- Nødebo Kirke -

Kalkmalerier er vægmalerier udført på en overflade af kalkpuds eller hvidtekalk. Når maleriet skabes på en fugtig overflade, kaldes det fresko, mens et maleri på et tørt underlag betegnes som seccomaleri.

I seccomalerier anvendes læsket kalk eller hvidtekalk som bindemiddel. Ligesom ved freskomaleri sker bindingen af farverne til underlaget gennem en fysisk-kemisk proces. For at forstærke kalkens bindeevne kan der tilsættes kasein, og ved en højere koncentration bliver teknikken beslægtet med limfarvemaleri.

Oldtidens arkitekt Vitruvius beskrev både fresko- og seccoteknikkerne, og i antikkens vægmalerier blev flere metoder ofte kombineret i samme udsmykning. Kalkmaleriet oplevede sin storhedstid i den vesteuropæiske middelalder og renæssance, hvor især freskomalerier fra den romanske periode stadig kan findes bevaret.

Med gotikkens fremkomst mistede vægmaleriet noget af sin betydning som dekorationsform, dog ikke i Italien, hvor kunstnere som Giotto videreudviklede teknikken, og heller ikke i Norden, hvor kalkmalerier fortsat blev brugt i kirkekunst.