Ø tur nummer 4 – Venø – nr. 32 på listen
Længe har jeg gået og kigget fra sommerhuset over på Venø, og tænkt at der må jeg snart løbe. Men distancen rundt var lige lovlig lang i forhold til min kondition – men hvad pokker – det skal jo overståes, og det blev det Kristi Himmelfarts dag. Heldigvis var der masser af kræfter i tanken og gik over alt forventning.
I høj solskin kom jeg rullende ind mod færgen, og som absolut sidste bil der kunne være, kom jeg over lige med det samme, uden at nå at tænke mere over det. En smule omklædning og så var jeg klar til at drage afsted med solen i ryggen og vinden ind fra vest. Som altid kan jeg næsten sige nu, så var det med uret rundt og efter lidt asfalt på den eneste vej fra færgen, så drejede jeg efter lidt tid ned på stranden og fulgte den de næste kilometer. Høje skrænter udsatte fra vinden og brede strande pga. det lave tidevand gav mig rig mulighed for at vælge en god rute på stranden med fast underlag.
Efter lidt tid mødte jeg en bunke østers skaller, der var samlet sammen – ret imponerende hvor mange der skyller op på stranden. Videre mod nord, og forbi lidt sommerhuse og ankom så til Venø havn. En dejlig lille hyggelig havn, med gamle fiskehuse, en kiosk/cafe og lidt bådpladser. Bestemt et besøg værd, hvis du er på Venø. Tilbage ned på stranden og mod nord, hvor det bare stykke med den store indsø var. Jeg var noget spændt på hvordan stranden/stierne ville være her.
Men velkomst komiteen var klar, da det åbenbart er yngletid for de mågekolonier, der er på nord siden af Venø. Så de næste par km var det meget højlydt og tydeligt, at jeg ikke var velkommen, og jeg kunne da også høre omkring mig hvor “bomberne” blev smidt fra de kredsende måger. Troede jeg slap fri, men så ramte de mig, og rygsæk, trøje og ben blev godt beklædt med efterladenskaber fra mågerne. Duften af en mågekoloni, er heller ikke noget at skrive hjem om.
Men larmen ebbede heldigvis ud, da jeg kom om på østsiden og nu gik det over stok og sten sydpå igen. Forbi Venø campingplads, hilste på lidt badende gæster på vejen, og en kajak roer fulgte mig også en 6-7 km. Med 4 km igen, mødte jeg et par gutter fra Fyn, der var på UV jagt efter hummere. Der havde ikke været held på de første par timer i vandet, så en varm pølse til frokost, og så ville de ud og prøve igen et par timer. Vi ønskede held og lykke til hinanden, og så skulle jeg bare lige de sidste km.
Det var en noget blandet oplevelse at løbe på stranden de sidste km, da det blev meget stenet og der var ikke rigtig noget alternativ. Mit ur viste, at jeg kunne løbe lidt oppe i terrænet, men det viste sig at være en markvej, hvor jeg mest af alt forstyrrede dyrelivet, og jeg vendte derfor tilbage til stranden og alle stenene igen.
Kunne se Struer i det fjerne og pludselig var jeg tilbage ved færgelejet, og kunne vente på at færgen kom tilbage fra fastlandet og bringe mig med – mod nye eventyr på næste ø.