Esbjerg Havn

Esbjerg voksede op omkring den havn, som blev bygget af staten i 1868 som erstatning for Altona og Husum havne, der tidligere var de vigtigste nordsøhavne for det danske monarki, men gik tabt efter 2. Slesvigske Krig i 1864. Før dette var området øde og forladt. Hjerting blev også overvejet som en mulig ny havn.

Havnen spiller en central rolle i byens økonomi og udvikling og fungerer som en vigtig gateway til handel og industri i det vestlige Danmark. Med faciliteter til både import og eksport af varer såsom kød, flæsk, smør, æg, fisk, kul, salt, gødning, foderstoffer, sukker og petroleum er Esbjerg Havn afgørende for både lokal og national handel. Efter 2. verdenskrig fortsatte havnen med at vokse i betydning og omfang, og den spiller stadig en central rolle i Esbjergs økonomi og handel i dag.

Skibstransporten fra Esbjerg omfatter DFDS’s fragtskibe, der sejler 5-6 gange om ugen til Immingham i midt-England. Disse skibe tillader kun et begrænset antal passagerer pga. kravene fra de engelske myndigheder, som kræver fragttransport for adgang til havnen. Tidligere blev der betjent en rute til Harwich (Parkeston Quay) i syd-England af et moderne ro-pax-skib med plads til over 600 passagerer, men denne rute blev indstillet i 2014.

Der er også en færgeforbindelse til den nærliggende Vadehavsø, Fanø. Udover dette tilbydes havnerundture samt udflugtsbåde til at opleve sæler på nært hold.

Befolkning i Esbjerg

I 1800 havde Esbjerg kun 20 indbyggere, i 1840 13 indbyggere, og i 1860 30 indbyggere. I 1875 var befolkningen vokset til 1.006 indbyggere, og samme år fik byen jernbaneforbindelse til Fredericia og Varde, hvilket førte til hurtig udvikling. En byplan blev udarbejdet i 1870 for at styre den hurtige vækst.

Esbjerg udviklede sig hurtigt og fik institutioner som lodsstation, toldsted, jernbanestation, postekspedition og apotek i mellemkrigstiden. Byen fik også sin egen kirke og blev tildelt kommunalt selvstyre i 1894 og blev ophøjet til købstad i 1899.

Efter 2. verdenskrig fortsatte Esbjerg med at vokse i befolkningstal, og ældre forstæder blev indlemmet i byen. Siden 1970’erne er befolkningstallet stabilt omkring 71.000. Det toppede i år 2000, hvor indbyggertallet var på 73.412.