Rundtidanmark_flag

Sprogø

sprogoe-kort

Sprogø er blevet formet genne de sidste 15.000 år af isen, havet og mennesket.
Øen har har de såkaldte hatformede bakker, og den højeste hedder Fyrtårnsbakken, og er 24 m over havet.
Øens ligger meget centralt midt i Storebælt, og der har boet mennesker på øen i årtusinder.
De levede af landbrug, jagt og fiskeri.

Øens nuværende navn stammer formentlig fra midten af 1600-tallet.
Hvor grundformen var *sprōgh-* som er beslægtet med dialektordet sprag og aflydsbeslægtet med engelsk spray (= krat).
Hvilket henviste til datidens skovbevoksning på øen.
Fra sidst i 1600-tallet optræder navnet med efterleddet -ø.

Det er IKKE tilladt at stoppe på Storebæltsbroen ved Sprogø –
Men du kan tage på guidede ture.

Fra Korsør
Link

Fra Nyborg
Link

Guidet tur til Sprogø
Det er muligt at komme på en guidet tur til Sprogø.

Fra Korsør
Link

Fra Nyborg
Link

Udsigtsplatform ved Storebæltsbroen
Denne udsigtsplateau er et besøg værd og giver dig en helt ny vinkel på Storebæltsbroen.
Du kan parkere flg. steder:

  • P-pladsen på nordsiden af broen for enden af Hjejlevej, hvorfra der ca. 700 meter til fods.

  • P-pladsen på sydsiden af broen ved Monarch. Herfra er der ca. 500 meter til fods. 

  • P-pladsen ved Fyrvej 1. Herfra er der ca 1,5 km til fods via den gamle færgehavn.

Dette er en skjult perle, og giver et nyt perspektiv på Storebæltsbroen.
Den er gratis og altid åben.
Fra udsigtspunktet kan du se hele broens krumning, se langs bropillerne eller nyde den smukke udsigt mod Knudshovedhalvøen med sit fyrtårn.
Området er populært for lystfiskere, vandrere og cyklister.

 

Natur
Sprogø har et enestående dyre- og planteliv.
Her er omkring 300 plantearter og ca. 50 fuglearter, der yngler på øen.

Sprogø er en slags naturreservat. 
Udover de 50 fuglearter, bruger mere end 120 andre arter øen som gennemtræks- og rastelokalitet.
Der er nogen gange mellem 20-40.000 fugle.
Øen er rig på fasaner, harer og den grønbrogede tudse.

Storebælt er et nedbørsfattigt område, og der er relativ mange solskinstimer, hvilket giver gode forhold for en række planter som ellers holder til i Midt- og Østeuropa samt Asien.

Blandt de fugle der yngler på Sprogø er edderfuglene den største gruppe.
Mange arter bruger øen på deres trækrute, bla. har musvåger omlagt deres rute hen over Sprogø.

På Sprogø afgræsser får og køer.
Udover dem findes der harer, mus og rotter.
Det forventes at ræve også vil indtage øen.

Sprogø blev ved storebæltsbyggeriet omkranset af bornholmsk granit.
Den nye del af øen har fået tilført jordlag fra den gamle del, og allerede efter et år var 50 plantearter ud af de 300 der var på Gl. Sprogø kommet på den nye del.

Den grønbrogede tudse
Den grønbrogede tudse, som også kaldes fløjtetudse, har været tæt på at uddø i Danmark.
I dag lever den på Sprogø og på få andre øer i Danmark.
Få mere viden om tudsen:
Link

Den grønne frø
Den grønne frø er en hurtig og behændig jæger.
Den hopper elegant op af vandet og griber flyvende insekter.
Denne findes på flere danske øer og i det sydlige Jylland.
Få mere viden om den grønne frø:
Link

Sund & Bælt
Sund & Bælt gør en stor indsats for at tage hensyn til miljøet.
Læs om Sund & Bælts engagement for at bevare naturen på Sprogø og i Storebælt:
Link

Trafikken omkring Sprogø
Tilbage i Vikingetiden og i den tidlige middelalder gik fæstningerne i Nyborg, Korsør og på Sprogø sammen som Danmarks vigtigste forsvarsværker.
Over tiden udviklede denne færdselsåre sig til Danmarks vigtigste mellem øst og vest.
Skulle man på tværs af Danmark passerede man Sprogø.
I dag er denne rute stadig en stor transportkorridor i Danmark, især ved Storebæltsbroens tilkomst.

Storebæltsbroen
Broen åbnede i 1997 for togpassage og for biler i 1998.
Hvilket vil sige at Sprogø blev landfast i 1997.
Øens areal var inden broen blev bygget på 0,38 km².
Efter Storebæltsbroens ankomst er arealet ca. firdoblet til 1,52 km².
I 1987 blev Sprogø fyr fredet.
I 1988 vedtog Folketinget at Storebæltsbroen skulle bygges. 
Så broprojektet har derfor måttet tage hensyn til det gamle fyrtårn.
Det er desværre ikke muligt at gøre holdt og se fyret, for forbipasserende.

Storebæltsbroen består af en lavbro mellem Fyn og Sprogø, samt en højbro til bilerne og en tunnel til togene mellem Sprogø og Sjælland.

Projektet er et af verdens største anlægsprojekter.

Østtunnelen
Denne blev bygget i 1988-1996.
Østtunnelen er for togtrafik. Den er 8024 m lang og består af to adskilte tunnelrør med et spor i hver.
Disse to tunnelrør er forbundet af 31 tværtunneler. Disse fungerer som flugtvej og rummer vigtige installationer.
Østtunnelen blev boret med 4 boremaskiner, en i hver retning i hvert tunnelrør.
Disse blev specialfremstillet til opgaven.
Tunnelvæggen er 40 cm tyk og består af i alt 62.500 sammenboltede betonelementer.
Alle disse elementer blev fremstillet på en midlertidig fabrik i Halsskov.
Fra havets bund til oversiden af tunnelen er der mellem 12 og 40 meter.
Tunnelen er på sit dybeste punkt 75 m under havoverfladen.

Vestbroen
Denne blev bygget 1989-1994.
Vestbroenr er en kombineret vej- og jernbanebro. Den er 6.611 m lang. og består af to parallelle broer, en til vej og en til jernbane.
Broens over- og underbygning blev fremstillet i beton på en fabrik ved Lindholm på Fyn.
Disse elementer til Vestbroen blev fragtet ud til brostedet af flydekranen Svanen.
På de 62 bropiller ligger 63 brofag.
De 51 fag er på 110 m og 12 fag på 82 m.
Hvert brofag består af en vej- og jernbanedrager.
Gennemsejlingshøjden på broen er 18 m.
Læs fakta om Storebæltsforbindelsen i denne flotte brochurer:
Link
Eller på Storebæltsforbindelsens website
Link

Forhistorie
Sprogø er gennem 15000 år blevet formet af isen, havet og menneskerne.
De hatformede bakker, fx. Fyrtårnsbakken, er formet langs en isrand, der for omkring 15000 år siden strakte sig fra Langeland til Halskov.
I tusinder af år efter var Sprogø bare et højdedrag inde i et udstrakt fastland, der frem til 6500 fkr. langsomt blev opslugt af en stor havstigning, hvorpå Storebælt blev dannet.

På den måde kom Sprogø til at ligge centralt placeret midt i bæltet.
Øen har i årtusinder haft beboelse og været en godt placeret mellemstation for sejlads mellem landsdelene.
Det vides at de tidligste bønder bosatte sig herude ca. 4000 f.Kr.
Her drev de landbrug, jagt og fiskeri, og øen har derefter været beboet i mange af Danmarks forhistoriske perioder.

Valdemar den Store
I 1070 skulle Adam af Bremen eftersigende have udtalt: *Mellem Sjælland og Fyn ligger der en meget lille ø, som kaldes Sprogø. Den er en røverkule og en ren rædsel for de forbi farende*.
På den tid blev Sprogø brugt som base af venderne til sørøvertogter.

Valdemars Borg
Valdemar den Store placerede en borg ude på Sprogø i midten af 1100-tallet.
Det var meningen at borgen kunne være en sikkerhed, et sted at opholde sig under rejserne rundt i riget, samt trække sig tilbage under angreb – Altså et forsvarsværk. 

Omkring midten af 1100-tallet var en af Danmarks mest dramatiske og omvæltende perioder af Danmarkshistorien.
Her fik Danmark indført arvekongedømmet.
Venderne havde indtil da hærget de danske kyster, blev bekæmpet.
Herefter kom der velstand og udvikling i Danmark, og der blev bygget Valdemars Borg på Sprogø.

Det kan virke lidt mærkeligt hvorfor Valdemar den Store valgte at bygge en borg på Sprogø.
Målet med borgen var at give sikkerhed, især til at opbevare skatter. Det er også et sikkert sted at sætte folk i fængsel, samt hvor man kunne trække sig tilbage ved et angreb.
En anden vigtig grund var også, at et land ikke er indtaget, før sidste bastion er faldet.
Dette er grunden til Danmarks mange forsvarsværker, hvor det er fra naturens side er hensigtsmæssigt – fx. hvor istiden har skubbet store landmasser op, eller hvor havet har frembragt utilgængelige skrænter.

Valdemar samlede sammen med biskop Absalon, i alt 260 skibe for en gang for alle at gøre op med venderne.
Det var i Valdemar den Stores tid, at man første gang hører om brændte teglsten som byggemateriale.
I Valdemar den Stores tid blev Dannevirke (Nordens største forsvarsværk og fortidsminde) bygget.
I hans tid blev der anlagt fæstningsværker ved Korsør, Nyborg, Vordingborg (hvor Gåsetårnet står endnu), Kalundborg og dette på Sprogø.

Valdemar opførte det ældste kendte Nyborg Slot.
Slottet blev fundamentet i det danske demokrati. Det var med Danehofferne, flere konger og en enkelt dronning udbygget igennem århundreder, så Nyborg Slot og By blev til en moderne fæstningsby.
Efterhånden som kongemagten centraliserede sin magt, blev denne stadfæstet i Nyborg, der med sin centrale placering i landet, blev til Nyborg, Danmarks Riges Hjerte, et magtmæssigt, politisk og infrastrukturelt centrum.

Nyborg blev Danmarks første metropol, som vi i dag ville kalde Danmarks første hovedstad – før København.

Ruinerne, er restaureret af Nationalmuseet. Den er en af de ældst daterede fæstningsværker i Danmark.
Kong Valdemars borg indgik i et system af rigsborge, der bla. i Storebælt skulle sikre overfarterne og værne mod de vendiske sørøvere.
Den var af den såkaldte kastelstype, som havde en firkantet ydermur, der afskærmede en borgplads på ca. 26 x 32 m, samt et firkantet tårn.
Fundamenterne blev bygget af kampesten lagt i kalkmørtel.
Der blev også anvendt munkesten, som dengang var et helt nyt byggemateriale.
I Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie står: *At datiden lagde megen vægt på anvendelsen af dette nye materiale, synes iblandt andet at fremlyse af den bekendte indskrift på en blyplade, der blev funden i Valdemar den Stores grav i Ringsted, hvor det særlig omtales, at kongen byggede muren på Dannevirke og tårnet på Sprogø af brændte mursten*. 

I dag fremstår resterne af den nordlige del af muren omkring Valdemars tårn som fredet fortidsminde.
Denne kan ses på fyrtårnets nordsiden af Fyrtårnsbakken fra tog og bil.
Arkæologer har fundet murværk, som hører til det ældste murstensbyggeri i Danmark. 

Dette kan man opleve på guidet ture til Sprogø.
Link

I ca. 1230 nævnes øen som et af kongens mange jagtområder i kong Valdemars jordebog.

Sagnet fortæller, at den fredløse Marsk Stig benyttede øen som base for sørøveri efter kongemordet i 1286.

Korsørs ældste købstadsrettigheder skal være givet i 1425 af Erik af Pommern.
Denne indbefattede *Fægang paa Sprogø*, dvs fri græsning på øen.

I ca. 1520 bosatte Christian IIs hollandske bønder på Sprogø.
Deres efterkommere drev landbrug der i henved 120 år.

Fyrtårnet
Tårnet blev bygget i 1868 oven på resterne af den gamle borg der blev bygget i 1167. 
Det er bygget på Fyrbakken, der er 24 m. høj.
Tårnet har stor historisk interesse og er i dag fredet.
Den gamle borg fra 1167, blev opført af Valdemar den Store.
Ruinerne er de ældst daterede fæstningsværker i Danmark.
Tårnet er blevet restaureret af Nationalmuseet i samarbejde med Sund & Bælt og fremstår smukt på fyrrebakken.
Så Tårnet der har været slukket siden 1980, kunne igen i 1997 blev tændt med lys i fyrtårnet. .
Lyset i Fyrtårnet har i dag ikke nogen praktisk betydning for skibstrafikken.
Fyret er endda blevet præmieret pga. den forbilledlige istandsættelse af *Bevaringsforeningen CORSOER af 1998*.

*Gid du sad på Sprogø!*
Peder Syv omtalte Sprogø, fordi ønavnet indgik i talemåden, kendt fra 1671, *Gid du varst paa Spravø!* (rettet af Peder Syv selv fra *Spravø* til *Sprovø*), en forbandelsesformular bygget på tanken om Sprogøe som et ubehageligt opholdssted. 
Kong Frederik 2. fik i 1572, bygget et hus for nødstedte rejsende på Sprogø.
Derved var de sikret mad og overnatning.
Kong Frederik 2. havde selv under en rejse fra Kolding til København i 1569 oplevet at sidde landfast på øen uden at få hverken vådt eller tørt.
Hans søn Christian 4. overnattede i logiet under en rejse i 1620.
Englænderne brændte i  1810 alle øens bygninger ned.
Frederiks 6. tilbragte i 1814 under sin hjemrejse fra forhandlinger om Kielerfreden 5 døgn på Sprogø under kummerlige forhold.
I maj 1814 fik Generalpostdirektionen ordre om at købe øen af stamhuset Juelsberg, og hente fem bindingsværksbygninger fra Korsør til logi for rejsende.
I 1822 fik postvæsenet opført en bygning kaldt *Hotellet* med ti værelser for pænere rejsende, og tyve loftsrum til de øvrige.
I 1853 var prisen for en overnatning på Sprogø i egen seng 64 skilling.
Delte man seng med en anden, var prisen kun 48 skilling på hver.
Plads i hængekøje eller på madras kostede 32 skilling.

Ludvig Holberg overnattede under en overfart i 1709 på Sprogø, hvor han kaldte øen ved dens gamle navn *Spraa*.
Hr. Holberg var dog ikke særlig tilfreds med forholdene.
Han skrev citatet i overskriften: Den eneste seng, man havde at tilbyde rejsende, kostede hele to rigsdaler. 

Øens navn
Det siges at en af de ældste navne for Sprogø er *Spraa*. Dette brugte Holberg, og nogle forskere mener at navnet hører sammen med Ø-navnene Mors, Fur, Als, Møn og Hven.
Disse navne går tilbage til før det indoeuropæiske sprog der tales i dag.
I 1971 fandt Kristian Hald ud af, at grundformen var gammeldansk af *Sprogh-*, der er beslægtet med dialektordet *Sprag* og aflydsbeslægtet med det engelske *Spray* = Krat.
Derfor mente Hald at det henviste til skovbevoksningen på øen fra midten af 1600-tallet.
Sidst i 1600-tallet kom *ø* på, det slog dog først helt igennem i 1800-tallet.
Oluf Nielsen foreslog i 1880’erne navnet *Sprove* = Spejde, hvilket også var med tanke på Valdemar den Stores Tårn på øen, hvorfra Kongens mænd holdt udkig efter vendiske sørøvere.

Det 20. århundrede
Kvindehjemmet på Sprogø.
De Danske Statsbaner ejede i starten af 1900-tallet Sprogø.
Her tjente den som telegrafstation og mellemstation for isbådene, når Storebælt i isvintre frøs til.
I 1922 blev øen forpagtet.

Anstalten var for *Moralsk defekte* kvinder.
Hjemme var på øen fra 1923-1961.
Der er desværre ikke adgang på pigehjemmet i dag.

Pigehjemmet var en særlig og gruopvækkende kapitel i åndsvageforsorgens historie.

Anstalten var ikke et fængsel, men kvinderne var der på ubestemt tid.
Det var heller ikke et hospital, dog blev kvinderne opfattet som syge.
Kvinderne blev betragtet som letfærdige og løsagtige, men at de selv havde en drøm om en borgerlig tilværelse.

500 kvinder (piger) har været anbragt på Sprogø.
Disse kvinder havde fået diagnosen *moralsk åndssvag*. Det havde de hvis fx. de var voldsomt ustabile arbejdsmæssigt eller havde en adfærd, der stødte ved den gængse moral.
Det kunne også være diagnoser hvor karakteristika var vagabondering, tyvagtighed eller seksuel umættelighed.

Kvinderne røg altså til Sprogø, mens mændene røg til Livø.

Overlægerne havde altså magten over store afgørelser, både anbringelsen og udslusningen.

I dagligdagen ude på Sprogø var det forstanderinden på Sprogø, der bestemte over pigernes gøren og laden, over straf og belønning.
Overlægen havde rollen som *far*,  forstanderinden som *mor*.
I pressen blev livet på Sprogø altid beskrevet positivt. Her fungerede Sprogø som et hjem for pigerne. Her var forstanderinden et forbilledet for, hvordan pigerne skulle opføre sig.

Kvinderne drev øen som en landbrugsejendom.
Den dækkede ca. 70 tønder land. 

Øen blev strengt overvåget, hvilket måske var godt da fantasien hos mange mænd var sat godt igang med informationen om lystne kvinder på øen.
Dog lykkedes det nogle gange for mænd at komme i nærkontakt med enkelte af kvinderne på Sprogø. En af kvinderne blev gravid, med en mand i blanke knapper. Denne kvinde blev efter fødslen steriliseret, og manden fik tiltalefrafald.
Denne sag gav meget påstyr og førte til forslag om at stramme straffeloven, sådan at den *der forskaffer sig samleje med en kvinde, der af samfundshensyn er anbragt på et Sindsygehospital eller anden statsanerkendt Anstalt for Åndsvage eller epileptikere* skal kunne straffes inden for en strafferamme fra 3 mdr. til 8 år. Dette forslag blev ikke vedtaget, men det var et udtryk for, at man helhjertet ville sikre kvinderne på Sprogø mod omverdenen, samt omvendt.

I Politiken i 1922 skrev formanden for *Den antropologiske komité*, Søren Hansen, om nødvendigheden af at oprette anstalten: *.. navnlig fordi det afkom, de bringer til verden, gennemgående er af meget ringe kvalitet* og at ø-anstaltens *vigtigste opgave netop skal være at formindske den store økonomiske byrde, som det åndeligt defekte afkom er for samfundet, og at den altså i det lange løb skulle betale sig*.

Doktor i specialpædagogik Birgit Kirkebæk har skrevet om Sprogø-pigernes historie.
Dette er baseret på 18 journaler.  

Jussi Adler-Olsen har skrevet kriminalromanen Journal 64.
Denne bog er også baseret på forholdene ved kvindehjemmet.

Læs evt. mere om Kvindeanstalten her:
Link

Vejrudsendelser fra Sprogø
I 1994 sendte man for første gang en vejrudsigt til danskerne fra Sprogø.
Sprogø blev valgt for at man kunne følge byggeriet af Danmarks største bro.

Tv2 Vejret sendte i 4 år fra Sprogø.
De var bla. med til at åbne tunnel-forbindelsen under Storebælt i 1997, og med til at åbne østbroen (hængebroen) i 1998.
Da broen var færdig stoppede udsendelserne fra Sprogø.

Fotos Sprogø

Bliv inspireret til et Ø-besøg med Nyhedsbrevet

Kontakt

Kristina Møller
Tlf. 20924059
RundtiDanmark@RundtiDanmark.dk