Find Langelands vilde heste

Læs om hestene (ponyerne) her!

Fakta om de vilde heste

  • Der er Vilde heste flere steder på Langeland – bla. ved Bagenkop og Dovns Klint 

  • Racen på hestene er exmoor-ponyen – de stammer fra Tærø ved Møn.

  • De har boet ved Dovns Klint siden 2006.

  • Hestene opfylder en vigtig funktion som landskabsplejere

  • Hestene er ca. 130 cm høj, målt over skulderen. De er brune, i forskellige nuancer, med sorte ben, man og hale.

langeland-vilde-heste
Vilde heste ved Langelands sydspids

Hvor er de vilde heste på Langeland?

På Sydlangeland, er der flere steder hvor man kan stille bilen og gå ind i de områder hvor de vilde heste lever.

Omkring Dovns Klint er der flere P-pladser.

Adresserne:
– Gulstavvej 45-37 og 24, Bagenkop

Ved Bagenkop lever der også en gruppe vilde heste.

De er lidt nord for Bagenkop på strandengene ved Klise Nor.
Her kan man parkere ved Bagenkop Havn og gå nord på –
eller ved Vestervej 21, Bagenkop

 I området omkring Langelands sydspids har hestene ca. 120 ha.
Dette gør, at de kan være svære at få øje på.
Der er et godt view fra højdedraget Ørnehøj.
Er det en varm dag, kan de opleves bade i en af de små søer på området.

Landskabet

Dovns Klint og Gulstav Klint er hatbakker, som er blevet delvist spist af havet. Hestene opfylder en vigtig funktion som landskabsplejere. De holder græsset nede ellers ville området gro til med skov eller rørskov. Når sollyset kan nå helt ned til jordoverfladen, kan mange plantearter leve. Disse er føde til mange forskellige dyr.
I disse landskaber lever mange truede arter af både planter og dyr.
I dette område i omkring Langelands sydspids har hestene ca. 120 ha.
Dette gør at de kan være svære at få øje på.
Der er et godt view fra højdedraget Ørnehøj.
Er det en varm dag, kan de opleves bade i en af de små søer på området.

Sikkerhed

Sikkerhed
Ved besøg i området skal man overholde visse færdselsregler.
– Hold afstand til hestene – mindst 50 m
– Du må ikke klappe eller fodre hestene
– Gå ikke imellem hestene. De skal have plads til at kunne komme væk.
– Lad føllene være i fred
– Hunde må ikke medtages i det indhegnede område

 De vilde heste
En stor seværdighed på Langeland er de vilde heste.
Mellem Dovns Klint og Søgård (omkring Langelands sydspids) lever ca. 60 heste i flok, på helt egne betingelser.
Racen på hestene er exmoor-ponyen. De klarer sig selv året rundt med minimal menneskelig indblanding.

Er vinteren hård, bliver der lagt stråfoder ud.
Førerhingsten udskiftes med mellemrum, for at undgå indavl.

Denne race ponyen er meget tæt på fortidens nu uddøde, europæiske vildhest.
Racen stammer fra det sydvestlige England´s hedeområder, hvor den har levet siden oldtiden.
Det menes at den nedstammer fra vildheste, som for 200.000 år siden vandrede fra det centrale Europa over den sump, der senere blev til Den Engelske Kanal.

Exmoor-ponyerne på Sydlangeland stammer fra Tærø ved Møn.
På Tærø lever en flok heste vildt. Dette har de gjort siden 1964, hvor de blev udsat som led i et privat forskningsprojekt.
Da Naturstyrelsen har sidenhen besluttet at benytte heste i naturplejen af Sydlangeland, hvor de fik mulighed for at købe heste fra Tærø.
Lidt nord for Bagenkop blev de første 12 heste sat ud på strandengene ved Klise Nor i 2003.
I 2006 kom flokken på det store areal ved Dovns Klint til.

Hesteracen er Exmoor-ponyer. De er ca. 130 cm høj, målt over skulderen.
Farven er brun, i forskellige nuancer, med sorte ben, man (som er det lange hår langs hestens hals) og hale.
På mulen er pelsen lidt lysere, og omkring øjnene og i lysken.
I munden er der plads til store kindtænder, da hovedet er kraftigt, hvilket er en fordel, når man skal tygge næring ud af tørt græs, lyng og magre urter.
Deres øjne er lidt udstående, med tykke øjenlåg.

Exmoor-ponyen racen er særligt egnet til at overleve under barske vilkår.
Dens vinterpels består inderst af et tykt lag uldhår, hvilket fungerer som en varm sweater.
Udenpå er der et lag af længere dækhår, som beskytter mod vind og vand.
Racens pels holder godt på kropsvarmen, så sne kan blive liggende på hestens ryg uden at smelte.
Deres hårhvirvler sørger for, at dækhårene vender den rigtige vej, så vand kan løbe af.
Exmoor-ponyerne har under huden et tykt fedtlag, som dannes i løbet af sommeren, så ponyerne er godt isoleret om vinteren.
Deres sommerpelsen er kort og glat.

langeland-lade-vilde-heste
Er vinteren hård, bliver der lagt stråfoder ud.
langeland-dovns-klint
Dovns Klint på syd Langeland

Vandreture, Fuglereservat, lystfiskeri og shelters omkring Dovns Klint

Dovns Klint og Gulstav Klint er hatbakker, som er blevet delvist spist af havet.
Her er der flere vandrestier rundt i området, både mod øst og vest.
Er der låger, for at holde dyrene indenfor de forskellige områder skal man huske at de skal lukkes efter sig.

Stranden ved Dovns Klint er består af rullesten og egner sig ikke til at bade fra.
Det er et populært lystfisker spot.
Området har skove, fuglereservat, shelter udover de vilde heste.

Få masser af info om Langeland her:
– Transport
– Overnatning
– Lystbådehavnen
– Aktiviteter & Praktiske ting
– Natur, Kultur & Historie
– Rejseberetning

langeland-rudkoebing-gade
Farverig gade i Rudkøbing på Langeland

Andre øer i nærheden af Langeland

Bliv inspireret til et Ø-besøg med Nyhedsbrevet

Kontakt

Kristina Møller
Tlf. 20924059
RundtiDanmark@RundtiDanmark.dk