med andre steder på Sjælland. Sejerø ligger isoleret langt ude i Sejerøbugten, hvilket har givet Sejerø beboerne etr ry for at være sejlivede mennesker, med en stor vilje til at kunne klare sig selv. De mange bakketoppe ligger i 2 bjergkæder, en i hver ende, og en flad midte. Ordet *bier* betyder på sejerøsk bjerg. På den flade midte afgræsser ofte får og kvæg, og på bakkeskråningerne har mange opdyrket jord. Sejerøs byer, og bebyggelse ligger mest på øens østside, hvilket gør de er i læ for vestenvinden. Der er beretninger om , at der i vintermånederne kunne skøjtes fra Mastrup til Fyret, hvilket også passer med hvordan vejene ligger samme steder som tilbage i middelalderen, altså højt i landskabet.
Tilbage i ertebøl-tiden kom bønderne til Sejerø. De ryddede skoven for at dyrke jorden, og man kan stadig idag finde rester af økser, pilespidser og bopladser. Gravhøjene og langdyssen på Sejerøs nordlige spids stammer fra bronzealderen.
Sejerø nævnes for første gang i Kong Valdemars Jordebog i 1231. Sejerø hørte i 1310 under Roskildebispen, og under reformationen i 1536 kom den tilbage under kronen. I 1692 købte Jens Rostgaard øen, og den indgik i hans stamhus Krogerup i 1741. Sejerøboerne købte i 1805 deres ejendom til selveje. Indtil Sejerø fik sit eget birketing (retskreds), var der adgang til Ubberup fra Korshavn i Saltbæk Vig (sydlige del af Sejerø bugten). O 1600-1700 tallet havde kun en gård på Sejerø et navn, dette var Hovgården, som nok var opkaldt efter den tidligere Hov (hellighed), andre stednavne på øen var Vesterballe, Østerballe og Stakkesti. Under svenskerkrigene blev Sejerø slemt hærget af svenskerne. I 1678, flygtede en del af Sejerøbeboerne til Føllenslev Sogn.
Kongen forlangte i 1754 at sejerø øboerne kun måtte handle med købstaden fra Tømmerup Sogn. I 1801 blev øen ramt af børnekopper og halssyge (drifteri), hvilket førte til mange dødsfald. Efterfølgende kom forrådnelsesfeber (tyfus) i 1813 og hærgede øboerne. Tyfus kom igen i 1846-47, men heldigvis slap Sejerø for pest og kolera. Lokalbefolkningen kaldte tyfus for *sygen*. I 1850 kom mormonprædikanten til Sejerø, og nogen gik ind i denne sekt, nogen rejste endda til Salt Lake City (mange mormoner der bor der) fra Sejerø.
På Sejerø voksede en lokal navneskik frem i 1700 tallet. Pigenavnet Marie Cathrine blev udtalt *Marktrin*, med tryk på sidste stavelse. Sidse Kirstine blev udtalt *Siskstein* og Mette Kirstine blev udtalt *Mekstein*.
Højgården – Gniben 6 Gården er en ganske særlig egnsbyggeskik, med det såkaldte sidebåndsbindingsværk, som er den ældste form for bindingsværk i Danmark. I dag er byggestilen stort set forsvundet. Sidebåndsbindingsværk er anderledes vifht det traditionelle bindingsværk ved ikke at have synlige vandrette bjælker. Der er kun lodrette bjælker på husets mur. Tilbage i omkring år 1500 blev sidebånd de fleste steder erstattet af bedre byggemetoder. Det er kun få steder på Sjælland at sidebåndskonstruktionen overlevede op i 1800 tallet, fx. her på Højgården. Her findes de originale stensætninger, der markerer gårdens gamle gårdrum. Højgården blev restaureret i 2016, men den er desværre ikke åben for at komme indenfor.