10 krone Møllen

Egeskov Mølle

Fakta om Egeskov Mølle

  • Der har været mølle ved Egeskov i mindst 500 år

  • Egeskov Mølle blev bygget i 1848 – 1855

  • Møllen fungerede ind til 1949

  • Møllen ejes i dag af Svendborg Museum

  • Møllen er en hollandsk vindmølle

egeskov-moelle-fyn

Hvor er Egeskov Mølle?

Egeskov Mølle ligger 3,5 km vest for Kværndrup syd for Ringe på Fyn.

Adresse:
Grønnebjergvej 1A, 5772 Kværndrup

Parkering
Der er en parkerings plads ved møllen.

Om Egeskov Mølle

Egeskov Mølle blev opført i 1848-1855.
Møllen fungerede frem til 1949.
I dag ejes den af Svendborg Museum.
Møllen er en hollandsk vindmølle, med galleri.
Den består af en undermølle i mursten og en ottekantet overmølle af træ dækket med egespån.
Møllehatten er løgformet og beklædt med pap.
Vingerne er udstyret med klapper og møllen krøjer med vindrose.

Der har været drevet mølleri på stedet i over 500 år.
Møllen hørte under Egeskov Slot frem til 1926, hvor den blev solgt til mølleejer Chr. Jensen.
Senere blev den overtaget af Sydfyns Korn og Foderstofforretning i Stenstrup.

Mølleriet standsede i 1949.
Sydfyns Korn og Foderstofforretning besluttede at skænke møllen som gave, dog måtte der ikke drives mølleri på stedet.
Kværndrup Kommune sagde ja tak og ifølge vedtægterne skulle kommunen bevare ejendomsretten til selve møllen.
Den, til enhver tid værende ejer var pligtig til at give offentligheden adgang til møllen.

I 1950 stiftede lokale beboere Hjemstavnsforeningen for Kværndrup og Omegn, og det blev vedtaget at overdrage Egeskov Mølle til foreningen.
De skulle skaffe økonomisk grundlag for møllens bevarelse samt skabe interesse for møllen.

I 1952 tegnede Ib Andersen Egeskov Mølle, og dette motiv blev dengang benyttet til de nye 10-kronesedler.
Efterfølgende opstod navnet Tikrone Møllen om Egeskov Mølle.

I 1956 blæste en kraftig storm møllens hat og vinger ned, hvorpå de blev knust.
Fra 1958 til 1960 gennemgik møllen en omfattende restaurering.
Det var møllehat- og vinger fra Højlundsmøllen i Gudbjerg der efterfølgende opsat som erstatningsdele.
I 1959 blev møllen fredet.
I 1968 blev Egeskov Mølle overtaget af selskabet Danske Møllers Venner.
I 1985 overtog Ryslinge Kommune møllen.
Inden da gennemgik den gamle mølle endnu en restaurering.

I slut 1990érne blev der konstaterede i møllens bærende konstruktion.
Dette krævede en stor renovering og massere af penge dertil.
I 2005 åbnede Egeskov Mølle igen.
Senere i 2005 blev Egeskov Møllelaug etableret og påtog ansvaret for at bevare møllen.
I 2006 overtog Svendborg Museum ejerskabet af møllen for en købssum på 1 kr.

Andre oplevelser i Fyn

Kontakt

Kristina Møller
Tlf. 20924059
RundtiDanmark@RundtiDanmark.dk