Vandrestier
Der er flere vandrestier på Rømø.
– Vråby – 3. km. gåtur fra P-Pladsen ved Langdalsvej. Sti mellem skovfyr og plantagens smukkeste bjergfyrbevoksninger. På turen ligger også Stagebjerg som har fantastisk udsigt over meget af øen, både natur og kulturlandskab.
– Kirkeby plantage – 4. km. lang tur som starter ved begge P-Pladser. Går gennem plantager og forbi udsigtspunktet Spidsbjerg som giver udsigt over en af øens smukkeste klitlandskaber.
– Tvismark – 3 km tur fra P-pladsen nord for Vesterhavsvej. Turen går gennem klitplantager og ud over åben klithede. En sti fører til Udsigtspunktet Høstbjerg -19. m. over havet. Her er der udsigt over hele øen. Mod nord ses skorstenen i Esbjerg og mod syd ses øen Sild.
Hund
Som udgangspunkt skal hunde være i snor i skoven, på heden og på stranden. Fra 1. okt. til 31. marts må hunde løbe frit på stranden. Der er 3 hundeskove på Rømø, i Lakolk, vest for campingpladsen – i Kirkeby Plantage, ved Hviddal Sø – og i Vråby Plantage, ved P-pladsen på Langdalsvej.
Cykel
Man må cykle på alle stier og skovveje, men ikke i skovbunden, ned ad skrænter eller på diger. DOG, er der enkelte steder hvor der er cykling forbudt – se skilte!
Cykelleje
Rømø cykler og Legetøj
Link
Skovlegeplads
Ved Kirkeby Plantage er der lavet en skovlegeplads. Legeredskaberne er lavet af indsatte i Fængslet i Renbæk, samt et samarbejde mellem Naturstyrelsen og en lokal forening. P-plads, skal du følge skiltene fra den nordligste parkeringsplads i Kirkeby Plantage.
Ridning
Man må ride over det meste af Rømø, dog kun på offentlige veje, på stranden, mindst 100 meter fra vandkanten og på de afmærkede ridestier i Kirkeby Plantage og Vråby Plantage. De to plantager er koblet sammen med en ridesti hen over klitheden. Der er flere muligheder for Ridning på Rømø:
Thomsens Ridecenter
Telefon: +45 74 75 68 80
Link
Kommandørgårdens Islænder Center
Telefon: + 45 74 75 51 22
Link
Rømø Ponyfarm
Telefon: +45 24 41 57 41
Link
Lystfiskeri
Man kan fiske i Rømø Havn, Molefiskeri. Dog skal man respektere hvor det ikke er lovligt i havnen, og man skal rydde op efter sig selv.
HUSK fisketegn.
Rømø Fiskesø
Denne fiskesø er etableret ved norddiget ved Juvre. Den er 900 m lang og 40 m bred. I søen er der ørreder, karper og ål. Her er 2 handicapvenlige platforme, hvorfra der kan fiskes. Der er fiskekonkurrencer hver onsdag i højsæsonen. Der er købes fiskekort og madding ved søen, samt det er muligt at leje fiskegrej.
Windsurfere & Kitesurfere
De holder til i den nordligste del af Lakolk Strand.
Rømø Golf
Smuk placeret golfbane, i skønne omgivelser.
Vadehavsture
Flere arrangerer ture:
Naturcenter Tønisgård
Link
Sejlads og aktiviteter på stranden
Man må gerne sejle med motorbåde, den skal sejle vinkelret på stranden og under 10 knob. På Sønderstrand er der lavet særlige områder til strandsejlads og kitebuggykørsel. Nord for Lakolk er der et windsurfing område. Aktiviteterne SKAL foregå i de afmærkede områder. Drageflyvning må foregå overalt på stranden, MEN kun når det ikke generer andre gæster eller dyrelivet. Motoriserede fly mm. er IKKE tilladt.
Kørsel på stranden må max være med 30 km/t, og skal være 20 m fra vandkanten.
Alle kommercielle aktiviteter og arrangementer må kun ske efter tilladelse fra Naturstyrelsen Ribe.
Ø-passet
I ø-passet er der inspiration til at besøge 39 danske øer.
Dette pas gør det sjovt for børn og barnlige sjæle at læse om øerne, samt samle skrabe silhuetter af de danske øer i det. I havnen eller på færgen kan du finde en plade med øens silhuet og en speciel pen, som du gnider ø-silhuetten ind i passet. I Ø-passet er der oplysninger om hver enkel ø, sejl-tiden og afstanden, antal beboere, øens størrelse, samt en lille beskrivelse af evt. oplevelser på øen.
Nationalmuseets Kommandørgård i Toftum
Lokalt kaldet Thadesgård
Gården stammer fra 1746 under Rømøs storhedstid med hvalfangst. En kommandør var kaptajnen på et hvalfangerskib. Mange af dem tjente godt, og byggede flotte gårde dekoreret med frisiske og hollandske kakler, smukke malede paneleer og flotte møbler og kobbertøj. Hegnet er lavet af hvalben i 1772.
Gården ligger på Juvrevej 82.
Link
Rømø Redningsmuseum RRB-88
Bygningen vidner om den gedigne danske bygningskultur fra slut 1800-tallet. Redningsstationen blev opført i 1887 og den er en vigtig repræsentant for redningsstationerne langs vestkysten af Jylland. Stationen er bygget som de tyske redningsstationer på de frisiske øer dengang Rømø var tysk – hvilket gør at den ikke ligner de danske redningsstationer langs Vesterhavet. Bygningen har et unikt tårn – og da Rømø tidligere ikke havde træer – kunne man derfra se strandene mod øst – om der var sket strandinger der.
Tidligere var der en kopi redningsstationen i Juvre – da de fleste strandinger dengang skete omkring Bollert Sand. I dag holder Rømøs Frivillige Brandværn til i bygningen.
Lyngvejen 7, Østerby, 6792 Rømø
Åbningstider hele året rundt kl. 7-21.
Naturcenter Tøninsgården
Her formidles natur og kulturhistorien i dette hjørne af Danmark, der både er nationalpark og verdensarv. Her arrangeres ture som fx. Vadehavstur, bunkertur, fugletur, hestevognstur, snapsetur eller rejefangst og østerstur og forskellige værksteder med dragebyg osv.
Link
Rømø Motor Festival
Dette arrangeres på Lakolk Strand i starten af september har omkring 100 køretøjer til start. Deltagerne kommer fra mange steder i Europa. Alle køretøjerne skal være fra før 1947, og deres tuning. Denne tradition stammer fra Fanøs motorløb der blev afholdt fra 1919- 1924.
Dæmningen til Rømø
Herpå er du midt i Vadehavet. Dæmningen blev bygget færdig i 1948. Du kan køre ind på en vigeplads og opleve flokke af forskellige fugle som ryler, ænder og gæs, og hvis du er heldig en havørn på jagt! Langs med dæmningen er der faskingårde og grøblerender, der kan minde om en pløjemark.
Disse øger aflejringen af det materiale tidevandet bringer ind, hvilket hjælper med stabiliseringen af dæmningen. Landvindingen blev stoppet i 1992, men marsken danner flere steder violette strandaster som blomster i august.
Bunkeren i Tvismark Plantage
Mellem Rømødæmningen og stranden ligger Tvismark Plantage. Denne er 1,5 km² med fyrreskov, hede og klitter. I Tvismark Plantage er ca. 15 af de 50 bunkere, der er tilbage på Rømø fra den tyske besættelse i 1940-45. Ved *Mammutbunkeren* havde tyskerne en af de største radar-stillinger. Det var en uoverskuelig opgave at sprænge dem væk efter krigen, og i stedet blev de mere eller mindre begravet i sand. De fleste bunkere er låst af, men det er muligt at komme på en guidet bunkertur, hvor man kommer ind i nogle af bunkerne og endda ud gennem en nødudgang. Turene kan reserveres hos Naturcenter Tønnisgård.
Høstbjerg
Høstbjerg er et af de højeste *bjerge* på Rømø. Høstbjerg er 19 m. højt, og er placeret på grænsen mellem skov og klithede. Herfra er der en flot udsigt over vindskæve træer, heden, Rømø-dæmningen, Juvre Sand, Mandø og selv Esbjergs skyline tårner sig op i horisonten. Følger man den gule markerede vandresti, kommer man på en 3 km lang rundtur gennem et varieret landskab af fyrskov og åbne heder med lyng og revling – også den lyslilla klokkelyng i de fugtige områder.
Lakolk Strand
I 1960´- 1970`og 1980érne var badestranden næsten Danmarks bredeste motorvej. Sådan er det ikke mere. Rømø vokser med optil 2 m mod vest hvert år, og en ny klitrække bygger sig op på stranden. Derfor er det meste af kysten nu blevet et bilfrit område.
Ved Lakolk strand er der dog stadig 2 km kyst, hvor det er muligt at køre og parkere tæt på havet.
Sønderstrand
En skøn dejlig optil 4 km bred strand er en skøn legeplads. Her er det tilladt at lave strandsejlads med de 3-hjulede køretøjer, der drives af vinden. Kitebuggies og almindelige strandsejlere har hvert deres område, den nordlige del af Sønderstrand er til kitebuggies (som styres af fødderne, hvor armene holder i dragen). Den nordlige del er til de almindelige strandsejlere, blokarts (har sejl og styr og er nemme at køre)
Banan Klitten
En klit formet som en banan, ligger sydligst på Sønderstrand.
Bænk dig på Rømø
Der er opstillet 22 bænke rundt på Rømø. Her kan du nyde din madpakke, tage et hvil, mens du får en udsigt over øens natur, landskaber, samt får indblik i øens kulturhistorie.
Slagtebænken
Slagtebænken ligger som et åbent sår i klitrækken, efter at en masse græssende får blev skyllet væk. Havet brød igennem klitrækker, strandengene og oversvømmede, og dræbte en masse får.
Havsand Lå – Naturens svømmebassin
Ved Havsand Lå skabes et naturligt svømmebassin ved højvande. Dette bliver ekstra varmt ifht havets temperatur om sommeren. Dette er et dejlig trygt sted uden bølger og med lavt vand for børn at bade i. Dette sted er også et af Vadehavets bedste steder at opleve tidevandet i funktion. Havsand Lå er den tidevands rende, som afvander en del af den brede Sønderstrand under lavvande. Når vandet har trukket sig tilbage, er Havsand Lå forvandlet til et mudret soppebassin. Det er muligt at køre næsten helt hen til Havsand Lå – og parkere.
Kirkeby Plantage
Dette er den største af plantagerne på Rømø. Den gemmer åbne områder med moser, strandeng og endda en lille, idyllisk skovsø, Hviddal sø. Søen er egentlig en branddam, som blev gravet i 1980. I den nordlige del af skoven ligger et brandbælte med forhutlede, lave egetræer, men ellers er det fyrretræer, som dominerer skoven. Her er en gul vandresti fra en af de to p-pladser ved Havnebyvej følger en 4 km lang rundtur i Kirkeby Plantage, der også fører til Rømøs smukkeste punkt: Spidsbjerg.
Spidsbjerg
Her er Rømøs smukkeste udsigt. Gå gennem lyngen og bestig de 50 trappetrin til Rømøs højeste punkt. Punktet 19 m over havets overflade, har fantastisk udsigt over en parabel-klit, der mod vest fortoner sig ved Slagtebænken med et kig til havet. Mod syd er der udsigt til Havneby, færgen og Sild. Mod nord kigger man hen over Kirkeby Plantage til Rømødæmningen og i klart vejr skimtes Esbjerg i horisonten.
Gåturen har ikke en afmærket sti, men man følger toppen af klitterne gennem det åbne landskab med klithede. Der er tale om en stor parabel-formet klit (næsten form som en hestesko), hvor de to ben, der stritter ud mod Vesterhavet, kurver sammen i Kirkeby Plantage blot få hundrede meter sydøst for Spidsbjerg. Skønt sted for bøn at løbe rundt.
Stagebjerg og Vråby Plantage
Man kan køre ind i Vråby Plantage på skovvejene. Mod vest grænser plantagen op til marker, mens der er klithede i nord. Mod øst kan det oprindelige landskab på øen ses fra toppen af det 18 meter høje Stagebjerg. Herfra kan ses Vesterhede med åbne græsmarker og typiske Rømøgårde. På Stagebjerg lå tyskernes radarstation Ruxendorf under 2. verdenskrig, der er såmænd stadig en bunker begravet i Stagebjergs sand.
Dragefestival
Drageflyvere mødes hvert år på Lakolk strand den første weekend af september. Stranden er bred og lang, så der er plads til alle.
Sort Sol
Sort Sol er naturfænomenet, hvor stærene samles i store flokke for at overnatte. Samlingen sker mest for at beskytte sig mod rovfugle, for derved har rovfuglene svært ved at fange et bytte. Der kan være op mod 1.5 million fugle i grupperne. Sæsonen er fra marts til april og igen fra slut august til slut oktober, men kan også opleves i november og december, men ikke i samme omfang som man kan i højsæsonen.
Sort sol kan ses i stort set hele Vadehavs området. Der er skal være meget plads og grønne åbne sletter, så de store flokke stære kan lande, lette og danse (dansen er det sort sol er opkaldt efter)
Rømø Lys
Lys produceres ud fra gamle håndværksmæssige traditioner. Man kan også lave sine egne.
Link
Galleri
*Mellem Ebbe og Flod*
Adresse: Skansen 4
Link
Rokuku
Rømø Kunst og Kulturforening arrangerer hvert år mange kulturelle aktiviteter, fx. indenfor filtarbejde, snaps, maleri og værksted.
Link