Rundtidanmark-flag

Bågø

baagoe-loebet
Alfred ved 3 km mærket ved Bågø Løbet
baagoe-loebet
Baagø Løbet 2020
baagoe-loebet
Deltagere ved Bågø Løbet

Ø-Rejseberetning - Bågø

Vores Ø-besøg var lidt anderledes end normalt!!
Vi var tilmeldt løbet *Baagø Løbet* 2020 – hvor jeg skulle fotografere for arrangørerne – Lillebælt Halvmarathon. Det var det første løb efter en lang corona-ufrivillig pause for de fleste. Det var virkelig vel arrangeret med max 100 mennesker på færgen som var det tilladte antal i corona-reglerne.

Vi var tilmeldt sammen med vores gode venner, Kaj & Malene som kommer fra Vejle, og det var Alfreds første løb – det var jeg lidt spændt på!

Vi sejlede fra Assens, og der var opvarmning ombord på færgen, hvilket var lidt af en udfordring, da der var massere af vind, og færgen derfor gyngede en del – men det holdt virkelig ikek folk tilbage – de var så friske på fælles opvarmning!

Da færgen lagde til land på Bågø, blev der talt 3-2-1 og folk løb afsted!

Ruten gik øst på lige med det samme, ud til mose området og de gamle fiskerhuse. Vi fortsatte af Klintende og drejede med vejen og videre hen og ind på øen, vi tog en sti nordpå og hen til Noret, hvor vi ramte Bågø By. Her var der fine huse og bygninger. 
Fra byen løb vi syd på, forbi den Naturcenteret, den russiske kirke og videre gennem Nymosen. Vi fulgte Prinsehøjvej og drejede med den hen mod en gran-skov – hvor det højeste punkt på Bågø ligger. Vi passerede Baagø Camping og hen til Sandhammeren og videre ned til stranden, hvor man kunne se Bågø Fyr. Herfra løb vi hen mod havnen, hvor målstregen var sat op.

baagoe-loebet-rute-2020


Dette var en tur på ca 6 km. En fin tur rundt, hvor vi fik et godt indtryk af Bågø. Vi nåede ikke op på den nordlige del.

Havnen var fht ny. Her var en Havne Kiosk, hvor vi bla. fandt Øpas-stemplet og fik ordnet det til passet 🙂 

Det var et dejlig besøg – vi ville gerne have set lidt mere – men sjovt at være med til et løb på denne måde!

(Ps. Alfred klarede det så fint 😉 )

baagoe-fugl
Fint træskåret Bågø ørn
baagoe-havn-krabber
Krabbevæddeløb på Bågø Havn
baagoe-fyrtoejet
Fyrtøjet - Bågø
Kontakt
Kristina Møller RundtiDanmark@RundtiDanmark.dk