- ARoS - Aarhus Kunstmuseum -

Med Rainbow Panorama af Olafur Eliasson //

Fakta om ARoS - Aarhus Kunstmuseum

  • ARoS´s navn er en kombination af latin for kunst (ars) med gammeldansk for Aarhus (Aros)

  • ARoS åbnede for første gang i 1859

  • Det første officielle mkunstmuseum udenfor København

  • Her er 8000 værker i samlingen

  • På toppen er den berømte rainbow panorama

aros-aarhus-kunstmuseum-rainbow-panorama

Hvor er ARoS - Aarhus Kunstmuseum ?

ARoS Aarhus Kunstmuseum ligger centralt i Aarhus, er blandt Nordeuropas største kunstmuseer med 20.700 kvadratmeter og 10 etager.

Adresse:
Aros Allé 2, 8000 Aarhus

Parkering:
Der er betalings parkeringsplads lige ved ARoS.

Priser – Januar 2024:
Børn under 18 år -Gratis
Voksne – 175 DKK
Studerende og unge under 31 år -145 DKK

Åbningstider
Tirsdag til fredag 10 – 21
Lørdag og søndag 10 – 17
Mandag – Lukket

Om ARoS - Aarhus Kunstmuseum

ARoS Aarhus Kunstmuseum præsenterer kunst fra den danske guldalder til international nutidskunst og arrangerer årlige særudstillinger.
Med over 8.000 værker i samlingen, herunder kunst fra 1770 og moderne værker af kunstnere som Bjørn Nørgaard og Per Kirkeby, viser ARoS en imponerende række kunstneriske udtryk.
Museet er igang med en 6.500 m2 udvidelse – som er under jorden – og skal kaldes The Next Level med storværket ‘The Dome’ af den amerikanske storkunstner James Turrell.
I 2018 tiltrak ARoS i alt 722.109 besøgende.

ARoS Aarhus Kunstmuseum åbnede i 1859 som det første offentligt tilgængelige kunstmuseum uden for hovedstaden. Efter mange adresseskift blev den nuværende bygning ved Mølleparken indviet i 1877. I 1967 flyttede museet til Vennelystparken, men pladsen blev hurtigt for trang. I 2004 åbnede ARoS sin nuværende kubiske bygning ved Vester Allé, designet af Schmidt Hammer Lassen Architects. Navnet ARoS kombinerer latin for kunst (ars) med gammeldansk for Aarhus (Aros).

aros-aarhus-kunstmuseum-rainbow-panorama
aros-aarhus-kunstmuseum-rainbow-panorama
aros-aarhus-kunstmuseum-rainbow-panorama

Den aktuelle bygning, inspireret af Dantes Den Guddommelige Komedie, er 52 x 52 meter og 50 meter høj.
I 2011 indviedes Olafur Eliassons (dansk / islandsk kunstner) værk *Your rainbow panorama*, en cirkulær glasgang med udsigt over Aarhus. Herfra kan du nyde udsigten fra den cirkelformede 150 m. lange og 3 m. brede rundgang. Denne er udført i glas i regnbuens farver. Tureen rundt er både smuk i dagslys og når det er mørkt.
I 2013 tilføjede ARoS Tagpavillonen, inklusive Sky Room og Sunset Lounge. 

ARoS kunstsamling er Danmarks ældste museumssamling uden for København. Samlingen omfatter dansk kunst fra de seneste 300 år og moderne international kunst. Ældre værker inkluderer kunstnere som N.A. Abildgaard, Eckersberg, Købke, Krøyer og Hammershøi. Modernistiske og abstrakte strømninger repræsenteres af Giersing, Lundstrøm, Mortensen og COBRA-malere som Asger Jorn. Nyere tilføjelser inkluderer værker af Bjørn Nørgaard, Per Kirkeby, og internationale kunstnere som Miwa Yanagi, Carsten Höller og installationskunstnere som Olafur Eliasson, Tony Oursler og Bill Viola. Museet har et specielt udstillingsafsnit, De 9 Rum, dedikeret til lys-, video- og installationskunst. En bemærkelsesværdig skulptur, “Boy” af Ron Mueck, står på museets 6. etage og portrætterer en 4½ meter høj dreng i underbukser, placeret i et rum med spejle på alle vægge.

Aarhus – Danmarks andenstørste by

Aarhus er et pulserende kulturelt centrum ved østkysten af Jylland. Med sin historiske charme og moderne udvikling tilbyder byen en perfekt blanding af fortid og nutid. Aarhus huser ikoniske vartegn som ARoS Kunstmuseum og Den Gamle By, en autentisk gammel bydel.

Byens dynamiske musikscene og livlige cafékultur giver et unikt indblik i det moderne byliv. Aarhus Universitet bidrager til byens intellektuelle energi og tiltrækker studerende fra hele verden. Byen ligger ved Aarhus Bugt, som byder på skønne strande og rekreative områder som Marselisborg Slotshave. Aarhus har også et blomstrende erhvervsliv og er kendt for innovation og iværksætteri. Med en imødekommende atmosfære og en aktiv lokalbefolkning er Aarhus et destination for både kulturinteresserede og dem, der søger en moderne livsstil ved havet.

- Andre steder og oplevelser i Aarhus -
Salling ROOFTOP

Salling ROOFTOP

– Salling ROOFTOP…

Aarhus Teater

Aarhus Teater

– Aarhus Teater…

Havnebadet Aarhus Ø

Havnebadet Aarhus Ø

– Havnebadet Aarhus…

Aarhus Domkirke

Aarhus Domkirke

– Aarhus Domkirke…

Aarhus Å

Aarhus Å

– Aarhus Å…

Aarhus Ø

Aarhus Ø

– Aarhus Ø…

ARoS – Aarhus Kunstmuseum

ARoS – Aarhus…

– ARoS –…

Møllestien – Aarhus

Møllestien – Aarhus

Aarhus´ mest idylliske…

Isbjerget / Aarhus

Isbjerget / Aarhus

208 lejligheder med…

Kontakt
Kristina Møller RundtiDanmark@RundtiDanmark.dk