Slotø

Borgruinen Engelsborg
Engelsborg er et besøg værd, idet man bliver hensat til en anden tid, hvor skibsbyggerne byggede nogle af Danmarks første krigsskibe. 

Når man ankommer til Slotø på den nordlige side ved broen kan man ane at skibsværftets beddinger lå mellem de to flankemure, der tidligere gik ud i vandet. Borgtårnet er med 3 m. tykke vægge. Heri kan man se de mange skydeskår.
I skydeskårene er endnu huller efter svært egetømmer, der blev indmuret, så disse bjælker kunne tage rekylen fra datiden kanoner, der kaldes stenbøsser, idet de skød med runde sten. Bagved borgen kan der ses rester af voldgraven. Disse bestod oprindelig af to grave, som gik ud i vandet.
I bunden af voldgravene var der formentlig nedbanket spidse egepæle, så fjenden ikke kunne gå på bunden. 

Ved ruinen er der opsat en informationstavle. 

Kajak
Man kan kajakke til Slotø fra Hestehoved, Vejlø, Nakskov eller deromkring i Nakskov Fjord. Det er tilladt at gå i land på Slotø ved den lille sandstrand sydøst for broen. Der er enkelte sten SØ for Slotø ca. 50 m fra land og lavt vand syd og nord for øen. Undgå landgang vest for broen, da der havterner ofte yngler på stenstranden neden for ruinen. 
Link

Natur
I Nakskov Fjord er der et rigt fugleliv. Det er et vigtigt område for raste- og ynglefugle. Her er gæs, ænder, terner, svaner, måger og andre vand- og vadefugle samles i titusindvis på strandengene for at finde føde og få unger. Der er frøer og tudser stortrives ved de mange vandhuller. Dette er bla. i voldgraven på Slotø. Her er set og hørt fløjtetudser og grøn frøer.
Kilde: Naturstyrelsen

Historie
Borgruin Engelsborg
På Slotøs nordspids ligger den fredede borgruin Engelsborg. Borgen er den meget specielle kombination af et skibsvært og en borg, men fungerede først og fremmest som skibsværft for den kongelige danske flåde.

Engelsborg, der også omtales Engelborg og Engelskborg, er en slotsruin fra 1500-tallet.

Den blev opført på Slotø, da stabelafløbninger var uproblematiske på grund af dybder ned til 8 meter umiddelbart udenfor borgen. Samtidig løb sejlrenden til Nakskov lige mellem Slotø og Vejlø. Derved kunne kanoner på borgen beskytte indsejlingen til Nakskov der dengang var en af landets væsentligste søfartsbyer. Endelig var hele Nordvestlolland dækket af store skove, så der var masser af skibstømmer, som nemt kunne flådes til øen. 

I 1508 eller 1509 købte kong Hans af Danmark Slotø, hvor hans formål var at bruge øen som et skibsværft til opbyggelsen af en stor flåde. Grunden var formentlig pga. en forventning om en forestående krig med Hanseforbundet. Grunden var fordi kongen havde tilladt andre nationer at passere Øresund og dermed konkurrere om handlen i Østersøen.

Hovedformålet var fra tidligste tid skibsbygning, så borgen blev bygget med to store befæstede arme omkring beddingen gående ned til strandkanten fra det cirkelrunde fæstningstårn i v-form. For enden lå ude i fjorden de såkaldte bradbænke, som muliggjorde slutaptering og udrustning af nybygninger samt reparation af skibe.

Borgen havde et *mindst* toetagers tårn, med en voldgrav placeret syd for, som var en beskyttelse mod angreb fra land. Den ydre voldgrav, gik fra flankemur til flankemur. Den ydre voldgrav havde ingen forbindelse til fjorden. Engelsborg kunne kun anløbes via bradebænkene.

Historikeren Arild Huitfeldt skriver, at der med det samme blev bygget to store orlogsskibe kaldet *Engelen* og *Maria*.
Formentlig var det kun *Engelen*, der med stor sandsynlighed er bygget som råskib på Slotø, hvorefter den blev slutudrustet i Sønderborg i foråret og sommeren 1510. *Engelen* var det største orlogsskib, som var bygget i Europa.
*Engelen* blev senere udlejet til hertugen af Geldern i Nederlandene, og anvendt til at transportere den habsburgske kronprins, den senere kejser Karl 5. *Engelen* vendte aldrig tilbage til Danmark.

Borgen fungerede som et administrativt centrum, da det 1510-1523 var hovedgård for Lollands Nørre og Sønder herreder. Kongen opholdt sig lejlighedsvis på borgen.

I 1534 blev fæstningen erobret af lybækkerne. Disse, sammen med danske bønder, var vrede over afskovningen af Lolland, brændte anlægget af. Det blev på danske hænder efter fredsslutningen.

Christian 4. benyttede fra 1624 beddingen og den store bradebænk på Engelsborg. Han supplerede med en række nyopførte værksteder og boliger, som skibsværft, og ca. ti store orlogsskibe blev bygget på øen til 1633. Derefter blev Slotø forladt, og sten fra ruinen blev brugt til reparation af Nykøbing Slot.
Bønderne i området fik tilladelse til at hente sten til deres egne byggeprojekter, hvilket førte til, at anlægget endte i den forfatning, som Marius Hansen i 1944 fandt det i.

Lektor Marius Hansen fra Nakskov Gymnasium udgravede i 1944-1947 borgen. Han fastslog stedets vigtige betydning for søfartshistorien.
Link

Pga. sejlløbets store dybde ved ruinen blev tyske fragtskibe opankret ved øen i slutningen af 2. verdenskrig. Den 3. maj 1945 lå de tre ØK-fragtskibe Java, Falstria og Jutlandia opankret i sejlløbet ud for Slotø. Da de lå der, angreb 9 canadiske mosquitojagerfly og bombede dem.
Java sank, men de to andre led kun mindre skader, med oversvømmelser og brand, samt lidt kuglehuller. Jutlandia blev efter ombygning til hospitalsskib, Danmarks FN-bidrag til Koreakrigen.

I 1985-2005 har der været en del restaureringsarbejde på slotborgen. Dette gør at den i dag fremstår som en af Danmarks mere velbevarede slotsruiner med mange synlige rester af både selve tårnet og de to befæstede flankemure.

Se her en enModel af skibsværft på Slotø. Lavet i 1981.
Link

Gården
Sydøst for slotsruinen ligger Slotøs gård. Denne blev også ramt under angrebene d. 3. maj 1945. Den måtte evakueres da den brød i brand.