Allan Bernhard vil løbe langs kysten på alle Danmarks beboede øer

Det har været en lang pause siden løb 2, men en genstridig nyresten på 9 mm, og 3 operationer med fuld narkose for at få den fjernet, satte en dæmper på løbe mulighederne. Så genoptræningen til projektet er så småt i gang igen, og det var muligt at nuppe endnu en ø, da Agerø ikke er en af de største.

Vi var taget i sommerhus ved Hostrup Strand, og en aften løbetur torsdag aften med solnedgang over Gyldendal havn og månen der var oppe samtidig, var en dejlig oplevelse. Netop mulighederne for løb i naturen er en af årsagerne til, at vi har valgt sommerhus i det område.

Planen var at tage afsted på tur til Agerø lørdag, men planer er til for at blive ændret, og fredag morgen (sidste gang Store Bededag er en fridag) gik turen mod Agerø på det sydlige Mors. Forberedelsen var ikke helt så grundige denne gang, og jeg var ret usikker på om jeg kunne komme rundt, da der på kortene ikke var nogle stier eller veje der kunne lede mig rundt om øen. Normalt holder jeg ved kysten, men pga. fuglereservatet, så valgte jeg at holde på p-pladsen for reservatet, og gå/løbe ned til udkigsposten.

Huset var fyldt med fuglekiggere – og efter en lidt pessimistisk samtale med en af gæsterne i reservatet, så drog jeg som vanligt højre om og løb i kanten af engen/reservatet med uret og ud i det ukendte, uden at vide om det var muligt eller umuligt. Beskeden var at jeg nok ikke kunne komme rundt fra ham jeg talte med. Fuglene kredsede i reservatet, og min souvenir dukkede hurtigt op, og der var ingen tvivl om at en fjer ville være passende til denne ø.

Efter lidt møje og besvær kom jeg om til dæmningen jeg havde krydset en 1/2 time tidligere, og nu dukkede der muligheder for at løbe i strandkanten / på de blottede mudderbanker. Så troen på, at det her nemt kan lykkedes var tilbage – og den barske kyst gav de samme fantastiske indtryk som de 2 første øer.

Ud på en lille tange på østkysten, ud hvor kragerne vender igen – det er altså fantastisk at stå midt ude i vandet, vel vidende at om nogle få timer, så er det hele dækket med vand og livet vender tilbage på bunden.

Så stod den ellers på strandløb i sand, muslinger og sten de næste par km, kun afbrudt af en enkelt traktor inde på markerne og et par nysgerrige køer.

Der dukkede en strandet bøje op i det fjerne, og ved nærmere gennemsyn så var ejerens navn og telefonnummer på bøjen, og en hurtig SMS til ejeren kunne fortælle at bøjen var strandet på sydkysten af Agerø og et tak kom hurtigt retur.

Strandene og muligheden for at løbe på den ebbede ud, og det ændrede sig til at det blev i engen at udfordringerne måtte bekæmpes. Lidt op og ned, undtagelsesvis under et hegn, vel vidende at jeg passer på den natur jeg løber løb, ikke efterlader affald og forstyrrer dyrelivet så lidt som muligt. Men der var bare ingen stier eller muligheder for at løbe på stranden.Ved godt det ikke er helt lovligt, og vil på det kraftigste fraråde det.

Ud af ingenting dukkede der en gammel ruin op på en lille skrænt, og det kan bare noget at se menneskeskabte ting forfalde og gro til, og derved skabe nye levesteder for dyrelivet.

Men det lykkedes jo at komme rundt om øen, og i det fjerne dukkede fuglereservatet op, og før jeg vidste af det var jeg tilbage – og Agerø var besejret.

Agerø er hvad det er – i mine øjne landbrugsjord. Der er ikke rigtig nogle stier jeg kunne finde ned til stranden, og det er på ingen måde tilrådeligt at gå øen rundt, da vi nok skylder landmanden at han har sit jord i fred. Men en fed tur igen, og dejligt at være tilbage på banen med Ø-løb og forhåbentligt bliver der en mere om 14 dage, hvor jeg kunne nyde Venø (måske næste ø) i solnedgangen fra sommerhuset, og mens våddragterne fra min tid som Triatlet blev værdsat i det kolde badevejr sammen med den yngste dreng.