- Skagen Kirke / Sct. Laurentii Kirke -

Alteret i danske kirker er et centralt element i kirkerummets indretning og liturgi. Det har historisk udviklet sig fra et offersted til et bord, hvor nadveren fejres.

Alterets placering og udformning

Traditionelt står alteret i kirkens kor og fungerer som et alterbord, hvor brød og vin indgår i nadveren. I ældre kirker er alteret ofte tilknyttet en altertavle, mens det i moderne kirker kan være fritstående. Alterbordet kan være udsmykket med antependium, en alterdug og alterstager.

Historisk udvikling

Kristendommen videreførte ikke alteret som et sted for dyreofringer, men som et bord for nadverfællesskabet. I middelalderen blev det almindeligt at indbygge relikvier i alteret, og kirker fik ofte flere altre viet til forskellige helgener. Med reformationen i 1500-tallet blev sidealtrene fjernet, da helgendyrkelsen blev afskaffet.

Alterets stil har ændret sig over tid. Romanske kirker havde ofte guldaltre (fx. i Tamdrup Kirke), gotikken introducerede altertavler med triptyk-design, og barokken førte til rigt udsmykkede altre. I moderne tid er alteret ofte enkelt og minimalistisk.

Alterudstyr

• Alterkalk og disk: Bruges til vin og oblater ved nadveren.

• Alterstager: To lysestager symboliserer Det Gamle og Det Nye Testamente.

• Altersølv: Betegnelse for alterkalken og disken.

• Altertavle: En udsmykket overbygning til alterbordet, ofte med bibelske motiver.

Alteret er fortsat et centralt element i danske kirker, både som et liturgisk midtpunkt og som et sted for refleksion og bøn.