Bygningen
Rømøs redningsstation er nem at kende for de to store tofløjede, grønmalede revleporte i begge ender af bygningen. Herpå er der de påmalede splitflag. Stationens støbejernsvinduer og vinduesluger er ligeledes grønmalede. Disse ting er typiske elementer for vestkystens gamle redningsstationer.
Bygningen er markant beliggende ud mod Havnevej, syd for kirken og præstegården – ud mod åbent terræn og nær klitlandskabet. Bygningen vidner om den gedigne danske bygningskultur fra slutningen af 1800-tallet. Rømøs Redningsstation blev opført i 1887 og er en væsentlig repræsentant for redningsstationerne langs vestkysten.

Bygningen fremstår som en harmonisk helhed opført i blankt, rødt murværk. Begge bygningens langsider og  gavle er forsynet med blændingsfelter, som afsluttes af konsolbånd og buefriser. Der er murede stik over de grønmalede støbejernsvinduer, og over de grønmalede revleporte i begge ender af bygningen. Over revledøren i den sydøstlige langside er der ligeledes murede stik, hvor der er glatte, hvide bånd.

Murbinderne på begge sider af bygningens langside er formet som en stjerne. Disse er hvidmalet, og derfor fremstår meget synligt i de fremspringende lisener i rødt murværk. Både taget og udkigstårnet er skiferbelagt.

Bygningen vidner om den gedigne danske bygningskultur fra slut 1800-tallet. Stationen er bygget som de tyske redningsstationer på de frisiske øer dengang Rømø var tysk – hvilket gør at den ikke ligner de danske redningsstationer langs Vesterhavet. Da Rømø tidligere ikke havde træer – kunne man derfra se strandene mod øst – om der var sket strandinger der. Tidligere var der en kopi redningsstationen i Juvre – da de fleste strandinger dengang skete omkring Bollert Sand.
I dag holder Rømøs Frivillige Brandværn til i bygningen.

Tårnet
I tårnet er isat grønmalede store firkantede og mindre runde støbejernsvinduer. Disse peger mod alle fire verdenshjørner. Bygningen fungerer i dag som garage for Rømø Frivillige Brandvæsens køretøjer.